Luften var i bogstaveligste forstand ”Fuld af kærlighed”, da årets Robert-prisuddeling løb af stablen i går på Tivoli Hotel & Congress Center i København. Her blev der uddelt ikke færre end 32 priser, og syv af dem gik til Christina Rosendahls meget personlige familiedrama om alkoholisme.
Det startede med, at Stine Stengade besteg scenen for at få en Robert-pris for ”Bedste kvindelige birolle”. Og derefter yderligere seks priser. Skuespillerne blev hædret med priser til Viilbjørk Malling (Bedste kvindelige hovedrolle) og Lars Ranthe (Bedste mandlige hovdrolle). Filmens fotograf Louise McLaughlin fik også en Robert-pris, og Christina Rosendahl modtog selv hovedprisen for ”Bedste film” og priserne for ”Bedste instruktør” og ”Bedste originale manuskript”.
Ingen af de øvrige nominerede film kom i nærheden af ”Fuld af kærligheds” prisregn. Således måtte Charlotte Silings ”vejen hjem” nøjes med en enkelt Robert-pris. Den gik til Rune Palving for ”Bedste sounddesigner”.
Og Jakob Møllers ”!Madame Ida” nåede tre priser for henholdsvis ”Bedste kostumedesigner”, ”Bedste sminkør” og ”Bedste klipper”.
Skuespilleren Nicolas Bro blev også hædret med prisen for ”Bedste mandlige birolle” for sin præstation i filmen ”Mr. Freeman”.
Derudover blev filmatiseringen af Kim Leines barske grønlandsdrama ”Kalak” belønnet med en pris for ”Bedste adapterede manuskript”, mens Mehdi Avaz’ charmerende børnefilm ”Børnene fra Sølvgade” blev den oplagte vinder af prisen for ”Bedste børne- og ungdomsfilm.”
Robert-statuetten for den ”Bedste dokumentarfilm” gik til Roja Pakaris hjerteskærende kræftfilm ”Min arv bor i dig”, mens årets mest opsigtsvækkende TV-dokumentar, ”Den sorte svane”, fik prisen for ”Bedste tv-serie”.
Endelig ryddede tv-serien ”Bullshit” bordet ved at vinde alle fire skuespilpriser. Hovedrollepriserne gik til Marco Ilsø og Alba August og birollepriserne til Clint Ruben og Vic Carmen Sonne.
Vinderne af Robert-priserne 2025
Bedste spillefilm: Fuld af kærlighed (Christina Rosendahl)
Bedste dokumentarfilm: Min arv bor i dig (Roja Pakari)
Bedste børne- & ungdomsfilm: Børnene fra Sølvgade (Mehdi Avaz)
Bedste instruktør: Christina Rosendahl (Fuld af kærlighed)
Bedste originale manuskript: Christina Rosendahl (Fuld af kærlighed)
Bedste adapterede manuskript: Isabella Eklöf, Kim Leine og Sissel Dalsgaard Thomsen (Kalak)
Bedste kvindelig hovedrolle: Viilbjørk Malling Agger (Fuld af kærlighed)
Bedste mandlige hovedrolle: Lars Ranthe (Fuld af kærlighed)
Bedste kvindelig birolle: Stine Stengade (Fuld af kærlighed)
Bedste mandlige birolle: Nicolas Bro (Mr. Freeman)
Bedste fotograf: Louise McLaughlin (Fuld af kærlighed)
Bedste scenograf: Amalie Skovhus Petersen (Madame Ida)
Bedste klipper: Anders Albjerg Kristiansen (De lydløse)
Bedste kostumedesigner: Nina Grønlund (Madame Ida)
Bedste sminkør: Louise Weiland (Madame Ida)
Bedste sounddesigner: Rune Palving (Vejen hjem)
Bedste underlægningmusik: Josefine Skov (Mulm)
Bedste originale sang: Børnene fra Sølvgade (Vesterbro Ungdomsgård feat Karui og Thomas Helmig fra Børnene fra Sølvgade)
Bedste visuelle effekter: Alexander Schepelern, Christian Sjöstedt og Lea Benjovitz (For evigt)
Bedste kortfilm: Fiktion og Animation: Wild Child ((Sif Lina Lambæk)
Bedste kortfilm: Dokumentar: Vores fars sol (Jasper J. Spanning og Rosalinde Mynster)
Bedste engelsksprogede film: The Apprentice (Ali Abbasi)
Bedste ikke-engelsksprogede film: The Zone of Interest (Jonathan Glazer)
Bedste korte tv-serie: Orkestret 2 (Mikkel Munch-Fals og Søren Felbo)
Bedste tv-serie: Den sorte svane (Mads Brügger)
Bedste kvindelige hovedrolle – tv-serie: Alba August (Bullshit)
Bedste mandlige hovedrolle – tv-serie: Marco Ilsø (Bullshit)
Bedste kvindelige birolle – tv-serie: Vic Carmen Sonne (Bullshit)
Bedste mandlige birolle – tv-serie: Clint Ruben (Bullshit)
Nordisk Films Biografers Publikumpris: Vejen hjem (Charlotte Sieling)
IB-Prisen: Victor Cunha & Pernille Tornøe (Monolit Film)
Fear Nothing Talentprisen by Airtox: Louis Emil Ramm Seeberg (Englemord og Madame Ida)

