Filmanmeldelse: The Assassin – Årets smukkeste billedværk
For et vestligt øje, der er vokset op med Hollywoods ligefremme og bombastiske fortællestruktur, er det altid fascinerende at se en asiatisk film. Betragte en verden og et filmsprog, der er så ganske anderledes, og hvor handlingen langt fra altid lader sig forstå eller indfange.
Sådan er det også med den taiwanesiske instruktør Hou Hsiao-Hsiens nyeste film ”The Assassin”.
Der er gået otte år, siden Hou Hsiao-Hsien sidst var biografaktuel. I 2007 lancerede han sin hidtil eneste ikke-asiatiske film, den franske ”Flight of the Red Balloon” – et afdæmpet, realistisk familiedrama med Julie Binoche i hovedrollen.
Med ”The Assassin” har han imidlertid taget et drastisk spring i en hel anden retning og lavet en ægte kampsportsfilm, der mere læner sig op af nogle af denne genres klassikere som Ang Lees ”Tiger på spring, drage i skjul” (2000) og Zhang Yimous ”Hero” (2003).
Handlingen er hurtigt fortalt: Den smukke Prinsesse Nie Yinniang bliver som barn bortført af en mystisk nonne, der uddanner hende til at være en særdeles effektiv snigmorder. Som voksen bliver hun en hævnende dødsengel, der myrder korrupte politikere, men da hun fejler en opgave, fordi hun får sympati med sit offer, bliver hun i stedet sendt ud for at myrde sin egen fætter, som hun engang var forlovet med.
Tilsyneladende meget simpelt og så alligevel ikke. Til forskel fra de to førnævnte kampsportsklassikere er ”The Assassin” langt mere en arthouse-film end en episk storfilm.
Selve kampscenerne udgør således kun en meget lille del af den syv kvarter lange film. I stedet dykker Hou Hsiao-Hsien ned i sit portræt af Kina i 800-tallet i de sidste år under Tang-dynastiet. Konstant vikles ritualerne fra hoffet sammen med snigmorderens som en velkoreograferet dans.
Den taiwanesiske instruktør ønsker dog ikke så meget at forklare sin historie eller sine personer. ”The Assassin” er først og fremmest et blændende flot billedværk, der suger tilskueren ind i et overflødighedshorn af nøje komponeret visualitet.
Det starter allerede fra filmens begyndelse, som er i sort/hvid, inden der skiftes til farve. På samme måde har Hou Hsiao-Hsien filmet det hele i det gamle 4:3 tv-format, der er mere kompakt end det 16:9 format, som de fleste biografilm laves i.
Det er et helt bevidst greb fra Hou Hsiao-Hsiens side for at få os til at se scenerne som billeder mere end dele af en historie – stemninger og farver frem for handling.
Rollen som Nie spilles med indlevet reservation af den smukke taiwanesiske skuespillerinde Shu Qi. Trods sine åbenlyse dræberevner er hun dog ikke endnu en moderne feministisk hævner som Kill Bill eller Furiosa i den nye Mad Max film. Her er kampen og drabet aldrig målet i sig selv. Når Nie dræber, sker det af nødvendighed og selve handlingen er skrællet for al overdrevent svælgeri, hvilket skaber både æstetisk og moralsk klarhed.
Hou Hsiao-Hsien vandt fuldt fortjent instruktørprisen i Cannes i 2015 for ”The Assassin” – en film der meget vel kan være årets smukkeste.
The Assassin – 105 minutter – Taiwan, Kina, Hong Kong og Frankrig – Instruktør: Hou Hsiao-Hsien – Medvirkende: Qi Shu, Cheng Chang, Yun Zhou, Satoshi Tsumabuki, Dahong Ni m.fl.
