Filmanmeldelse: Mustang – Fremragende tyrkisk pigeoprør
Det ene øjeblik var alt godt. I det næste var alt lort.
Sådan indleder den unge forældreløse pige Lale i Deniz Gamze Ergüvens Oscar-nominerede film ”Mustang”.
Sammen med sine fire ældre søstre Nur, Ece, Selma og Sonay bor hun i en lille tyrkisk landsby ved Sortehavet præget af stærke kulturelle normer omkring kvinders udfoldelsesmuligheder.
På vej hjem efter sidste skoledag boltrer pigerne sig i solen og havet med nogle jævnaldrende drenge, hvor de rider på deres skuldre for at kaste hinanden af.
Den uskyldige leg får imidlertid store konsekvenser. Da deres bedstemor hører om den fra sine ortodokse islamiske naboer tilkalder hun sin søn Erol, der beskylder pigerne for at opføre sig som ludere.
Efter at have fået testet, at de er jomfruer, bliver de nu isoleret i huset og sat i streng fruentimmerlære for at blive gode, lydige hustruer, der både kan lave mad og fore dyner.
Målet er at få giftet dem væk så hurtigt som muligt, og snart begynder de lokale familier med giftefærdige sønner at dukke op til arrangeret eftermiddagste for at se på ”varerne” og indgå ægteskabsaftaler.
De fem søstre kæmper imod, alt hvad de kan, men må én efter én give efter, indtil Lale til slut gør oprør for at frelse sig selv og sin yngste storesøster.
Til trods for filmens titel optræder der ingen heste i den. ”Mustang” hentyder i stedet til pigernes lange, mørke, flagrende hår, der minder om flyvske hestemanker på de utæmmelige indianerheste.
Selv om de fem søstre – i hvert fald de yngste af dem – knap er opmærksomme på deres gryende seksualitet, løber den alligevel som en lurende strøm under det hele. Både i pigernes kåde lege og i det maskuline, patriarkalske tyranni, de undertrykkes af. Her er det eneste, der tæller, en blodplet på lagenet på bryllupsnatten for at bekræfte pigens uskyld. Og er den der ikke, venter som minimum en ydmygende lægeundersøgelse.
Ingen fortæller pigerne noget om sex. Bedstemoderen efterlader godt nok en gammel, slidt bog på Sonyas seng før hendes bryllup, men hun er allerede langt foran og har haft analt samleje med sin udkårne Erin for at bevare sin mødom intakt.
De fem piger spilles for størstedelens vedkommende af uprøvede kræfter, men det mærkes på ingen måde. Deres spil er forrygende, hvad enten de ligger og pjatter i en bunke, som kåde kattekilliger eller kæmper mod den klaustrofobiske verden, de presses ind i.
Deniz Gamze Ergüven er blevet beskyldt for, at hendes film ikke er tyrkisk nok, men snarere end at overdrive problemets omfang underdriver den det. Den afstår for eksempel fra at tale om æresdrab, selv om truslen om vold hele tiden lurer lige under overfladen.
Samtidig viser ”Mustang” et Tyrkiet, hvor den moderne, sekulariserede fremtoning kun er en tynd facade. Bag den trives den stigende islamisne og kvindeundertrykkelsen i bedste velgående.
På den måde er ”Mustang” en både vedkommende og vigtig film, der minder os om, at selvom Tyrkiet ønsker at komme med i EU, så ligger landet på nogen måder langt fra vestlige normer og kultur.
Men først og fremmest er ”Mustang” et universelt, feministisk frihedsbrøl personificeret i Lale, der nægter at give op og underkaste sig det liv, som omgivelserne forventer, og som hendes søstre mere eller mindre ulykkeligt accepterer.
På den måde er hun ikke blot filmens fortællestemme, men alle undertrykte kvinders stemme, der kæmper for retten til at bestemme over deres eget liv og krop.
Mustang – 97 minutter – Frankrig, Tyskland, Tyrkiet og Qutar – Instruktør: Deniz Gamze Ergüven – Medvirkende: Günes Sensoy, Doga Zeynep Doguslu, Tugba Sunguroglu, Elit Iscan, Ilayda Akdogan, Nihal G. Koldas, Ayberk Pekcan m.fl.
