De seneste år er dansk film blevet oversvømmet af film, der har pillet glorien af Danmarks rolle under besættelsesårene. Samtidig lancerede den danske instruktør Ruben Genz i 2016 komediedramaet ”Tordenskjold & Kold”, der på lignende vis dekonstruerede myten om den tapre, danske helt Tordenskjold.
Nu er det så instruktøren Frederikke Aspöck og forfatteren Anna Neyes tur. Med satiren som syleskarpt redskab vender de den traditionelle heltefortælling om Peter Von Scholten 180 grader på hovedet.
Ham, der var den sidste generalguvernør over Danmarks kolonier i Caribien – og som ifølge de populære overleveringer på egen hånd frigav slaverne på øerne.
”Viften” foregår i 1848 kort før, at Von Sholten kom med sin berømte frigivelse. Titlen henviser til den lille brune dreng, der hænger over middagsbordet i guvernørboligen og vifter køligere luft ned over gæsterne.
Her bor Peter Von Scholten sammen men sin frikøbte, farvede elskerinde Anna Heegaard. Samtidig har Anna Heegard sin egen husslave – barndomsveninden Petrine.
Peter Von Scholten blev sendt til Caribien for at dæmpe urolighederne på de danske slaveøer. Virkeligheden var dog mere speget, end man kan læse i historiebøgerne. I 1847 havde den danske konge udstedt et dekret, der dekreterede, at målet var at frigive slaverne 12 år senere. Den løsning var hverken slaverne eller de hvide plantageejere dog glade for, og da Von Scholten konfronteres med et oprør, vælger han egenhændigt at give efter for presset og give slaverne deres frihed. Noget der førte til en retssag iu Danmark mod for embedsforsømmelse
Modsat tidligere film og beskrivelser af Peter Von Scholten bliver historien denne gang fortalt gennem slavernes synsvinkel
Samtidig viser filmen på forbilledlig vis, hvordan racisme og undertrykkelse ikke har nogen farve.
Med sin status som frikøbt og sin rigdom er Anna Heegaard med sin forkælede opførsel lige så hvid som Von Scholten, og selv om hun anerkender at være farvet, er hun ikke neger, for, som hun siger, ”En neger er én, der arbejder i marken”.
Og da Petrine ønsker frihed for sig selv og sin søn, tøver den besidderiske Anna ikke med at føle sig svigtet og viser veninden, hvad det vil sige at være ejet.
På et tidspunkt sender den danske konge forstærkninger i form af admiral Irminger, der nyder sin groteske magt og både fysiske og psykiske magt. Et præmieeksempel på det sidste er, da han beder Anna og Petrine placere sig med krumme rygge for at vise, hvordan udviklingen er gået via aber til sorte og til sidst ham selv.
”Viften” lykkes med at omforme Von Scholten fra dansk folkehelt til en lidt slatten guvernør, der må indrette sig på omstændighederne.
Han spilles sikkert af Claus Riis Østergaard. Men det er samspillet mellem Anna Neye og Sara Fanta Traore, der giver ”Viften” dybde og er filmens bankende dynamo
Resultatet er en film, der effektivt og satirisk omskriver dansk kolonihistorie på en måde, der er lige så aktuel, som den er woke.
Viften – 95 minutter – Danmark – Instruktør: Frederikke Aspöck – Medvirkende: Claus Riis Østergaard, Anna Neye, Sara Fanta Traore, Jesper Groth m.fl.
