“Jeg ved ikke, om det her er skræmmende eller nuttet?”
Sådan siger hovedpersonen i Wildwood et godt stykke inde i filmen. Hun er netop trådt ind i en form for rådhus i den eventyrverden, hun har forvildet sig ind i. En bygning fyldt med mennesker og talende dyr, der myldrer rundt mellem hinanden.
Svaret er begge dele, og som tilskuer er man heller ikke et sekund i tvivl. Laika-studiernes nye stopmotion film er både en teknisk og en følelsesmæssig triumf. Det mærker du med det samme, når du sidder i biografsædet. Hevet ind i dens univers og blæst bagover på samme tid.
Med sine 132 minutter er den også den længste stopmotion film nogensinde. Men den er ikke et eneste sekund for lang – tværtimod. Wildwood er uden for kategori årets bedste animationsfilm. Et mesterværk, der blander Narnia med Ringenes Herre, Alice i eventyrland og Miyasaki. Men som stadig er helt og aldeles sin egen fra sin skræmmende og mystiske åbningsscene til sit episke crecendo. I stedet for blot at efterligne har den således indfanget det, der gjorde de ovennævnte værker tidløse.
Filmen bygger på Colin Meloys fantasy-roman fra 2011 af samme navn. Historien kredser om teenagepigen Prue, som bor i Oregon med sine forældre og lillebror Mac. En dag, da forældrene skal ud, trodser Prue deres udtrykkelige instruktioner om aldrig at tage Mac udenfor. Kort efter bliver han imidlertid bortført fra en legeplads af en flok krager – en scene, der minder om Hitchcocks Fuglene.
Sammen med sin nørdede klassekammerat Curtis følger Prue efter fugleflokken til en mystisk skov i udkanten af Portland. En skov hun også er blevet advaret mod at gå ind i af sine forældre. Det lykkes hende imidlertid at få adgang til skoven. Her møder Prue og Curtis en eventyrverden beboet af talende dyr – herunder prærieulve i soldateruniformer der ledes af enke-guvernørinden Alexandra. Hun har tidligere regeret eventyrverdenen, men er blevet vanvittig af sorg efter at have mistet sin søn.
I jagten på mac møder Prue og Curtis også en række andre farverige dyr og mennesker: Herunder kæmpeørnen Generalen, røverkongen Brendan, den modige rotte Septima, den vise, ældre Iphigenia og uglen Rex.
Mere skal ikke afsløres af handlingen. Kun at Wildwood er en af den slags fortællinger, jeg elsker allermest: Sådan en historie, der udvikler sig fra noget ganske småt og dagligdags almindeligt til noget helt igennem gigantisk.
Lige fra åbningsscenen ser Wildwood anderledes ud end noget, du – eller nogen – nogensinde har set. De dage er forbi, hvor Laika bestod af nogle få personer, der lavede dukker til filmstudiets første film Coraline (2009). Wildwood-projektet har været undervejs i 15 år og krævet 136 filmsæt, 231 dukker og tusindvis af optagelser. Fra minimalisme til maksimalisme, men samtidig med en detaljerigdom og visuelt overskud, der virkelig fanger skønheden i det nordvestlige USA.
Filmens overdådige fortælleglæde og visualitet overgås kun af manuskriptets evne til at skabe virkelige personer ud af dukkerne. Alexandra er ikke nogen ensidig tegneserieskurk, men drives af sit traumatiske tab. Forholdet mellem Prue og hendes forældre og Mac klinger af ægte familiebånd. Og Prues voksende respekt for Curtis, som hun til at starte med opfatter som en taber, emmer af troværdighed.
På den måde er Wildwood et – undskyld udtrykket – befriende pust fra skoven. Et bevis på, at man også i disse AI-tider kan lave stor og mesterlig kunst på gammeldags manér.
Filmen er dog ikke for de allermindste (i USA er aldersgrænsen 13 år). Den indeholder både tragedie, forræderi, vold, død og uhøvisk tale, men har samtidig noget for alle andre aldersgrupper – inklusive humor. Det sidste ses blandt andet i scenen, hvor Prue møder uglen Rex og fortæller, at hun ikke tror på magi. ”Alligevel står du her og taler med en ugle iført vest”, lyder hans lakoniske svar.
Noget af det, der gør Wildwood mindeværdig, er også, hvor godt den fungerer i både sine små og store øjeblikke. Bitte små detaljer hos figurerne og i kostumerne er lige så medrivende som filmens største scener. Herunder en forrygende fuglejagt og det afsluttende slag, der er som taget ud af De to tårne.
Hvis man overhovedet skal indvende noget mod Wildwood er det, at der foregår så meget, at det er på kanten af overload. Men det er jo så en glimrende undskyldning for at gense og gense en af årets mest spektakulære film.
TITEL: Wildwood
VARIGHED: 132 minutter
LAND: USA, England og Canada
INSTRUKTØR: Travis Knight
MEDVIRKENDE: (Engelske stemmer): Peyton Elizabeth Lee, Jacob Tremblay, Carey Mulligan, Tantoo Cardinal, Richard E. Grant, Jake Johnson, Maya Erskine, Angela Bassett m.fl.
