Filmanmeldelse: Holiday – Dansk brutalitet ved den tyrkiske riviera
En ung, lyshåret pige vandrer gennem den enorme ankomsthal i en mennesketom, næsten steril tyrkisk lufthavn iført hvide jeans og høje hæle. Det er Sascha, trofæ-kæreste for gangsteren og narkosmugleren Michael og hovedperson i Isabella Eklöfs formfuldendte og brutale debutfilm.
Hun er på vej ned for at møde sin kæreste og resten af ”familien” – en sammentømret flok, med rødder tilbage til Amager, som har kendt hinanden altid. Nu lever de det søde liv med kærester og sågar et barn på den tyrkiske riviera under ledelse af flokkens alfahan Michael. Med i banden er også den nye ”lærling”, den kortbenede, lidt trinde Musse, der kommer galt afsted, da han kludrer med en narkooperation.
Mens Sascha driver rundt i periferien af gruppen, indleder hun en flirt med en den hollandske sejlbådsfyr Thomas. Men da Michael får nys om bekendtskabet får det voldsomme konsekvenser.
Der er meget at holde af i Eklöfs film; Den smukke fotografering og den uforsonlige beskrivelse af bandens hedonistiske, men dybest set indholdsløse liv omkring poolen i deres luksusvilla, på stranden, i karaoke-baren og i spillehallen. De er som russiske nyrige uden klasse eller stil, hvilket bedst illustreres i en scene, hvor Michael sender Sascha ind i en dyr smykkebutik, hvor hun kan ”vælge lige hvad hun vil”.
En tredje ting, der er lykkes, er truslen om vold, der ligger som en tung dyne over det hele, og som i virkeligheden er mere skræmmende end de få gange, hvor volden rent faktisk eksploderer. Da Musse kikser et job, bliver han kontant gennembanket for lukket dør af Michaels betahan-kammersjukker, mens de andre sidder i stuen ved siden af og skruer op for lyden på fjernsynet. Senere dukker han op i en tåkrummende forsoningsscene, forslået og belæsset med dyre gaver til alle, som han krybende afleverer, inden han som en hund belønnes med sin godbid: Tilgivelse og en konvolut fyldt med penge.
Til gengæld er der ikke nogen at holde med i ”Holiday” – mindst af alt Michael. Lai Yde er både fysisk imponerende og intimiderende i rollen som bandens anfører, der bruger Sascha som en vare, han har købt i en butik og kan smide væk igen, når han får lyst. Da han under en fest giver hende en drink med stoffer, og hun bagefter ligger bedøvet på sengen, sidder han og leger med hendes livløse lemmer. Og senere går han skridtet fuldt ud og voldtager hende på gulvet i huset i en scene, der sjældent er set meget eksplicit eller ubehagelig i en dansk film. At Michael husker at tage sit ur af inden voldtægten, gør blot det hele endnu mere frastødende.
På samme måde spiller Victoria Carmen Sonne sig fuldstændig ind i og under huden på Sascha. En ung, spinkel, affarvet kvinde med lidt for perfekt make up, der balancerer rundt på høje stilletter og sårbart klynker, når mændene slår eller truer hende. Til at begynde med har man ondt af Sascha og tænker, at hun er kommet ud, hvor hun ikke kan bunde. Men snart går det op for én, at hun er en selvoptaget, overfladisk opportunist, der villigt hopper ud på det dybe vand og lader sig synke ned i forråelsen, så længe hun bare får et par dyre øreringe.
På den måde er Isabella Eklöfs film kvalmende godt lavet, og man forlader biografen med en bitter, skarp eftersmag.
Holiday – 90 minutter – Danmark, Sverige og Holland – Instruktør: Isabella Eklöf – Medvirkende: Victoria Carmen Sonne, Lai Yde, Thijs Römer, Bo Brønnum, Michiel de Jong, Adam Ild Rohweder m.fl.
