Filmanmeldelse: Gud taler ud – Fermt 80′er-drama med boblende angstsuppe

Gud taler ud

4 popcorn

Når far Uffe laver løgsuppe, bliver det gjort helt fra bunden. Gasflasken rulles ud i køkkenet (for det er gassen, der er hele tricket, forklarer han igen og igen). Maggi-boullionterningerne stables sirligt op og væltes i gryden sammen med hele løg. Og til slut plaskes det meste af en flaske snaps oven i blandingen.

Uffe laver sin løgsuppe i to udgaver – angstsuppe og triumfsuppe – og det er ham, som suverænt bestemmer hvilken af delene, det er. For Uffe er Gud i familien i det gulbrune parcelhus i 1980’ernes Riisskov. En lille mand iklædt tyranens farverige gevandter, der dominerer sine omgivelser med sine særheder, mens frygten for atom-pest fra Tjernobyl breder sig i sommervarmen.

Uffe er psykolog og indædt modstander af medicin, så hans patienter – som han kalder sine venner – tvinges til at hælde pillerne i vasken og være hans trofaste disciple. Han ældste søn Mikkel er flygtet til Aalborg og har fundet freden og en forlovet i en lokal frikirke. Den mellemste søn Thomas ligger på sit værelse i stedet for at gå på HF på grund af agorafobi, mens han spiller pik til et stopur. Og luderen Josefine, der er en af Guds patienter, og som han har beordret til at tage Thomas’ mødom, kommer ved en fejl til at give sin ”gave” til den yngste søn Jens i stedet. Så nu er Jens bange for at skulle dø af AIDS, mens han skriver sine digte. Og imens forsøger Guds hårdt prøvede svenske kone Gerd at holde sammen på familien og være bolværk for Guds luner – blandt andet ved at elske med ham hver tirsdag og lørdag.

Men Guds lille himmerige begynder at gå op i limningen, da han får konstateret kræft, og beslutter sig for at skrive sine erindringer, mens tid er. Pludselig er det ikke længere automatisk tirsdag i Guds rige, og familien får på hver deres vis taget et opgør med den egenrådige patriark.

Instruktøren Ruben Genz har med stor succes kastet sig over Jens Blendstrups selvbiografiske roman af samme navn. Resultatet er en absurd komedie om alkoholisme, sygdom og de familiebånd, der binder os sammen, selvom vi spræller i nettet.

For selv om Gud udsætter sine nærmeste for både psykisk og fysisk vold, er billedet ikke entydigt. For han er også en, der tror på nærværet mellem mennesker og på at rejse folk op, der falder. At hans metoder så er krads medicin, er en anden sag.

Man kunne sagtens lægge alverdens religiøse tolkninger og sammenligninger ned over historien, der udfolder sig som et evangelium fortalt af den yngste søn. Her er både synd og frelse, fornægtelse og tilgivelse, mirakler og næstekærlighed. For ikke at tale om Guds mange bud.

Det ville dog være at overtolke en historie, der dybest set handler om mennesker – eller især ét menneske. Og selv om Uffe aldrig bliver omtalt som far, men kun som Gud, er han i allerhøjeste grad af kød og blod, med alle de behov og svagheder, der hører til at være menneske.

Søren Malling spiller den altoverskyggende hovedrolle som Uffe med dæmonisk veloplagthed. Iført underbukser, rødrandede øjne, en cerut i munden og en Ceres-pilsner i hånden (for her i huset drikker vi øl), tæsker han løs på sin gamle skrivemaskine, men må erkende, at han ikke har evnen. Og at han trods sin selvbestaltede gudestatus ikke er en ø.

Malling veksler eminent mellem det modbydelige og det morsomme. Som da han til sønnens bryllup først leverer en dejlig tale om at elske hinanden – især om tirsdagen og lørdagen – men senere sviner den frodige dame på den anden side af bordet og resten af selskabet til. Uforudsigelig som nitroglycerin.
Det hele er storartet udfoldet, og man ser undrende til fra sidelinjen, mens familiedramaet buldrer frem og tilbage i det fermt, fremtryllede 80’er tidsbillede.

Gud fylder dog meget i billedet, og prisen er, at resten af de medvirkende ikke får lov at fylde rollerne ud på nær samme måde. Men med masser Uffes løgsuppe glider den barske og egentlig mørke historie let og ubesværet ned og kradser trods snapsen kun lidt i halsen.

Gud taler ud – 105 minutter – Danmark – Instruktør: Ruben Genz – Medvirkende: Søren Malling, Lisa Nielsson, Marcus Sebastian Gert, Clint Ruben, Mads Langelund, Jesper Asholt m.fl