CPH:DOX 2017 – The Islands and the Whales – Kviksølv truer færingens livsstil

The Island and the Whales

4 popcorn

Før vi mennesker blev bønder, var vi jægere, og intet sted i Danmark er dette tydeligere end på Færøerne. På de 18 klippeøer i Danmarks nordøstlige hjørne lever jæger- og fangerkulturen stadig. Man ville gerne sige i bedste velgående, men sådan er det ikke.

Det er udgangspunktet i Mike Days fascinerende dokumentarfilm ”The Islands and the Whales”. Færingerne har altid spist det, som naturen kunne tilbyde, og da der ikke er meget, der kan gro på det tynde jordlag på øerne, har de i stedet vendt sig mod havet: Fiskeri og jagt på hvaler og søfugle har holdt øernes befolkning i live i generationer og givet dem en livsstil, som de elsker, og som forældre giver videre til deres børn.

Men nu er deres livsstil og traditioner truet. Ikke på grund af den offentlige fordømmelse af hvalfangsten – eller ”grindedrabet”, som det så malerisk kaldes. Nej truslen kommer fra hvalerne selv.

Færingerne er således nogle af de første til at mærke forureningen i havene. De opdager, at deres elskede hvaler er giftige. Det, som engang sikrede deres overlevelse, truer nu deres børn, så derfor står de over for valget mellem sundhed og tradition.

Der er sikkert en del, som vil have svært ved at se ”The Islands and the Whales” på grund af dens utilslørede scener af hvalslagteriet. Scenerne hvor snesevis af mænd løber ned til en bugt, hvor en hær af både har jaget hvalerne ind i, og kaster sig ud i vandet for at slå kødkroge i de stakkels dyr og jage lange borformede knive ind i de glatte, sortgrå kroppe så havet farves rødt, er hård kost. Her er det svært at skelne de ellers rolige øboer fra frådende rovdyr, lige som filmens mange jagtscener understreger de gammeldags kønstraditioner på Færøerne: Her er det mændene, som jager, og kvinderne, der føder børnene og passer dem.
Men hvor film som ”The Cove” (2009), ”Virunga” (2014) og ”The Ivory Game” (2016) viser grusomheder mod dyr for at udstille barbariet er Mike Day ude i et ganske andet ærinde. Han er på færingernes side og viser i stedet, hvordan de har været nødt til at tilpasse deres fiskeri og jagt til en mere og mere global verden, der ikke mener, at deres livsstil lever op til de moderne normer.

Selv Baywatch-bomben Pamela Anderson dukker op, men heller ikke hun har noget svar på, hvad færingerne så skal leve af, når man hverken kan dyrke korn, frugt eller grøntsager.

Dilemmaet bliver ikke mindre, da en lokal doktor – professor Paul Weihe – opdager store mængder kvivsølv i færingernes blod. Mens mændene diskuterer, om fiskebestanden virkelig er faldet drastisk, eller om det bare er kviksølvet, der påvirker deres korttidshukommelse, halter børnene bagud i skolen – i snit et år for hver gang kviksølvmængden i deres blod fordobles.

Det er ofte i de små ting, at en film bliver magisk. Sådan er det også for ”The Islands and the Whales”. Mike Day fornemmer instinktivt, hvordan man blander storladne billeder af den smukke, men barske færøske natur med små intime portrætter af indbyggerne.

På samme måde skaber han en flot ligevægt mellem det moderne Færøerne og gammeldags overtro, hvor de mytiske væsner Huldurfólk vogter over naturen og hjælper dem, som respekterer den.

”The Islands and The Whales” kommer ikke med nogen nemme løsninger på problemet, men viser et hjørne af Danmark på en måde, vi sjældent ser – og som derfor er værd at se.

The Islands and the Whales – 84 minutter – England og Danmark – Instruktør: Mike Day.

23/03 – 21:45 – Falkonér
25/03 – 16:00 – Grand