Sommerferien plejer at være højsæson for store, actionfyldte blockbusterfilm. Således også i år, hvor både DC og nu Marvel er kommet med hver deres bud på en hårdt tiltrængt saltvandsindsprøjtning af deres superhelte-filmfranchiser.
Og rigtigt gode bud vel at mærke. For to uger siger, leverede instruktøren James Gunn således den bedste Superman-film siden den originale film fra 1978.
I denne uge har Marvels ”The Fantastic Four – First Steps” så premiere over hele Danmark. Der hviler meget på den 37. film i Marvels superhelte-filmfranchise: Den skal få de efterhånden superheltetrætte biografgængere til at hoppe med på franchisen igen. Den skal kompensere for de seneste Marvel-films sløje indtjening. Og den skal bryde tidligere årtiers mange og ikke særligt vellykkede forsøg på at lave en film om De Fantastiske Fire.
Heldigvis har ”The Fantastic Four – First Steps” brede skuldre: En elegant afviklet fortælling sørger sammen med stærke skuespilpræstationer og en af de bedste film-adapterede Marvel-skurke som er set i lang tid, for en film, der udnytter alle sine muligheder optimalt.
Men først og fremmest lykkes det at nå ind til den oprindelige tegneseriestemning, der giver filmen en legende og barnlig uskyld, som har manglet i de sidste mange Marvel-film.
Historien er befriende simpel: I en alternativ retro-futuristisk 60’er fortid lever det fantastiske superfirkløver Reed Richards (Mister Fantastic), hans partner Sue Richards (Invisible Woman), Sue’s bror Johnny Storm (Human Torch) og deres bomstærke ven Ben Grimm (The Thing) i en taglejlighed i New York og er byens beskyttere.
Da Sue finder ud af, at hun er gravid, bringer det stor glæde både i den lille gruppe og i byen. Men den glade stemning ender brat, da den kvindelige Silver Surfer Shalla-Bal dukker op og bebuder, at planetæderen Galactus er på vej, og at jorden er næste ret på hans spisekort.
De Fantastiske Fire opsøger Galactus i en fjern del af universet. Han indvilger i at skåne jorden, hvis Reed og Sue vil overlade deres barn til ham. De nægter og må nu finde en anden måde at besejre Galactus på og redde deres planet.
Som sagt er der noget indtagende uskyldigt over filmens 60’er univers og firkløverets teknik. Hvor deres husholder-robot får sine ordrer via et stort VHS-bånd, der puttes ind i dens hoved. Og hvor lydoptagelser fra rummet lagres på forgyldte LP-plader. Selv deres rumskib minder lidt om rumraketten i Tintin.
Filmens helt store plus er imidlertid de fire hovedrolleindehavere og deres samspil. Altid seværdige Pedro Pascal leverer en stjernepræstation som Reed – en nøje balance mellem følelsesmæssig oprigtighed og intellektuel ambition, der er med til at grounde gruppen i krisesituationer.
Over for det, er Vanessa Kirby et sandt kraftcenter i rollen som Sue. En beslutsom superheltinde, men også en mor, der vil gøre alt – og også kommer til at gøre det – for at beskytte sit barn.
Som modvægt giver Joseph Quinn og Ebon Moss-Bachrach både følsomme og karismatiske fortolkninger af superheltebarnets to onkler. Dog kunne man have ønsket, at Quinns rolle som den menneskelige fakkel, ikke var blevet frataget meget af dens sædvanlige evner som kvindeforfører for at leve op til nye tiders krav om politisk korrekthed.
Som filmens skurke – Galactus og Silver Surfer – spiller både Ralph Ineson og Julia Garner med nuanceret dobbelthed. Begge har ting med i bagagen, der gør, at deres handlinger ikke har rod i ondskaben. I øvrigt er det en af filmens mange gode beslutninger – sikkert også for den politiske korrektheds skyld – at lade Silver Surfer være en kvinde.
Og nu vi er vi de mange gode beslutninger. Det klæder filmen, at den lader New Yorks beboere evakuere, inden Galactus begynder at skabe kaos i gaderne.
Med film som ”Superman” og ”The Fantastic Four – First Steps” er det igen blevet værd at se superheltefilm i biografen.
The Fantastic Four First Steps – 115 minutter – USA – Instruktør: Matt Shakman – Medvirkende: Pedro Pascal, Vanessa Kirby, Joseph Quinn, Ebon Moss-Bachrach, Ralph Ineson, Julia Garner m.fl.
