Filmanmeldelse: Fægteren – Finsk filmperle rammer rent

Fægteren

5 popcorn

Man tager ét styk passioneret, men indadvendt mand på flugt fra en truende fortid. Dertil tilsætter man en snes understimulerede børn på en lokal skole, der pludselig får nyt livsindhold. Retten sødes med en smuk enlig mor, mens en partitro, fantasiforladt rektor giver smagen tilpas bitter modvægt. Og endelig koges det hele op med tilpas hjertevarme og kulminerer under en spændende konkurrence.

Hver for sig en ingredienserne i den finske instruktør Klaus Härös femte film ”Fægteren” velkendte. Det er måden, de blandes på med en sikker hånd for det underspillede, der forvandler dette solide, konventionelle drama til en lille Oscar-nomineret perle.

I 1952 flygter den unge fægtemester Endel Nelis fra et fægteakademi i Leningrad, til den lille estiske by Haapsalu, hvor han ansættes som idrætslærer på den lokale skole.

Estland er på det tidspunkt en del af Sovjetunionen, så skolens rektor ser med stigende misbilligelse på, at Kammerat Nelis starter en fægteklub for eleverne. Den slags overklassesport er slet ikke proletaragtigt nok.

Eleverne går imidlertid helhjertet ind for både fægtningen og deres nye lærer. Og trods en fortvivlende mangel på udstyr gør de hurtigt fremskridt.

Den Sovjettro rektor giver imidlertid ikke op. Mens Nelis indleder en affære med den enlige mor Kadri, begynder han at undersøge fægtelærerens baggrund. Det viser sig, at Nelis er eftersøgt af det hemmelige politi, fordi han under krigen blev hvervet af den tyske hær.

Da eleverne ønsker at deltage i en fægtekonkurrence i Leningrad, bliver Nelis nødt til at vælge mellem at give dem chancen eller beskytte sig selv mod at blive afsløret og arresteret.

Det kræver ikke speciel stor indsigt at gætte, hvad han vælger. På den måde er ”Fægteren” ganske forudsigelig. Det samme gælder udfaldet af konkurrencen, hvor det undertippede estiske hold er oppe imod de russiske favoritter. Davids kamp mod Goliath.

Det er imidlertid i udførslen, at filmen viser sit sande potentiale. Det gælder for eksempel den omhyggelige miljøskildring af det farve- og trøstesløse, kommunistiske samfund, hvor gråt og brunt går i ét.

Det gælder Märt Avandis indkapslede lidenskab, der kommer til udtryk i de nøje kontrollerede fægtestød. En smuk mand på flugt fra sin egen succes, der ikke umiddelbart er den store børneelsker, men som lidt efter lidt får flyttet både eleverne og resten af det lille samfund.

Og det gælder filmens børn, der med deres fuldstændigt troværdige begejstring, skuffelse og vedvarende insisteren er historiens følelsesvarme motor.

”Fægteren” bygger delvist på en sand historie. Virkelighedens Nelis etablerede ikke blot Estlands første fægteskole, der stadig eksisterer i dag, men levede så længe, at han nåede at opleve Estland blive befriet fra kommunismen.

Fægteren – 93 minutter – Finland, Estland og Tyskland – Instruktør: Klaus Härö – Medvirkende: Märt Avandi, Ursula Ratasepp, Liisa Koppel, Joonas Koff, Hendrik Toompere, Lembit Ulfsak m.fl