Film: Vildheks – Hvilket spild af potentiale
”Læs bogen og se filmen”, siger man. Det gælder imidlertid ikke Lene Kaaberbøls kendte børnebogsklassiker, der nu er blevet filmatiseret. Her skal man nemlig vælge mellem de to – ellers bliver man slemt skuffet, uanset om man læser bogen før eller efter filmen.
Min yngste datter på 11 var ikke i tvivl. Hun foretrækker til enhver tid bogserien, som hun flittigt har læst sig igennem hen over sommeren, og ønsker aldrig at se filmen igen. Den kontante udmelding forstår man godt, når man efter halvanden time går ærgerlig ud af biografen.
I stedet for at bygge historien op og skabe en sammenhængende, spændende serie på tre film, har manuskriptforfatterne gjort det stik modsatte. De har nærmest voldtaget deres materiale, plukket efter eget forgodtbefindende fra Vildheks-seriens seks bøger, skabt et plot uden dybde af de løsrevne stumper og lavet nogle 180 graders omskrivninger, der fuldstændig underminerer bogens handling og persongalleri. Mere håbløst og skuffende kan det næsten ikke blive.
For børn, der er godt inde i stoffet og elsker bøgerne, vil det derfor være svært at nikke genkendende til fortællingen.
Jovist, det handler stadig om en rødhåret pige ved navn Clara, der lige er fyldt tolv år, da hun en dag bliver forfulgt og kradset af en sort kat og pludselig får evner, hun ikke anede, hun havde.
Og jo, det viser sig også stadig, at Claras mor har skjult for hende, at hun nedstammer fra en familie af vildhekse, der vogter naturen. Og at hendes moster Isa – der selv er vildheks – bliver sat til at lære hende at kontrollere sine evner. Herunder at kommunikere med dyr og skabe de underlige, tågede vildveje.
Endelig er det også rigtigt, at Clara på grund af sine evner efterstræbes af den onde Kimæra, der vil ødelægge den vilde verden og slippe mørket løs.
Men ud over denne overordnede struktur, er der intet tilbage. Intet af Claras tøvende og besværlige rejse for at tøjle sine evner, intet om de ildprøver, hun skal bestå for at blive en rigtig vildheks, ingen udbygning af historien om Kimæra, ingen Ingentingen – hvilket alle fans af bøgerne må opfatte som et dybt tab – ja selv forholdet til bedstevennen Oscar lykkes det dem at forkludre. Og sådan kunne man blive ved.
Det hele bliver ikke mindre skuffende af, at det er Kaspar Munk, som har instrueret. Han har ellers tidligere vist, at han sagtens kan skrue en god film sammen. Det gjorde han for eksempel for seks år siden med ungdomsdramaet ”You & Me Forever” (2012)
Kaspar Munk har ellers klogt valgt at indspille filmen i Ungarn, hvilket – ud over at det sikkert er billigere – giver ”Vildheks” det rette, mystiske præg og en langt mere storslået og mere passende natur at udspille dramaet i, end man kan finde i Danmark. På samme måde fungerer hele sceneriet i og omkring Isas hus og samspillet med de mange dyr, fuldstændig som det skal.
Han får også rigtig god hjælp af rødhårede Gerda Lie Kaas, som ser præcis ud, som man forestiller sig Clara, og af altid glimrende Sonja Ricther i rollen som Isa.
Men det er alt sammen ikke nok til at redde en film, der aldrig når ind til hjertet af vildhekseuniverset. Måske vil børn, der ikke har læst bøgerne, stille sig tilfreds, men alle dem, der i forvejen af fans af Kaaberbøls bøger, vil med garanti blive skuffede.
”Vildheks” lægger ikke op til nogen efterfølger og tak for det. Vi har kun få danske børnebogsforfattere, der har kunnet skabe noget, der minder om Harry Potter, så derfor er det dobbelt ærgerligt, at man her sætter et kæmpe potentiale over styr.
Heldigvis gik filmatiseringen af Lene Kaaberbøls anden hovedserie ”Skammerens datter” langt bedre, da første del blev filmatiseret i 2015. Så mens man hastigt lægger ”Vildheks” bag sig, kan man glæde sig til, at fortsættelsen får premiere næste år.
Vildheks – 90 minutter – Danmark – Instruktør: Kaspar Munk – Medvirkende: Gerda Lie Kaas, Sonja Richter, Vera Mi Bachmann, Signe Egholm Olsen, Alber Werner m.fl.
