Så er endnu et filmår ved at være slut. Men inden, at vi tager hul på 2025, vil jeg lige dvæle en sidste gang ved filmåret 2024.12.27
Måske er jeg ved at blive gammel. Det ér jeg jo. Men selv for en som mig, der har et mere end over gennemsnittet fokus rettet mod filmverdenen, forekommer samme verden mig at blive stedse mere uoverskuelig.
Film ses ikke længere kun i biografen, men streames i høj grad hjem til stuen fra de utallige streamingtjenester – eller fordøjes via computeren og mobilen. Og flere og flere film får aldrig premiere i biografen, men lanceres direkte på nettet.
Så bare det at skaffe sig et dag-til-dag overblik over nye film er blevet ret indviklet. Når man dertil lægger den enorme mængde nye serier fra streamingtjenesterne og tv-kanalerne, bliver det både broget og tidskrævende at følge med.
Og det er vist ikke bare mig, der har vanskeligt ved at følge med. Det gælder også biograferne. Ifølge de nyeste tal fra branchen er der blevet solgt 9.139.400 biografbilletter i 2024. Det er en nedgang på 3% sammenlignet med sidste år. Tallet viser, at biograferne stadig ikke er kommet op på niveauet fra før corona-pandemien, hvor der årligt blev solgt mellem 12 og 13 millioner billetter.
De danske biograffilm har solgt 2.230.500 billetter i år, hvilket er en tilbagegang på 4% i forhold til 2023. I alt står de danske film for 24% af billetsalget i danske biografer mod 25% sidste år, mens de amerikanske film dominerer med over 60%.
Formanden for brancheforeningen Danske Biografer, Sune Lind Thomsen, peger også på, at flere film i dag springer biograferne over og lanceres direkte på streamingtjenester. Det påvirker især bestemte genrer, som tidligere var biografgængernes favoritter.
“De brede amerikanske komedier, som er billige at producere, er stort set forsvundet fra biograferne. Vi ser ikke længere titler som ‘Frækkere end politiet tillader 4’. Det koster os én million billetter,” sagde Sune Lind Thomsen for få dage siden til DR P1.
Selv store produktioner, som den nylige film Wolfs med Brad Pitt og George Clooney, vælger nu streamingtjenester som platform for premiere.
Problemer har der også været hos Det Danske Filminstitut i 2024, hvor det efterhånden forkætrede Filmtag blev årets helt store filmskandale.
Det startede som en aprilsnar på Facebook i 2018. Men allerede et år senere var joken blevet til et stort anlagt prestigeprojekt for DFI – en 1.700 kvadratmeter stor tagterrasse, der skulle berige dansk film og København med et levende museum med biograf og udstillinger.
Men økonomien løb løbsk. Ifølge den oprindelige plan skulle det have koste 38,4 millioner kroner at virkeliggøre drømmen om Filmtaget, men pt mener entreprenøren Juul & Nielsen, der har stået for byggeriet, at de samlede omkostninger er løbet op på mere end 150 millioner kroner. Den sag er nu endt med voldgift.
Egmont, der stod som økonomisk garant i starten, smækkede pengekassen i, da omkostningerne passerede 54 millioner kroner. Det har efterladt DFI med en regning på mindst 70 millioner kroner og tvunget filmhuset i knæ økonomisk. Medarbejdere er blevet fyret, og senest blev det meddelt, at Cinemateket, der holder til i Filmhuset, fremover holder lukket om mandagen, og at man sløjfer det ellers skattede programkatalog.
2024 bød dog også på gode nyheder. I november kunne kulturminister Jakob Engel-Schmidt og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin fortælle, at den danske film- og tv-branche omsider får den produktionsrabat, som den har sukket efter længe.
Fra 2026 er der således sat 125 millioner kroner af til at støtte både indenlandske og udenlandske film- og tv-produktioner, som skal optages i Danmark.
Det er godt nyt, for de senere år er Danmark blevet for dyrt at producere i, især hvis man laver periodefilm. Derfor har blandt andet de internationale streamingtjenester i stedet valgt at optage deres produktioner i Sverige og Norge, mens de danske film bliver optaget over hele Europa.
”Det er spild af arbejdspladser, dansk fortælletradition og eksponering af vores fantastiske kongerige. Derfor er jeg stolt over, at vi nu tager et stort skridt i retningen af at gøre Danmark til et europæisk kraftcenter for film- og tv-produktioner. Og hvem ved, måske den næste version af hitserien Emily in Paris involverer, at hovedpersonen flytter til København?”, lød det fra kulturministeren, da han fortalte om det nye tiltag.
Med disse ord vil jeg sige godt nytår til alle CineMadsen-bloggens læsere og farvel til 2024. Tak fordi I hænger på. Jeg glæder mig til også næste år at holde jer informeret om de nyeste film og begivenheder i filmbranchen.
