Filmanmeldelse: Bjerget – Kvindeskæbner på en jødisk kirkegård

Bjerget

5 popcorn

Hendes navn er Tzvia – eller det er i hvert fald, hvad hun fortæller en fuld prostitueret en nat en godt stykke inde i Yaelle Kayams imponerende debutfilm ”Bjerget”. Ellers er der ingen, der nogensinde siger hendes navn.

Tzvia er ortodoks jøde, mor til fire og gift i et kærligheds- og begærløst ægteskab med den religiøse lærer Reuven. Hun bruger stort set al sin tid med at passe deres hus, som ligger i udkanten af den store, gamle kirkegård, der spreder sig ud over Olivenbjerget i Jerusalem.

Sådan er udgangspunktet i ”Bjerget”. Det bliver hurtigt klart, at Tzvia higer desperat efter selskab og kærlighed, og lige så klart, at hun ikke kan få det via Reuven, der afviser hende på stort set alle planer: Han kommer altid sent hjem fra arbejde, og en enkelt gang kommer han overhovedet ikke hjem. Han siger aldrig et kærligt ord eller viser hende begær og han tillader sig endda at kritisere hendes måde at være mor på over for børnene.

Frustreret får Tzvia afløb ved at strejfe rundt på kirkegården. Her støder hun jævnligt ind i graveren Abed, der altid behandler hende med respekt, og som en enkelt gang åbner op og fortæller hende om sit eget kærlighedsløse ægteskab.

En nat ser hun imidlertid en prostitueret, der servicerer en kunde mellem gravstenene i kirkegårdens stenørken. Et par nætter senere vender hun tilbage med en kikkert og opdager, at der foregår en livlig trafik i kirkegårdens ene ende, hvor adskillige alfonser styrer deres forretninger med nogle alkoholiserede prostituerede. Tzvia bliver opdaget af alfonserne, der truer hende, men næste nat kommer hun med mad til dem, og de lader hende sidde som en lydløs tilskuer.

Og sådan udvikler tingene sig på deres egen fascinerende og uafvendelige måde til filmens uventede slutning.

Trods den religiøse ramme, der gennemsyrer alt, er ”Bjerget” ikke nogen religiøs film. Godt nok foregår størstedelen af historien på Olivenbjerget, hvor Jesus ifølge overleveringerne skal komme og vække de døde. Og fra kirkegården er der udkig til endnu mere hellige Tempelbjerg.

I baggrunden lurer imidlertid hele tiden et tredje og langt mere symbolsk bjerg: Ægteskabets bjerg, som alle par må bestige sammen, for at både deres parforhold og familien kan overleve.

”Bjerget” er således først og fremmest en fortælling om kærlighed og lidenskab, og hvordan fraværet af samme langsomt, men sikkert nedbryder mennesker.

På den måde er der ingen forskel på Tzvias og de prostitueredes situation. Alle er de fanget i følelsesforladte livomstændigheder, der slår dem i stykker.

Så da Tzvia ikke kan svare, da en af de prostituerede kvinder hånende spørger hende, hvorfor hun opsøger dem hver nat, er det i virkeligheden en spejling af hendes egen håbløse situation.

Tzvias mand Reuven er fuldstændig opslugt af sin religion, sit religiøse arbejde og familiens mange religiøse ritualer. Hans eneste ikke-religiøse øjeblik, er da han på et tidspunkt fløjter en melodi, han på et tidspunkt holdt meget af. Det viser sig overraskende nok at være titelmelodien til Sergio Leones western-hævndrama “Den gode, den onde, og den grusomme”.

Parallelt læser Tzvia digte på kirkegården af sin yndlingspoét Zelda og bryder sammen over et digt, der handler om en overset kvindes sorg og dødens velsignelse. Tilsammen fører disse to spor frem mod filmens finale.

Shani Klein leverer en førsteklasses præstation som Tzvia, der bærer det meste af sit følelsesliv indeni. Samtidig lykkes det for Yaelle Kayam at lave en film, der både er feministisk og feminin, og som ikke på noget tidspunkt er sort/hvid, men hele tiden udvider sine personer.

Nogle vil måske synes, at der sker for lidt i ”Bjerget”, og at handlingen udvikler sig for langsomt. Men det er netop monotonien og de små skridt, der får Tzvias liv til at krybe ind under huden på tilskuerne, hvor det lever længe efter, at man har forladt biografen.

Som en lille bonus kan nævnes, at ”Bjerget” er en israelsk/dansk produktion, som blandt andet er blevet til via den danske filmproducer Vibeke Windeløv og hendes produktionsselskab Windelov/Lassen.

Bjerget – 83 minutter – Israel og Danmark – Instruktør: Yaelle Kayam – Medvirkende: Shani Klein, Avshalom Polak, Hitham Omari m.fl.