Chistel og hendes datter Luis sidder i en bil. De er på vej i sommerhus for at fejre jul sammen. Og stemningen er sød som et stykke julekonfekt. Mens Christel stiger ud for at ordne et ærinde, pynter Luis bilen indeni. Men da de når frem til sommerhuset, står en stor og tung kasse og spærrer indkørslen. Luis springer spændt ud. Christel stivner.
Sådan starter Charlotte Brodthagens debutfilm Ingen kære mor: Tæt, varm, hjertegribende og knivskarpt skåret fra første scene.
For Christel er ramt af uhelbredelig kræft i stadie 4. Det er hendes sidste jul, og kassen i indkørslen indeholder hendes gravsten.
”Så er du fri for at stå med den, når det er”, siger hun roligt og afvæbnende til Luis, der trods de indledende smil er i følelsesmæssigt kaos indeni.
Mens Luis forsøger at skabe julestemning ved at pynte op, begynder Christel i stedet af afvikle det liv, hun snart skal forlade: Rydder op, samler nips og velkendte ting sammen og smider alle sine malerier af blå himle og hvide skyer ud.
Imens lister mor og datter som katte om den varme julegrød uden at turde sætte ord på det usagte.
Det er Luis, der bryder inertien, da hun i smug ringer og inviterer sin mormor Vivi, som Christel ikke selv har inviteret. Og som hun ikke har fortalt om sin kræftsygdom. For Christel vil bare have en stille og rolig jul ”der ikke går grassat”.
Da Vivi ankommer, står to meget forskellige kvinder over for hinanden. Christel er kontrolleret og ansvarlig til det næsten pedantiske i alt, hvad hun gør. Også i sin omgang med Luis. Vivi er derimod selvoptaget, skarp i replikken og opsat på at nyde livet uden snerrende bånd og regler.
Og midt mellem dem prøver Luis, der har sine egne hemmeligheder, at få styr på både sine følelser og sit liv. Mens elefanten i rummet vokser sig til mammutstørrelse.
Trods højtidsrammen er vi ikke til jule eller nytårsfest a la Paprika Steen. Det står klart, at Charlotte Brodthagen er ude i et andet og mere følelsesmæssigt terapeutisk ærinde. Der er tydeligvis ting, der skal forløses imellem de tre kvinder. Men det kræver både hudløs ærlighed og erkendelsen af, at nogle gange må man slå noget i stykker for at klinke skårene.
Det er også tydeligt, at Ingen kære mor er lavet under New Danish Screen, hvor konceptet er at producere debutfilm på lavbudget. Filmen udspiller sig som et kammerspil i sommerhuset med kun nogle få andre medvirkende i perifere roller. Herunder Søren Malling i en herlig cameorolle som stivnakket ansat på den lokale genbrugsstation.
Men trods det lave budget leverer Charlotte Brodthagen maksimal værdi for pengene – eller rettere hendes skuespillere gør.
Birthe Neumann er det oplagte valgt til rollen som Vivi – moderen, der ikke rigtig ønskede at være mor. Man har næsten lige set hende i en tilsvarende rolle som Adrian Hughes mor i Jesper Dalsgaards fascinerende halvdokumentariske drama Mors drenge. Men hvor man aldrig rigtig kom ind under huden på Hughes mor, er Vivi overlegent skildret mellem skarptandet sarkasme og dybt rørende sårbarhed. Som kun Birthe Neumann kan gøre de, fristes man til at sige.
På samme måde virker Lena Maria Christensen som det oplagte valg til at spille Christel. En kvinde der har brugt hele livet på at være i kontrol og slå til kun for at blive ramt af en uhelbredelig sygdom. Man kan næsten høre skæbnens hånlatter ekkoe fra væggene. Lena Marie Christensen har imidlertid evnen til at forene blid, stoisk sødme med en kant. Også hun føler sig snydt af tilværelsen, mens hun mærker stolen vakle under sig.
Det er ikke nogen let opgave at skulle spille midt imellem disse to store stjerner. Men her er det, at Ingen kære mor for alvor overrumpler. Freja Klint Sandberg, der indtil nu kun er kendt for sine teaterroller, klarer springet til det brede lærred på eminent vis. Langsomt borer hun sig ind i Luis, der trods sine 27 år stadig står i skyggen af sin mor. Skræller lag på lag af og lader tårerne få frit løb i en scene i kirken, der griber én så hårdt om hjertet, at man næsten mister pusten. Hun er på alle måder filmens katalysator og hjerte.
Ingen kære mor har også sine lyse øjeblikke. Humoren er dog ikke et mål, men drysset ud over filmen på samme tilfældige let kluntede måde, som den også rammer os i livet. Og af samme grund dybt genkendelig.
På samme måde har filmen også sin egen form for julestemning. Men først og fremmest forlader man biografen dybt rørt over at have overværet de tre kvinder forsøge at navigere i det sårbare og kærlige rum mellem liv og død.TITEL: Ingen kære mor
VARIGHED: 98 minutter
LAND: Danmark
INSTRUKTØR: Charlotte Brodthagen
MEDVIRKENDE: Birthe Neumann, Lena Marie Christensen, Freja Klint Sandberg, Søren Malling m.fl.
