Filmanmeldelse: Bohemian Rhapsody – Majestætisk film om Queen

Bohemian Rhapsody

5 popcorn

Hvis nogen gav mig frit valg til at rejse tilbage i tiden til en hvilken som helst koncertoplevelse, ville jeg uden tøven vælge Wembley Stadium i London lørdag den 13. juli 1985 klokken 18:41.

Her gik rockbandet Queen på scenen godt syv timer inde i den gigantiske Live Aid koncert og leverede de næste 21 minutter det, der stadig af mange opfattes som den største live optræden i rockens historie. Bandet og dets ikoniske forsanger Freddie Mercury åbnede med en forkortet version af ”Bohemian Rhapsody” og sluttede med at få alle 72.000 koncertgæster på Wembley til at rocke med på ”We are the Champions”.

Derfor er det ikke mærkeligt, at den nye portrætfilm om Freddie Mercury og Queen starter og slutter på Wembley – med en nærmest dokumentarisk tro kopi af den faktiske koncert, der alene er hele filmens 134 minutter værd.

I disse øjeblikke af musikalsk guddommelighed og utæmmet vokal energi, suges man ind i myten om Queen, og forstår, hvorfor der var en tid, hvor der fandtes legendebands, der kunne nå en hel verden med deres musik og deres sange. Noget der ikke længere er muligt i en langt hårdere og uendeligt mere fragmenteret musikverden.

Blandt disse få legendebands er Queen, der formåede at sprænge rammerne for, hvad rock er for en størrelse, og hvordan det kan leveres fra en scene.

”Bohemian Rhapsody” begynder i 1970, da Freddie Mercury – oprindeligt født i Zanzibar af pakistansk/indiske forældre og døbt Farrokh Bulsara – slår sig sammen med guitaristen Brian May, trommeslageren Roger Taylor og bassisten John Deacon.

Derefter følger den bandet de næste 15 år frem mod koncerten på Wembley Stadion: Deres hurtigt voksende berømmelse, deres musikalske ambitioner, udfordringer og personlige sammenstød, Freddies livslange forhold med Mary Austin, hans kamp med sin homoseksualitet og livet i rockmusikkens overhalingsbane og så selvfølgelig også Mercurys tidligere død blot 45 år gammel på grund af aids.

Man kan sagtens og med rette anklage ”Bohemian Rhapsody” for at snyde på vægten både faktuelt og indholdsmæssigt. I filmen fortæller Freddie Mercury for eksempel de andre om sin hiv-diagnose lige før Live Aid koncerten, men i virkeligheden blev han først diagnostiseret over et år senere. Filmen dykker heller aldrig for alvor ned i mysteriet om mennesket Freddie Mercury, eller hvordan de fire bandmedlemmer sammen fik skabt deres unikke heavy-metal/pop-lyd. Og deres første virkelige single ”Killer Queen” bliver kun brugt til en diskussion mellem bandet og producerne om, hvorfor de er nødt til at mime deres optræden på tv til playback. Ikke et ord om, hvordan nummeret blev skabt – den geniale sammensmeltning af Mercurys lethed og kviksølvagtige vokal og Brian Mays guddommelige guitar-kraft. Det var her, at Queens unikke lyd blev til, og filmen registrerer det dårligt nok.

Men det vil være helt forkert at bedømme ”Bohemian Rhapsody” ud fra, hvad den ikke leverer, når det, som man får, er ren og uforfalsket rockglæde serveret med humor, stil og elegance omkring Queens udødelige musik. Et manuskript, der bruger tid på også at opbygge filmens følelsesmæssige dramaer til den rørende slutning på Wembley. Og sidst men ikke mindst Rami Malek i en magnetisk, frisk og uventet skarp præstation som Freddie Mercury.

Den 37-årige amerikansk-egyptiske skuespiller er faktisk filmens mest geniale træk og største overraskelse. For hvordan caster man i det hele taget nogen til sådan en rolle? Det ville være det samme som at finde nogen, der skulle spille David Bowie eller Michael Jackson, og som hvert eneste sekund af deres optræden skulle kæmpe imod – og med – den virkelige vare. Et musisk gudeidol, der aldrig er stoppet med at leve videre i vores fantasi.

Trods det går Malek, der ellers er mest kendt fra TV-serien ”Mr. Robot”, ind i rollen, som var han født til den. Forsynet med falske fortænder kaster han sig frygtløst ind i projektet, så man fuldstændig glemmer, at han hverken er lige så høj eller smidig i sine bevægelser, som den virkelige Mercury var. Når man sidder og kigger på ”Bohemian Rhapsody” får man følelsen af, at det er den ægte Freddie Mercury, der står foran en.

Filmens sidste 20 minutter, hvor man følger deres optræden på Wembley, er næsten lige så legendariske som Queen selv. På den måde er ”Bohemian Rhapsody” en film, der til fulde formidler, hvorfor Queen ikke bare af navn, men også af gavn var et majestætisk band.

Bohemian Rhapsody – 134 minutter – England og USA – Instruktør: Bryan Singer – Medvirkende: Rami Malek, Lucy Boynton, Gwilym Lee, Ben Hardy, Joseph Mazello, Aidan Gillen, Tom Hollander m.fl.