Berlinalen dag 9 – Fra A-Å

Så er dette års Berlinale ved at være forbi – på nær selvfølgelig den endelige afsløring lørdag aften af, hvem der vinder dette års Guldbjørn.

Men for langt de fleste af journalisterne er det forbi. De sidste presseforestillinger i hovedkonkurrencen er overstået, og efter de obligatoriske knus og vi-ses-næste-år hilsener er journalisterne på vej hjem.

Det er kort sagt tid til at gøre status. Så her kommer traditionen tro lige en lille hurtig gennemgang af festivalen:

A – AMBRO
Dokumentaristen Phie Ambro åbnede Berlinalens kulinariske del med sin smukke dokumentar om Danmarks mest biodynamiske landmand – en film der allerede har skabt forandringer.

B – BAD AT DANCING
Denne 11 minutter lange film af den amerikanske instruktør Joanna Arnow var en af perlerne i dette års kortfilmsprogram. Vovet, anderledes, meget nøgen og meget provokerende.

C – CYKKELMYG
Der var både cykelmyg og minibiller, da Jannik Hastrups og Flemming Quist Møllers dejlige annimationsfilm blev vist i Berlinalens børnefilms-sektion.

D – DAGBOG
Tredje gang er ikke altid lykkens gang. Det beviste instruktøren Benoit Jaquot med sin svage nyindspilning af klassikeren ”En kammerpiges dagbog”.

E – EISENSTEIN
Den russiske mesterinstruktør Sergei Eisenstein blev i bogstaveligste forstrand klædt af til skindet i Peter Greenaways skamløst livlige film om Eisensteins besøg i Mexico i 30’erne.

F – FIFTY SHADES OF GRAY
Den nihalede kat kom endelig ned fra hylden, da Fifty Shades of Grey havde verdenspremiere i Berlin. Filmen, som alle journalister hadede på forhånd, men var tvunget til at se, viste sig faktisk at være bedre end bogen.

G – GREENAWAY
Den 72-årige engelske instruktør Peter Greenaway leverede Berlinalens mest underholdende pressemøde, med sine skarpe svar og holdninger omkring film og filmsprog.

H – HERZOG
Var det virkelig en Werner Herzog film? Sådan spurgte mange skuffet efter pressevisningen på Herzogs nyeste film ”Queen of the Desert”, der levede op til sin titel ved at være en lang ørkenvandring.

I – IXCANUL
Den guatamalkanske film ”Ixcanul” om en ung, fattig indianerpige og hendes families trængsler var en af de største oplevelser i hovedkonkurrencen i år.

J – JOURNALISTER
Det, der virkelig gør Berlinalen til noget særligt, er ikke bare filmene, men i høj grad samværet med de andre filmjournalister. Derfor et stort smil til dem herfra.

K – KATHRINE
Den danske instruktør KW alt alt for tidlige død efter kort tids sygdom kom som et chok for mange af de danske journalister på Berlinalen.

L – LUIS

Den mexicanske skuespiller Luis Alberti sluttede sig til den lille celebre klub af mandlige skuespillere der har vist en stiv penis på lærredet. Det skete i Peter Greenaways ”Eisenstein in Guanajato”.

M – MISFITS
Jannik Splidsboel vakte opsigt på Berlinalen med sin dokumentar om tre unge med en anderledes seksualitet, der forsøger at finde sig et ståsted midt i USA’s bibelbælte.

N – NICOLE
Ingen Berlinale uden stjernestøv. Denne gang var det Nicole Kidman, der kastede glans både her og der. Blot ikke i Werner Hersogs film, hvor hun havde hovedrollen.

O – OLIVER
Først lavede han den fremragende ”Der Untergang”. Nu var den tyske instruktør Oliver Hirschbiegel så tilbage med endnu en strålende film fra Tyskland under 2. Verdenskrig – historien om en tømrer fra Bayern, der blot var 13 minutter fra at dræbe Hitler med en bombe.

P – POLARKULDE
Berlinalen åbnede med isnende polarkulde med Isabel Coixets film ”Nobody Wants the Night” om nordpolsfareren Robert Pearys kone.

Q – QUEEN OF THE DESERT
Filmen der havde det hele: En spændende historie, en garvet instruktør og kompetente skuespillere. Og alligevel gik det helt galt og endte med en usammenhængende mainstream film uden gnist eller medleven fra publikum.

R – RUSSISKE DRØMMERIER
Man skulle være garvet cineast for at forstå den russiske film ”Under Electric Clouds”, med den fremeartede scenerier og tidshop. Men belønningen for at hænge på var en fascinerende filmoplevelse.

S – SMALL PEBLES
Med dokumentar-kortfilmen ”Small Pebles” vendte Vibeke Bryld tilbage til Nordkorea, hvor hun via en meget kreativ scenografi fik fortalt en nordkoeransk bedstemors livshistorie og splittelse.

T – TAXI
Trods forbud mod at lave film, lykkes det igen og igen den iranske intruktør Jafar Panahi at levere nye, interessante værker. Denne gang som taxichauffør med et tværsnit af indbyggerne i Teheran som kunder.

U – U-BAHN
Det var lidt sværere end normalt at nå ud til Berlinale-området ved Potsdammer Platz, fordi en af hovedlinierne på undergrundsbanen var lukket på grund af renovering.

V – VICTORIA
Dem, der troede, at kameraarbejdet i ”Birdman” var skoleeksemplet på en film uden klip måtte tro om igen efter at have set det tyske ungdomsdrama ”Victoria”. Her løber, kravler og går fotografen uafbrudt ved siden af skuespillerne i hele filemns 140 minutter. Han burde have lønforhøjelse

W – WENDERS
Nogle mente, at Wim Wenders film i hovedkonkurrencen ”Every Thing Will Be Fine” var et lille mesterværk, mens andre ikke helt blev fanget af det følelses-underspillede drama, med James Franco i hovedrollen.

X – X-TREMT
Stærke kvinder under ekstreme forhold var et af hovedtemaerne på dette års Berlinale, hvor vi så kvinder kæmpe med isnende kulde, ørkener, uplanlagt graviditet, kriminalitet m.m.

Y – YOUTH
Unge spillede en hovedrolle ved flere af filmene i hovedkonkurrencen. Det gjaldt blandt andet Andreas Dresens ”As We Were Dreaming” om en gruppe utilpassede unge fyre i Leipzig efter murens fald.

Z – ZZZZZZ
Terrence Mallicks bidrag til hovedkonkurrencen ”Knight of Cups” var 118 minutters form uden særlig meget indhold. Som en video på en storskærm i et storcenter.

Æ – ÆGTESKAB
Andrew Haigh’s ”45 Years” var en af de mest mindeværdige film i hovedkonkurrencen. Det er historien om et ægtepar, der på randen af deres 45-års bryllupsfest rystes, da resterne af mandens ekskæreste dukker op i en gletcher i Schweiz efter et halvt århundrede.

Ø – ØV
Berlinalens hovedkonkurrence var karakteriseret ved, at flere af de garvede instruktører skuffede fælt med deres bidrag.

Å – ÅBEN SLUTNING
Det står i øjeblikket fuldstændigt åbent, hvordan Berlinalen slutter i år. Der manglede således den eller de film i årets hovedkonkurrence, der virkelig kunne slå benene væk under anmelderne.