Berlinale Interview: Pernille Fischer Christensen – Fra en familie til en ikke-familie

Pernille Fischer Christensen

Man skal ikke tilbringe mange øjeblikke sammen med den danske filminstruktør Pernille Fischer Christensen, før man fornemmer hendes intense nærvær. Et nærvær der fylder langt mere end den lille, spinkle krop og ansigtet med de fine, klassiske træk.  Hun kigger opmærksomt på én med sine brune øjne og når hun svarer kommer det ofte tøvende og reflekterende.

Vi sidder i et mødelokale hos Have Kommunikation på Frederiksberg en uge før Berlinalen 2014. Mens Lars von Triers navn er uløseligt forbundet med Cannes, er filmfestivalen i Berlin lige så uløseligt blevet Pernille Fischer Christensens scene.

Det var her, at hun i 2006 vandt en sølvbjørn med filmen ”En Soap”, og her hun i 2010 fik anmeldernes pris for ”En familie”. I år er både Lars von Trier og Pernille Fischer Christensen med på Berlinalen. Han med første del af ”Nymphomaniac”, hun i den fornemme Berlinale Special sektion med sin nyeste film ”En du elsker”, som får verdenspremiere i Berlin.

Filmen handler om den aldrende rockstjerne Thomas Jacob (Michael Persbrandt) , som tager til Danmark for at indspille et album med sin faste producer Molly (Trine Dyrholm). Den tilbagetrukne, menneskesky musiker har dog ikke været længe i landet, før han konfronteres med sin voksne datter (Birgitte Hjorth Sørensen) og sit barnebarn Noa (Sofus Rønnow). Da en tragedie indtræffer, bliver Thomas nødt til at vælge, om han vil komme ud af sin selvvalgte skal og vove at elske et andet menneske.

- Du har tidligere fortalt mig, at da du lavede ”En Soap” var du lige som en antropolog, der nærmede dig emnet udefra, mens du ved ”En familie” kunne trække på dine egne erfaringer omkring dødsfald i familier. Hvordan har din indgangsvinkel været denne gang?

- Tematisk hænger ”En du elsker” sammen med mine tidligere film, fordi den handler om kærlighed. Omvendt adskiller den sig ved, at den er startet ved et ønske fra min side om sat lave musik. Jeg havde lyst til at arbejde med et nyt medie, og det er grundlaget for filmen.

- Du siger, den handler om kærlighed, men det er vel snarere ikke-kærligheden f.eks. mellem Thomas og hans datter, der er det centrale?

- Det er rigtigt, at det handler om kærlighed, når den ikke er der. Alle spørgsmålene til den anden om ”Hvor var du?” og ”Hvorfor gjorde du sådan?”. Men det er jo ikke fordi, at Thomas ikke har evnen til at føle kærlighed. Han har bare pakket den rigtig grundigt ind og lever den i stedet ud via sin musik.

- Man kan sige, at Thomas er fanget af en idé om, hvad det vil sige at være fri. Han siger for eksempel til Noa på et tidspunkt ”Man må holde sig fri her i livet”, og det er så det, han prøver, via den måde, han lever. Han sidder fast i sin forestilling om, hvad hans muligheder i livet er. På den måde handler ”En du elsker” om et menneske, der har fået spærret sig inde, men som på mirakuløs vis får muligheden for at genopfinde sig selv.

- Der er en meget forskellig stemning i ”En du elsker” end i ”En familie”. Hvis man kan sige det med farver, så var din forrige film rød, mens denne her nærmest er blå eller grå.

- Nu er de jo også optaget på forskellige tidspunkter af året. ”En familie” foregår om sommeren, mens ”En du elsker” foregår om vinteren, og det har selvfølgelig skabt en grundstemning i de to film.

- “En du elsker” handler jo osse om familie, men mens ”En familie” handlede om at være i familie, så er familien i ”En du elsker” jo  på en måde en  ikke-familie, og historien drejer sig om  ikke at ville være i familie . Dermed skildrer filmen et moderne dilemma, hvor familie ikke længere er noget, der er givet, men noget man kan vælge til og fra. At vi i dag har en forestilling om at vi selv kan vælge, hvem der  er  vores familie. Men kan vi virkelig det?

- Manuskriptet til ”En du elsker” har du lige som dine tre seneste film skrevet sammen med Kim Fupz Aakeson. Hvad er det, som du og Kim kan sammen? Hvordan er jeres proces?

- Nu har jeg efterhånden kendt Kim i en hel del år, lige siden vi skrev ”En Soap”. Og vi har begge to vores faste roller. Jeg er iværksætteren, der kommer med råvarerne. Det er altid mig, der kommer til ham med en idé, som jeg har fået. Denne gang var det, at jeg havde lyst til at arbejde med musik.

- Kim er så håndværkeren eller praktikeren, der giver mine ideer form og ben at gå på. Mens jeg er hundrede år om at få noget ned på papir, er Kim meget hurtig til at anskueliggøre tingene.

- Men først og fremmest er det hårdt arbejde. Det tager som regel et år skrive et ordentligt manuskript.

- Du har også arbejdet med Trine Dyrholm før. Hun har været med i tre ud af dine fire sidste film.

- Jeg vælger tit nogen at arbejde sammen med, der er lige så stædige og nysgerrige som mig selv.

- Med hensyn til Trine, så betyder hun rigtig meget for mig. Jeg har arbejdet med hende lige siden filmskolen, og hun er uden sammenligning den skuespiller, som har været med til at forme mig mest som instruktør. Hun var den, som fik mig overbevist om, at min måde at være instruktør og gøre tingene på er ok.

- Samtidig er Trine et endnu mere søgende og filosofisk menneske, end jeg selv er. Og hun er en ekstremt avanceret skuespiller, der har en evne til at vise følelser, som meget få andre skuespillere i Danmark kan gøre det. Hun tager aldrig noget for givet i en rolle, men afsøger den hele tiden med spørgsmål samtidig med at hun har en enorm  selvtillid.

- Michael Persbrandt har du ikke arbejdet sammen med før. Var det med ham lige som med Trine?

- Ja, på den måde at jeg med det samme følte mig meget beslægtet med ham. Og nej, på den måde, at de virkelig er meget, meget forskellige. Man skal ikke lade sig narre af Michaels lidt maskuline fremtoning. Han er en meget intuitiv spiller, som er meget lidt analyserende, men snarere går emotionelt ind sin rolle, ja næsten feminint.

- Derudover har han en røvfed timing både i sin dialog og sine bevægelser. Michael kommer jo oprindeligt fra balletten, så selv om han er en stor mand, så er der en lethed over hans tyngde.

- Den største udfordring i ”En du elsker” var at få Michael til at blive til Thomas Jacob. Jeg beundrer virkeligt hans mod i forhold til at skabe karakteren og gå ind i en mand, der på én gang er stor og maskulin, men også har bløde sider. Og jeg beundrer, at han godt turde stille sig op og synge. Han har en fantastisk stemme og alle sangene i filmen er således skrevet specielt til hans stemme, og han synger dem selv.

- I Michael oplevede jeg også en, der er lige så nysgerrig og søgende, som jeg selv er. Vi prøver begge at finde ind til noget, der er sandt.

- Så er der Sofus Rønnow, der spiller Noa. Hvordan fandt i ham?

- Noa blev castet sammen med en masse andre drenge. Det, vi var ude efter, var en dreng, som uanset hvad ikke kom ned med nakken, men som havde sin egen styrke. Ham fandt vi i Noa, der var rigtig god og arbejdsom at arbejde med. Mens de voksne skuespillere havde alle mulige spørgsmål, havde Sofus sin helt egen måde at gå ind i rollen på.

- Nu skal du til Berlin for tredje gang inden for syv år. Hvordan har du det med det?

- Det er super mega dejligt at nogen på den måde sætter pris på det, som man laver. Belin er et perfekt sted at få skabt opmærksomhed om filmen. Det vigtigste bliver at få den sat i vandet dernede både nationalt og internationalt.  I Berlin er der et skønt og lydhørt publikum og det har altid været en fest for mig at vise min film der.<

”En du elsker” får premiere i Danmark til april, og Pernille Fischer Christensen er allerede i gang med sit næste projekt – en biografi over den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren.

- Filmen skal handle om de begivenheder i Astrid Lindgrens liv, der gjorde, at hun blev forfatter, men ellers kan jeg ikke sige meget om projektet på nuværende tidspunkt. Vi er i øjeblikke ved at researche og skrive manuskriptet, slutter hun.