FILM: Smagen af sult – Christoffer Boes mad- og ægteskabsdrama rammer alle sanser

Jeg kan stort set altid falde i søvn om aftenen. Undtagen når jeg er sulten. Følelsen af maven, der knurrer efter mad, distraherer mig altid fra at sove, indtil jeg til sidst må stå op for en kort stund for at stille min sult.

På samme måde kan det ikke anbefales at gå sulten ind til Christopher Boes nye maddrama. Filmen svælger sig i bogstaveligste stand i så æstetisk lækre billeder af gourmetmad, at mundvandet fosser ned på biografsædet, og man får vild lyst til selv at putte noget i munden.

”Smagen af sult” hvirvler tilskuerne ind i en højkulinarisk verden. Ægteparret Carsten og Maggie driver restauranten Malus. Carsten er kokken, der sørger for smagen og anretningen, mens Maggie har sans for at sætte rammen, der skal give kunderne en helhedsoplevelse med dæmpet belysning, jazzmusik i baggrunden og velkoreograferede tjenere.

Sammen jager de den Michelinstjerne, der én gang for alle skal adelsmærke restauranten og løfte Carsten ind i kokkenes parnas. Det sker imidlertid på bekostning af både deres ægteskab og samværet med deres børn, som lider derhjemme under de fraværende forældre. Og da Carsten en dag modtager et brev med beskeden ”Din kone elsker en anden”, bryder dramaet for alvor frem.

Christoffer Boe har selv gennemlevet en transformation de senere år. Han slog oprindeligt igennem som dansk auteur med indiefilm som ”Reconstruction” (2003), Allegro (2005), ”Offscreen” (2005) og ”Beast” (2010). I 2018 fik han så sit kommercielle gennembrud som instruktør af den fjerde filmatisering af Jussi Adler-Olsens krimier om Afdeling Q ”Journal 64”, der blev en stor publikumssucces. Og siden har han haft travlt med de populære serier ”Kriger” (2018) og ”Forhøret” (2019).

Nu vender Boe så tilbage til sit udgangspunkt med en film, der både indeholder kunstfilmens auteuragtige træk, men som samtidig er et drama skabt til det brede lærred.

Det første opleves blandt andet, når Boe på nærmest Lars Von Trier agtig manér forsyner de forskellige kapitler i filmen med en titel inspireret af de forskellige smagsvarianter i madkunsten: Surt, sødt, fedt og salt.

Eller når han lader filmen udspille sig over en enkelt aften, hvor Maggie jager Michelin-inspektøren gennem natten, der efter sigende har besøgt restauranten og fået østers med en overfermenteret citron, mens hun frygter, at Carsten skal finde ud af, at hun har været utro.

Men det prætentiøse blandes med en forfriskende dramatisk lethed, når fortællingen om de ægteskabelige frustrationer buldrer ubesværet derudad og deres fælles lidenskab for mad spejles i deres kærlighed for hinanden. I de centrale roller som Carsten og Maggie viser Nikolaj Coster-Waldau og Katrine Greis–Rosenthal begge, hvor velspillende skuespillere de er, når de får skabt en intens kemi imellem sig, så man nærmest glemmer at trække vejret Dem vil man godt se mere til – og gerne sammen. Ikke mindst Katrine Greis-Rosenthal får skab en fantastisk sammensat figur af lige dele ambition og skrøbelighed.

Bortset fra den overraskende og lidt for publikumsvenlige slutning er ”Smagen af sult” en film, der pirrer alle sanser og efterlader en med den perfekte mæthedsfølelse.

Smagen af sult – 103 minutter – Danmark – Instruktør: Christoffer Boe – Medvirkende: Nikolaj Coster-Waldau, Katrine Greis-Rosenthal, Nicolas Bro, Charlie Gustafson, Flora Augusta m.fl.