Filmanmeldelse: De standhaftige – Forårets bedste bud på en dansk sick flick

De standhaftige

4 popcorn

Ifølge ordbogen betyder standhaftig, at man står fast på en beslutning og ikke giver efter for hverken fristelser, vanskeligheder eller modgang.

Og modgang er der nok af for hovedpersonen Thomas i Lisa Ohlins nye film ”De standhaftige.”

Han er udsendt som soldat i Helmand-provinsen i Afghanistan og brænder for sit job med hud og hår. Men så går det galt – helt galt. Under en patruljeopgave bliver Thomas hårdt såret af en mine, og da han vågner op på hospitalet i Danmark, er begge hans ben amputeret ved knæet.
Thomas er dog overbevist om, at han nok skal komme tilbage til Afghanistan og træner indædt i genoptræningssalen. Her møder han balletdanseren Sofie, der jævnligt kommer for at se til sin syge faster Ruth.

Sofie får sympati for den vrede, men standhaftige mand og beslutter – trods hans indledende afvisninger – at hjælpe ham med genoptræningen. Thomas opdager til sin overraskelse, at Sofie ved noget om kroppen, som han ikke selv ved, og langsomt begynder han at gøre fremskridt.

En ulykke komme dog sjældent alene. I kampens hede evner Thomas ikke at være opmærksom på sin kæreste Nina, som til sidst erkender, at hun ikke elsker ham længere. Da han kort efter får at vide, at han aldrig kommer tilbage til Afghanistan, men højst kan få et kontorjob hos militæret i Danmark, falder hele hans verden sammen, og han isolerer sig i sin lejlighed.

Sofie nægter dog at give op. Hun tvinger ham til at kæmpe videre, og de to indleder et intenst kærlighedsforhold. Men kan deres følelser for hinanden holde til, at Sofie får tilbudt en kontrakt ved City Ballet i New York? Og kan Thomas acceptere sig selv og sit nye liv?

Kombinationen af kærlighed og sygdom/handicap er velkendt, og ”De Standhaftige” har da også alle ingredienser til at blive et frisk, dansk forårsbud på en moderne sick flick.

Mikkel Boe Følsgaard, som måtte træne to måneder med en ekssoldat for at klare den fysiske del af rollen, er velvalgt som Thomas, der nægter at se realiteterne i øjnene. Både i ”En kongelig affære” og tv-serien ”Arven” har han vist et flair for at spille karakterer i følelsesmæssig konflikt med sig selv.

På samme måde er Cecilie Lassens på samme tid spinkle og stærke dansekrop og bramfri væsen et perfekt valg til rollen som Sofie. Hun klarer sin filmdebut med bravur, men det hjælper selvfølgelig også, at hun har en mangeårig karriere som balletdanserinde bag sig.

Tilsammen danner de den bobbel, der er filmens bankende hjerte, men som også blokerer for, at vi lærer nogle af de andre personer at kende ud over skitseplanet.

Kemien er der bestemt, måske også fordi, at vi har at gøre med to fightere, som begge brænder for det, de gør, og som genkender og værdsætter denne egenskab hos hinanden.

Når den alligevel ikke helt bliver en dansk ”Smagen af rust og ben” (2013), skyldes det, at der trods de fortællemæssige gnidninger ikke er modstand nok. Det hele glider en anelse for let og udramatisk, som om filmen hele tiden tager tilløb, men mangler det store, afsluttende, kraftfulde afsæt. ”De Standhaftige” er sympatisk og underholder, men den griber ikke for alvor.

Filmen er i øvrigt kraftigt inspireret af det fantastiske arbejde, som nogle danske balletdansere begyndte med på frivillig basis i 2009 for at hjælpe hårdt sårede soldate – et projekt som i dag kaldes Danish Wounded Warriors Project.

De standhaftige – 105 minutter – Danmark og Sverige – Instruktør: Lisa Ohlin – Medvirkende: Mikkel Boe Følsgaard, Cecilie Lassen, Karen-Lise Mynster, Morten Holst m.fl.