Filmanmeldelse: Forældre – Dansk socialrealisme med et twist

foraeldre

4 popcorn

Hvem har ikke drømt sig tilbage til en yngre og mere ukompliceret ungdom – dengang inden børn og fast arbejde, hvor man bare var to og kunne drikke rødvin den halve nat og elske den anden halvdel.

I Christian Tafdrups spillefilmsdebut ”Forældre” nøjes hovedpersonerne ikke med at drømme.

Kjeld (Søren Malling) og Vibeke (Bodil Jørgensen) er et midaldrende ægtepar, der lever det pæne og rolige forstadsliv. Da deres søn Esben (Anton Honik) flytter hjemmefra efterlader det imidlertid parret i et stort tomrum.
Mens Vibeke forsøger at dulme sin eksistentielle smerte med havearbejde, opdager Kjeld, at deres gamle studielejlighed er til salg. Han overtaler Vibeke til at sælge huset og flytte ind i lejligheden, og her begynder han langsomt at forandre den eller rettere genskabe den, som den så ud dengang i 70’erne.

Og så sker der noget, som det ville være synd at løfte sløret for her, men som med ét slag gør ”Forældre” til noget helt andet end en normal dansk film om et midaldrende par og deres kamp for at komme ud af tomheden.

Der går pludselig avangardisme i det og magisk realisme, som man kun sjældent oplever i dansk film. Det er en vovet gimmick, fordi den med garanti vil skille vandene og få publikum til at stå enten af eller på historien. Men alene det, at Christian Tafdrup tør satse på den måde, gør, at ”Forældre” skiller sig ud.

Ideen er god, men desværre formår Tafdrup ikke helt at føre den til ende. Forinden når han at trække i nødbremsen og sender ”Forældre” retur til den socialrealisme, den netop havde løftet sig over.

I det hele taget er det som om, at han ikke helt har tænkt historien fuldstændig igennem. Heldigvis har han allieret sig med garvede skuespillere, og de solide præstationer fra både Søren Malling og Bodil Jørgensen gør ”Forældre” både underholdende og hjerteskærende.

Søren Malling kan kunsten at sige meget med lidt og lade underdrivelsen fylde lærredet ud, og Bodil Jørgensen bærer som så ofte før sin smerte lige under smilet. Tilsammen får de en til at tænke på Andrew Haighs mesterlige alderdoms- og ægteskabsdrama ”45 years” (2015).

På samme måde rammer Elliot Crosset Hove og Miri Ann Beuschel plet som de unge udgaver af Kjeld og Vibeke – Miri Ann Beuschel endda i en grad i sine indforståede betoninger, at man nogen gange bliver i tvivl, om det er hende eller Bodil Jørgensen, der taler. Det sidste skyldes måske, at Miri Ann Beuschel er Bodil Jørgensens niece.

Det er otte år siden, at Christian Tafdrup for sidste gang gjorde opmærksom på sig selv som instruktør med den på alle måder blændende kortfilm ”En forelskelse”. ”Forældre” er så forfriskende original i både sin idé og i udførslen, at der meget nødig skulle gå otte år mere, før han kommer med en ny film igen. Det ville være en skam, for Tafdrup virker som om, han har rigtig meget at fortælle og spændende måder at fortælle det på.

Forældre – 86 minutter – Danmark – Instruktør: Christian Tafdrup – Medvirkende: Søren Malling, Bodil Jørgensen, Anton Honik, Elliot Crosset Hove, Miri Ann Beuschel m.fl.