Filmanmeldelse: The Gunman – Sean Penn i ligegyldig actionfilm
Forventning – Sætter mig godt tilbage i biografsædet. Ser på billederne og listen over skuespillere. Sean Penn, lovende. Javier Bardem, endnu mere lovende. Begge nogen, der er svære at matche, når de spiller op til deres bedste. Dette her kunne gå hen og være en rigtig god actionfilm. Og Pierre Morel har jo instrueret ”Taken”, som bestemt ikke var uden evner. Mærker en kildrende forventning i kroppen.
Tvivl – Men hov, har Morel ikke også lavet ”From Paris with love”, som var rent skod? Jo, han har. Pyha, så kan det vist gå begge veje. Og hvad er det i øvrigt for en titel? ”The Gunman”, det lyder ikke specielt sofistikeret, snarere lidt B-filmsagtigt. Hmm, måske skulle jeg alligevel have brugt formiddagen på noget andet, men nu er jeg her jo.
Forventning igen – Wow sikke en start. Borgerkrig i Congo, og en skrøbelig fred, hvor nødhjælpsorganisationerne er rykket ind. Sean Penn er Jim Terrier, der arbejder i et privat sikkerhedsfirma, som beskytter nødhjælpsarbejderne – heriblandt hans lækre kæreste, sygeplejersken Annie. Men firmaet indgår også mere skumle kontrakter. En aften får Jims gruppe til opgave at udføre et attentat på landets minister for minedrift, der netop har opsagt kontrakterne med alle de udenlandske mineselskaber. Den slags gør man ikke ustraffet i den multinationale finansverden. Jim er manden, der trykker på aftrækkeren, og som bagefter må flygte og forlade Annie. Der bygges fint op, og det rykker. Filmen har mig stadig med.
Tvivl igen – Otte år senere er Jim tilbage i Congo som ngo-arbejder. Tre skumle mænd tropper op med macheter og skydevåben og vil have fat i ”Den hvide mand”. Jim gør kort proces med dem og rejser til London for at finde ud af, hvem der graver i fortiden og vil ham til livs. Der smides en joker ind i spillet i form af en alzheimer-lignede stress-lidelse, som Jim har fået, og som gør, at han skal slappe helt af og ikke overanstrenge hovedet og kroppen. Ah, fuck, jeg hader, når de kommer med den slags. Jeg har aldrig hørt om den sygdom, jeg vil bare se action, forstå det nu! Det hele begynder at køre af sporet.
Total skuffelse – Manuskriptforfatteren har smidt håndklædet i ringen. Filmen flagrer hovedløst derudad. Jim opsøger flere gamle venner fra gruppen og løber ind i Annie, der nu er gift med Felix – som var ham, der gav Jim ordre til at trykke på aftrækkeren. Javier Bardem, der ellers nok kan spille grum, fjanter selvmedlidende rundt. Sean Penn, der viste sin genialitet som den afdankede rockmusiker i ”This must be the place”, kører på bad guy rutinen, men uden dybde. Annie finder ud af Jims fortid, men er tilsyneladende ligeglad. Troværdigheden og interessen er røget sig en tur, længe inden, at filmen når frem til kliche-klimakset i en tyrefægterarena.
Eftertanker – Okay slagscenerne var ok på den der postmoderne måde, hvor man helst skal stikke modstanderen i halsen med en kniv. Jeg går ud i sollyset igen og har fuldstændig glemt, hvorfor jeg gik til presseforestilling på ”The Gunman”? Var det for at sætte et bundniveau, som jeg kan vægte de virkelig gode film op imod? Nej, det har jeg på plads for længst. Måske var det bare den film, der tilfældigvis blev vist i dag….
The Gunman – 115 minutter – Spanien, England og Frankrig – Instruktør: Pierre Morel – Medvirkende: Sean Penn, Idris Elba, Javier Bardem, Mark Rylance, Jasmine Trinca m.fl.
