
En far er alene hjemme med sin søn og hygger sig på sofaen. De ser TV. Alt er idyl, og faderen døser. Men da sønnen rækker ud for at vække ham griber faderen fat i ham og er sekunder fra at kværke ham.
Så voldsom er starten i instruktøren Christian Bonkes og manuskriptforfatteren Marianne Lenz nye halvdokumentariske film Herkules falder.
Men hovedpersonen Youssef har også sindet fuld af voldsomme oplevelser efter mange års udsendelse til krigene i Afghanistan, Kosovo og Bosnien. Sårede og lemlæstede børn, pludselig død og kammerater, der bliver skudt eller sprunget i luften af fjenden.
Han vender tilbage til den fredelige tilværelse med familie og venner i Danmark. Her forsøger han at glide ind i det daglige liv med konen Lærke og sønnen Oskar, der begge har ventet ham med længsel.
Men efter den voldsomme episode indser Youssef, at han er skadet på krop og psyke. Han flytter derfor til den lille, fredfyldte ø Strynø i det sydfynske øhav, hvor Anne-Line Ussing og hendes australske mand Stuart har bygget et Nature Retreat or Veteraner.
Her forsøger han under kyndig vejledning omgivet af havet og den smukke natur og de daglige aktiviteter med de andre veteraner at prøve at genfinde sit gamle jeg.
Eller rettere finde et værdigt liv i sit nye jeg. For som behandleren siger kan han aldrig blive den mand igen, han var før krigen. Men han kan arbejde sig frem mod et nogenlunde liv i det, der nu er med Lærke og Oskar.
For Youssef bliver det en sej kamp. Med noget, der minder om et selvmordsforsøg undervejs. Og da soldaterkammeraten Esser også dukker op på øen, står han over for et skæbnevalg: Skal de vende tilbage til slagmarken et eller andet sted i verden? Eller skal han prøve at genvinde et liv i Danmark.
Det er en både hjertegribende og voldsom relevant historie, som Bonke har taget fat i. I alt er der registreret 42.441 danskere som veteraner siden 1992. Og mange af dem lider som filmens hovedperson af PTSD.
Bonke har uden tvivl været fascineret af den græske myte om Herkules – halvt mand halv gud – hvis styrke var skiftevis en gave og en forbandelse.
Samtidig er Herkules falder en spændende blanding af dokumentar og virkelighed. Mens Youssef spilles af skuespilleren Dar Salim er veteran-retreatet nemlig virkeligt og de øvrige beboere ægte veteraner.
Vi så den samme blanding af virkelighed og fiktion i sidste uges familie-drama Mors drenge om Adrian Hughes families historie. Her blev de medvirkende skuespillere sat over for og overstrålet af Hughes selv, hans brødre og deres 95-årige far. De ægte følelser sejrede over den fortolkede virkelighed.
I Herkules falder er det lige modsat. Veteranerne skaber et meget troværdigt bagtæppe for begivenhederne omkring Youssef. Men det er Dar Salims fremragende præstation, der gør filmen til en hjertevridende oplevelse. Sjældent har sårbarhed, fortvivlelse og aggression danset smukkere og mere intenst sammen end i denne indadvendte mand. Dar Salim forstår ikke bare at rumme, men også udtrykke både det rå og maskuline og den indre sjælelige smerte og desperation hos krigsveteranen.
På den måde er det synd, at meget af foromtalen af Herkules falder, har handlet om konflikten mellem Dar Salim og Christian Bonke, som ikke skal uddybes her. For mens denne konflikt er mudret, står Salims præstation lysende klart og kalder, når næster års Robert- og Bodil-statuetter skal uddeles.
Og Herkules falder står som en vellykket fusion af fiktion og dokumentar. Og som en anerkendelse til alle de veteraner, der vil kunne spejle sig i filmens konflikter og en påmindelse til alle os andre om, hvad det gør ved mennesker, når vi sender dem i krig.
TITEL: Herkules falder
VARIGHED: 105 minutter
LAND: Danmark
INSTRUKTØR: Christian Bonke
MEDVIRKENDE: Dar Salim, Christine Gjerulff, Hector Banissi, Thomas Abrigo Toustrup, Anne-Line Ussing, Stuart Press m.fl.

