Filmanmeldelse: Fantastic Four – Ikke særligt fantastisk

Fantastic Four

3 Popcorn

Det ser ud til, at Marvel-superhelteserier følger en helt fast rytme, når de bliver filmatiseret. Først laver man en serie film, eventuelt med en lille spin-off film ind imellem. Derefter lader man gå nogle år, hvorefter man relancerer hele molevitten med nye skuespillere og starter forfra på at fortælle historien.

Sådan er det gået med Batman, Superman og Spiderman, og nu er turen så kommet til De Fantastiske Fire eller Fantastic Four, som de hedder på amerikansk. De fire superhelte var Marvels første superhelte-opfindelse og blev på den måde en af hjørnestenene i Marvel-imperiet.

Filmisk har De Fantastiske Fire dog haft en mere ujævn start. I 1986 erhvervede Bernd Eichinger fra Constantin Film således rettighederne til at producere en filmudgave af De Fantastiske Fire. For at beholde rettighederne hyrede Eichinger i 1992 Roger Corman til at lave en lavbudgetfilm med de fire superhelte. Filmen blev da også lavet, dens trailer udsendt og skuespillerne og instruktøren sendt på turné for at reklamere for den, men filmen fik aldrig officielt premiere.

Først i 2005 kom der en officiel Fantastic Four film – et projekt der på daværende tidspunkt havde været undervejs i 10 år hos 20th Century Fox, der fik filmrettighederne efter Eichinger. Og to år efter kom opfølgeren ”Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer”.

Dermed er 20th Century Fox så nået til relanceringen af serien, denne gang under ledelse af instruktøren Josh Trank. Og lige som med de andre superhelteserier går man denne gang helt tilbage til rødderne og personernes barndom.

Vi følger venskabet mellem det videnskabelige geni Reed Richards (Miles Teller) og hans trofaste ven Ben Grimm (Jamie Bell) lige fra skoleårene, hvor Reed arbejder med at lave en maskine, der kan teleportere ting og mennesker.

Deres prototype får en statsfinansieret forskningsinstitution for unge genier – Baxter Foundation – til at ansætte Reed til at færdigudvikle teleporteren. Her møder han den ligeledes kloge Susan Storm (Kate Mara), hendes bror Johnny Storm (Michael B. Jordan), og det dystre geni Victor Von Doom (Toby Kebbell).

Det viser sig, at teleporteren åbner vejen til en ukendt dimension med uanede mængder af energi. Da Reed, Ben, Johnny og Victor trodser institutionens forbud og teleporterer sig derhen, bliver de ved et uheld udsat for den ukendte energi, hvorved deres kroppe forandrer sig.

Reed bliver til Mr Fantastic, hvis lemmer kan strækkes og bøjes på alle mulige måder. Ben bliver til stenmonsteret Tingen med uanede kræfter, Johnny til den levende fakkel Flammen og Susan, der også påvirkes ved deres tilbagekomst til Den Usynlige Kvinde, der som ekstrabonus kan lave effektive kraftfelter.

Victor bliver efterladt på den ukendte planet, hvor han forvandles til den onde Doctor Doom og vips, så har vi balladen. Efter modstræbende at have vænnet sig til deres nye kræfter må firkløveret vende tilbage til planeten til det endelige opgør med Victor for at forhindre ham i at skabe et sort hul, der kan ødelægge jorden.

Det er et smart fortællemæssigt trick, at man på den måde skaber De Fantastiske Fire og deres ærkefjende Doctor Doom i samme ombæring. Samtidig har man fikst gjort Susan til adoptivbarn hos en sort familie, så alle krav om multietnicitet i rollebesætningen er opfyldt.

Der er også gode skuespilpræstationer fra ikke mindst Milles Teller og visuelt er ”Fantastic Four” klart den flotteste af filmene i Fantastic Four franchisen.

Det dækker dog ikke over, at persontegningen i filmen aldrig når over det todimensionelle. At Victor – der starter som livssur ung mand med emo-look – bliver ond som reaktion på, at han bliver efterladt, og fordi Susan foretrækker Reed frem for ham, er bare et enkelt eksempel på de alyt for forsimplede figurer.

Endnu værre er det imidlertid, at historien mildt sagt er lang i spyttet. Her hjælper det ikke, at fortællingen om, hvordan nogle superhelte fik deres kræfter, er en, man som biografpublikum har set mange gange før og bedre udført.

Det er selvfølgelig prisværdigt at ville fortælle historien fra bunden og sætte rammerne for det pågældende superhelteunivers. Men når man bruger fire femtedele af tiden på dette, ender man med en film, der føles som én lang indledning, som ikke rigtig forløses af den hastigt gennemjappede finale.

På den måde bærer relanceringen af De Fantastiske Fire præg af metaltræthed lige fra starten, og man glæder sig ikke specielt til efterfølgeren, der ifølge planen får premiere i 2017.

Fantastic Four – 100 minutter – USA – Instruktør: Josh Trank – Medvirkende:
Miles Teller, Jamie Bell, Kate Mara, Michael B. Jordan, Toby Kebbell, Reg E. Cathey, Tim Blake Nelson m.fl.