
Starten af året er som altid præget af nomineringer til de store filmpriser. Tidligere i denne uge mødtes medlemmerne af foreningen Danske Filmkritikere til det årlige nomineringsmøde for at indstille kandidaterne til dette års Bodilpriser.
Den store Bodilpris-overrækkelse løber af stablen den 16. marts 2024 på Folketeatret i København. Det er 76. gang, at det sker, hvilket gør prisen til Danmarks ældste filmpris.
Og på gallaaftenen er der nogle film, der har større chance for at vinde en af de eftertragtede statuetter, end andre. Det gælder Nicolaj Arcels ”Bastarden” og Katrine Brocks ”Den store stilhed”, der er blevet topscorere med seks nomineringer hver.
I alt fordeler priserne i de danske fiktionsfilmskategorier sig over 11 film. Her er også Martin Pieter Zandvliet’s ”Toves værelse” og Frederikke Aspöcks ”Viften” blevet nomineret flere gange – nemlig henholdsvis fem og fire gange.
Man kan også i ligestillingens navn glæde sig over, at tre af de fem nominerede film i kategorien ”Bedste danske film” denne gang er instrueret af kvinder. Nemlig ”Den store stilhed” (Katrine Brocks), ”Ustyrlig” (Malou Reymann) og ”Viften” (Frederikke Aspöck).
I alt fordeler nomineringerne sig således:
Bedste danske film (fiktion)
Bastarden
Den store stilhed
Toves værelse
Ustyrlig
Viften
Bedste kvindelige hovedrolle
Emilie Kroyer Koppel (Ustyrlig)
Fanny Leander Bornedal (Nattevagten 2 – Dæmoner går i arv)
Kristine Kujath Thorp (Den store stilhed)
Paprika Steen (Toves værelse)
Sofie Torp (Meter i sekundet)
Bedste mandlige hovedrolle
Dar Salim (Underverden 2)
Lars Brygmann (Toves værelse)
Mads Mikkelsen (Bastarden)
Nicolai Jørgensen (Viktor mod verden)
Sylvester byder (Synkefri)
Bedste kvindelige birolle
Amanda Collin (Bastarden)
Jessica Dinnage (Ustyrlig)
Karen-Lise Mynster (Den store stilhed)
Sara Fanta Traore (Viften)
Sarah Juel Werner (Idioten)
Bedste mandlige birolle
Elliott Crosset Hove (Den store stilhed)
Joachim Fjelstrup (Toves værelse)
Simon Bennebjerg (Bastarden)
Soheil Bavi (Underverden 2)
Thomas Hwan (Meter i sekundet)
Bedste danske dokumentar
Music for Black Pigeons
A Storm Foretold
Apolonia, Apolonia
Munken
Twice Colonized
Bedste engelsksprogede film
Aftersun
Barbie
Killers of the Flower Moon
Oppenheimer
Tár
Bedste ikke-amerikanske film
Close
Den blå kaftan
Faldne Blade
Læreværelset
Monster
TV 2 Talentprisen
Marianne Lentz, manuskriptforfatter (Den store stilhed og Stille liv)
Sara Fanta Traore, skuespiller (Viften)
Søren Peter Langkjær Bojsen, instruktør (Det store glitch/Paradisets børn
Karla Nor Holmbäck, animationsinstruktør (Roselil og Stentrolden)
Mads Nikolaj Elley Jacobsen, kostumedesigner (Ustyrlig)
Bedste fotograf
Jonathan Rolf Mose (Det store glitch/Paradisets børn)
Mia Mai Dengsø Graabæk (Den store stilhed)
Rasmus Videbæk (Bastarden)
Bedste manuskript
Anders Thomas Jensen og Nikolaj Arcel (Bastarden)
Ida Maria Rydén og Jenny Lund Madsen (Meter i sekundet)
Malou Reymann og Sara Isabella Jønsson (Ustyrlig)
Jakob Weis (Toves værelse)
Anna Neye (Viften)
Udover disse priser uddeler Danske Filmkritikere en Sær-Bodil for en af årets væsentlige indsatser samt en Æres-Bodil til en person, der gennem årene har markeret sig betydningsfuldt. Dertil uddeles Henning Bahs Prisen i samarbejde med Sammenslutningen af Danske Scenografer med formål at hylde fremragende arbejde indenfor produktionsdesign og filmscenografi.
Bodilprisen er Danmarks ældste og en af Europas ældste filmpriser. Den er opkaldt efter skuespillerinderne Bodil Ipsen og Bodil Kjer og blev uddelt første gang helt tilbage i 1948.

