En stripper og deltidsprostitueret, der møder og bliver gift med en milliardærarving.
Lyder ovennævnte filmreferat som en genindspilning af ”Pretty Woman” (1990)? Instruktøren Sean Baker har i hvert fald selv beskrevet sin nye film ”Anora” som en Askepot-historie, men det er en tilsnigelse. For denne romantisk undergravende, totalt fritkørende farce får ”Pretty Woman” til at minde om en Disney-film.
Men det gør intet, for Sean Baker udfolder sin historie så virtuost og overskudsagtigt, at det ikke kan overraske nogen, at filmen vandt Guldpalmen på dette års filmfestival i Cannes. Og samtidig ligger den smukt i forlængelse af mindst tre af hans tidligere film, der alle var centreret omkring sexarbejdere.
”Anora” handler om to kulturer (den russiske og den amerikanske), to sprog (russisk og engelsk) og to betalingsmidler (penge og sex).
Hovedpersonen Anora, der foretrækker at blive kaldt Ani, arbejder på en stripklub på Manhattan, hvor hun giver lapdaces og nogle gange mere, til forretningsmænd. Og en dag – hvad der føles som hendes livs lykketræf – også til en ung 21-årig russisk knægt ved navn Ivan, der dukker op som vip-klient i klubben. Ani kan selv lidt russisk og de to kommunikerer snart livligt på et klumret mix af de to sprog. Præcis lige så kejtet, som havde det været et ægte møde i den virkelig verden.
Aftenen bliver til først ét og derefter flere besøg i Ivans opulente hus ved vandet, for han er søn af en russisk milliardær. Og snart tilbyder han hende 15.000 for at være hans kæreste i en uge. ”Jeg ville have gjort det for 10.000 dollars” siger Ani, efter de er blevet enige, hvortil Ivan prompte svarer ”Du kunne have krævet 30.000”. Et lille eksempel på, at filmen også er forrygende på dialogsiden.
Ivan er et barn, og deres sex-sessioner er mildt underholdende. For det meste knalder han som en spastisk kanin og kaster sig derefter over sine videospil på TV-skærmen. Da hun forsøger at lære ham at sænke tempoet, fortæller han pludselig at han elsker hende og friet til hende. Ani er blæst bagover.
De flyver til Las Vegas og bliver gift. Her ville en almindelig Askeot-historie slutte med, at parret levede lykkeligt til deres dages ende. Men i Ivans og Anis tilfælde begynder problemerne i stedet. Ivans forældre bliver nemlig rasende og sender er trekløver for få brylluppet annulleret: Hans gudfar Toros, armeneren Garnick og den russiske gorilla Igor, der viser sig uventet empatisk.
Ivan stikker hurtigt halen mellem benene, mens Ani bliver tilbage og slås som en kat både verbalt og fysisk. Hun må nu sammen med det mere og mere frustrerede og slukørede trekløver prøve at finde Ivan igen og få redet trådene ud.
Det kunne der nemt være blevet en meget mørk film ud af – eller en meget blodig film a la Tarantinos ”Pulp Fiction” (1994), men ”Anora” er ingen af delene. I stedet er det en forrygende tragikomisk fortælling, hvor tingene spinder mere og mere ud af kontrol.
Baker orkestrerer mesterligt sit kaos. Dialogen fyger derudad som maskingeværsalver, men filmens helt store oplevelse er Mikey Madison i sin første film-hovedrolle: Med toptrænede baller, en krop der kan sno sig om stripperstangen som Jennifer Lopez i ”Hustlers” og et vindende smil lever hun op til alle forventninger til en stripklub-ansat.
Men Madison har mere end det. For selv om hun har al mulig grund til at være kynisk, tror hun faktisk på ægte kærlighed – uanset at Ivan ikke virker til at fortjene hendes loyalitet. Og under det glitrende hår og kunstige negle er hun både intelligent og fuld af ressourcer – på samme tid indbegrebet af alle sexarbejderes ambitioner og barrierer.
Samtidig ved man dog som publikum aldrig fuldstændig, hvor Ani’s rolle som stripper stopper, og den virkelige Ani inde bagved begynder. Hvad der er følelser, og hvad der er facade, eller om det ægte overhovedet eksisterer.
Men Sean Baker er som altid dybt solidarisk med sine hovedpersoner. Og lige som ham holder vi med hende. Køber troværdigheden og hendes autenticitet og har følelserne dybt investeret i, hvordan det dog skal gå med det impulsive bryllup og ikke mindst med Ani.
Anora – 139 Minutter – USA – Instruktør: Sean Baker – Medvirkende: Mikey Madison, Mark Eydelshteyn, Paul Weissman, Karren Karagulian, Vache Tovmasyan, Yura Borisov m.fl.
