Der er nogle film, der lever helt og aldeles i kraft af deres hovedperson. Sådan er det med den marokkanske instruktør Maryam Touzanis nye film Calle Malaga – Malaga-gaden.
Titlens gade ligger i Tanger i det nordlige Marokko. En by som mange spaniere flyttede ned til, efter den Spanske Borgerkrig sluttede i 1939 for at undgå Francos diktatur. Hvorefter de blev hængende i generationer.
Det gælder også filmens hovedperson den 79-årige Maria. Hun er født i Tanger og har levet hele sit liv i den spanske del af byen. Hun kender alle i kvarteret og stortrives i sin store lejlighed, hvor hun bor alene efter sin mands død.
Men en dag får Maria besøg af sin datter Clara. Hun er også født i Tanger, men bor nu i Madrid med sine to børn. Først er Maria lykkelig over besøget, men det viser sig hurtigt, at Clara kommer i et alvorligt ærinde. Hun er i pengeproblemer efter sin skilsmisse. Og da det er hende, der ejer moderens lejlighed, har hun besluttet sig for at sælge den.
Maria er i chok. Clara giver hende hverken tid eller mulighed for at sige nej. Ejendomsmægleren er allerede bestilt og lejligheden skal ryddes op og tømmes. Maria får to valgmuligheder: Enten flytter hun med tilbage til Madrid eller på et alderdomshjem i Tanger.
Hun vælger det sidste. Men knap er Clara rejst tilbage til Madrid, før Maria flygter tilbage til den nu tomme lejlighed. Hun går nu i gang med at skaffe penge for at købe sine solgte møbler tilbage. Samtidig oplever hun kærligheden på ny, men det hele er på lånt tid, for lejligheden skal stadig sælges.
Calle Málaga er inspireret af Maryam Touzanis egen bedstemor, der selv var en del af den spanske gruppe i Tanger. Den er ikke nær så subtil eller kompleks som Touzanis smukke Den blå kaftan (2022) om en kærlighedstrekant mellem et ægtepar, og en mand, som manden i parret bliver forelsket i. Til gengæld har den en tilsvarende intimitet og ynde, der trækker dig ind i fortællingen. Og får en til at tilgive selv de mest forudsigelige plotpunkter. Men frem for alt har den Carmen Maura i fantastisk form.
For dem af os, der har elsket Carmen Maura siden den første af hendes syv film med Pedro Almodóvar for 45 år siden, er det en vidunderlig oplevelse at se hendes udtryksfulde ansigt i Calle Málaga.
Det er en sjældenhed at få en hovedrolle så sent i livet. Og den nu 80 år gamle og meget erfarne skuespillerinde, stråler i den. Som en kvinde, der pludselig bliver frataget sin selvstændighed, kun for at tage den tilbage og løbe med den, så længe det varer.
Hun spiller rollen med en udtryksfuldhed i ansigtet, der ville have gjort disse skæbneskift fuldstændigt klare, selv hvis Calle Málaga havde været en stumfilm. Disse skift i skæbnen ville være synlige, selv hvis det var en stumfilm. Vi ser vitaliteten forsvinde fra Mauras øjne, når hun rammes af nederlag og sorg. Kun for senere at vende tilbage med et glimt af drilsk triumf i øjet og en inviterende sensualitet.
Maura er vidunderlig, når hun tramper rundt i lejligheden i en kold vrede og nægter at tale med Clara. Datteren virker ikke til at forstå dybden af moderens afvisning eller hendes tilknytning til sit hjem. Hun fortsætter derfor med mæglerforhandlingerne og kontakter antikvitetshandleren Abslam for at købe Marias møbler.
Maura er også vidunderlig, når Maria taler med sin livslange veninde Josefa, der er blevet nonne og lever under et tavshedsløfte. De ufiltrerede samtaler – eller snarere monologer – fra Marias side bliver derfor mødt med irettesættende eller længselsfulde blikke fra den ældre nonne.
Og Maura er vidunderlig, da Maria indser, at Abslam har større kvaliteter, end hun først troede – og vice versa. Denne december-forelskelse er fremstillet med både nænsomhed og en befriende frivolitet. Det er sjældent, at vi har fået serveret senior-lidenskab så ublufærdigt som her.
Hun bærer ubesværet filmen på sine aldrende skuldre, og det samme gør lejligheden. Det lykkes Touzani at skabe en forståelse for, hvordan et fysisk rum kan indeholde en hel livstid af dyrebare minder.
Samtidig undgår hun en alt for lykkelig slutning, men lader den stå ambivalent, så man selv må digte videre på dette indtagende september-eventyr.TITEL: Calle Málaga
VARIGHED: 116 minutter
LAND: Marokko, Spanien, Frankrig, Tyskland og Belgien
INSTRUKTØR: Maryam Touzani
MEDVIRKENDE: Carmen Maura, Marta Etura, Ahmed Boulane, María Alfonsa Rosso m.fl.
