Filmanmeldelse: The Kindness of Strangers – Det kører ikke rigtigt for Lone Scherfig denne gang

Det er efterhånden en snes år siden, at Lone Scherfig for alvor brød igennem med ”Italiensk for begyndere” (2000) og beviste, at hun mestrer både kunsten at lave ensemblefilm og balancen mellem at blande drama og humor. Man ved aldrig, om man skal grine eller græde, når man ser en af hendes film, men man er forbandet godt underholdt, mens man prøver at finde ud af det.

Nu er hun så på banen igen med endnu en ensemblefilm, men med et noget mere dramatisk tilsnit end hendes gennembrudsfilm.

”The Kindness Of Strangers” er historien om Clara, der ankommer fra Buffalo til et vinterkoldt New York med sine to sønner på bagsædet af bilen.

Den lille familie er flygtet fra Claras voldelige mand, der er politimand, så Clara gør alt for, at han ikke skal finde dem igen. Men da bilen beslaglægges, står de pludselig bolig- og pengeløse i den kolde by. Her møder de en række andre af byens skæbner: Eksfangen Marc, lægen Alice og den lidt håbløse unge fyr Jeff.

Så langt, så godt. Desværre er det mest storslåede, man kan sige om “The Kindness of Strangers”, at den havde verdenspremiere sidste år på Berlinalen, hvor den åbnede festivalen.

Det er som om, at ensemble-opskriften ikke rigtig kører denne gang for Lone Scherfig, der selv har skrevet manuskriptet til filmen.

Måske er der simpelt hen gået metaltræthed i denne type film, hvor alt og alle krydser hinandens spor og er forbundet selv med de spinkleste bånd.

Eller måske er Lone Scherfig selv blevet en anelse metaltræt. Som nævnt kræver ensemblefilm en skarp koncentration fra start til slut. Faldgruppen ved den slags historier er at holde alle handlingstråde og karakterer i luften lige præcis længe nok til, at ingen af dem ender med at stjæle billedet fra de andre.

Og det er et af problemerne med ”A Kindness of Strangers”. Filmen fremstår som rendyrket elendighedsporno med følelsesmæssige lindring indbygget i titlen. Skuespillerne gør alt, hvad de kan, men de ender som redskaber i historien frem for virkelige personer, som man kan spejle sig i. Som tilskuer bliver man aldrig rigtig grebet af det, der sker på lærredet. Det er dygtigt håndværk og filmvævekunst, men uden hjerte.

Om det så er byen New York selv, så mangler den autencitet. Det er der dog en meget praktisk forklaring på, idet baggrundsbillederne er filmet i henholdsvis Toronto og København. Resultatet er imidlertid, at de mange personhistorier i filmen kunne have udspillet sig hvor som helst.

”The Kindness of Strangers” er flot at se på, men ender trods alle gode intentioner som en halvdårlig film.

Som dansker er der i øvrigt en lille ekstra seværdighed, idet rollen som Claras voldelige mand spilles af Esben Smed, lige som der også er blevet mindre roller til de to danske skuespillere Nicolaj Kopernikus og David Dencik.

The Kindness Of Strangers – 112 minutter – Danmark, Canada, Sverige, Frankrig, Tyskland, Storbritannien og USA – Instruktør: Lone Scherfig – Medvirkende: Zoe Kazan, Esben Smed, Andrea Riseborough, Pat Thornton, Bill Nighy, David Dencik, Nicolaj Kopernikus m.fl.