Filmanmeldelse: Centaur – Betagende fabel fra de asiatiske stepper
Det er ikke hver dag, at man kan se en film fra Kirgisistan i danske biografer. Men otte år efter hans internationale gennembrud med ”The Light Thief” er instruktøren Aktan Arym Kubat tilbage med sin sjette spillefilm, der burde have haft titlen ”Hestetyven”.
”Centaur” handler nemlig om en mand, der rider over de åbne stepper i nattemørket på fuldblodsheste, som han har ”lånt” fra forskellige stalde i området.
Filmen starter således med, at hovedpersonen Centaur midt om natten sniger sig op til en toiletbygning, hvor en vagt er ved at forrette sin nødtørft, og lukker ham inde. Herefter stjæler han en kostbar hest fra den nærliggende stald og ridder saddelløs og med armene hævet over hovedet i triumf gennem mørket.
Allerede her aner man det fabellignende univers, der hele tiden løber som en rød tråd bag ved de moderne omgivelser, som ”Centaur” udspiller sig i. Det er således masser af både skønhed og melankoli i historien, der på nogen måder føles som en af de myter, Centaur videregiver til sin søn.
Selv er han en fattig arbejder, der lever af forskellige småjobs for den lokale rigmand Karabay, hvis væddeløbshest han altså ender med at stjæle.
Derhjemme bor Centaur sammen med sin yngre, døvstumme, russisk fødte kone Maripa og deres søn, der nægter at bruge andet end tegnsprog, selv om han både kan høre og tale. Samtidig flirter han med den smukke enke Sharapat, hvis bod han opsøger hver dag for at købe en lokal drik brygget på korn.
Da Karabay får stjålet sin hest, sætter han himmel og jord i bevægelse for at få afsløret og straffet tyven. Han hyrer blandt andet egnens eneste kendte hestetyv Sadyr, der også er Sharapats brutale elsker. Imens sørger byens sladdervorne kvinder, der selv virker som om, de er betagede af Centaur, for at Maripa får nys om affæren. Og sådan væves historiens forskellige tråde sammen til et fint og smukt, men også brutalt tæppe.
Lige som i ”The Light Thief” spiller Aktan Arym Kubat selv hovedrollen som den moderne Robin Hood, der ønsker at give hestene en chance for at udfolde deres fulde potentiale i frihed, inden de igen vender tilbage til deres trælbundne skæbne som handelsvare mellem grådige mennesker.
Men samtidig bliver Centaur med sine irrationelle handlinger selv en spejling på hestenes skæbne og de mytiske eventyrhelte, han fortæller om, og hans figur en allegori på tabte, kulturelle rødder.
Uanset om han ligger på et tæppe og leger med sin søn eller ser en grynet kopi af sin yndlingsfilm ”The Red Apple” med et udtryk af næsten barnlig betagelse, er Centaur både en ydmyg mand og en tragisk helteskikkelse, der lige som hestene må gå sin undergang i møde.
Det er hjertegribende, men samtidig er ”Centaur” også fuld af betagende smuk folklore fra en del af verden, vi normalt aldrig stifter bekendtskab med på film. Og når man rider med hovedpersonen gennem natten forstår man til fulde hans ord om, at ”heste engang var menneskets vinger”.
Centaur – 99 minutter – Kirgisistan – Instruktør: Aktan Arym Kubat – Medvirkende: Aktan Arym Kubat, Zarema Asanalieva, Taalaikan Abazova, Ilim Kalmuratov, Bolot Tentimyshov m.fl.
