Filmanmeldelse: Burning – Dybt fascinerende koransk hverdagsthriller

Brændende drivhuse, katte som ikke er der, mystiske menneskelige forbindelser, og folk der forsvinder.

Hvis nogen allerede her får en fornemmelse af, at de står midt i en besynderlig verden skabt af den japanske forfatter Haruki Murakami, så er de på rette spor.
Den koreanske film ”Burning” er nemlig en løs, men særdeles vellykket filmatisering af en af Murakamis noveller. Det er den koreanske mester-instruktør Lee Chang-dongs første film i otte år, og sammensmeltningen af de to kendte kunstneres talenter er indlysende: Begge har en forkærlighed for begreber som ensomhed og begær, og begge dele er centrale i filmens historie.

Burning var normineret til Guldpalmerne i Cannes tidligere på året, hvor filmen vandt krtikernes pris (Fipresci-prisen).
Murakamis mystiske univers er perfekt som afsæt for Lee’s historie om den introverte, tungsindige Jongsu (Ah-in Yoo), hvis liv er defineret af ting, der ligger uden for hans rækkevidde såsom romantik og rigdom. Og af mødet med to, fascinerende personer, der gør det klart, hvorfor det er sådan.

Den første er pigen Haemi, en energisk ung danserinde, som Jongsu møder, da han en dag er på vej gennem kvarteret, hvor han bor. Hun påstår, at hun er en bekendt fra hans barndom, og selv om han ikke umiddelbart genkender hende, overbeviser hun ham om deres fælles fortid.

De ender snart i hendes lille lejlighed, hvor sollyset kun titter ind en enkelt gang i døgnet, når det reflekteres via det store spejlblanke tårn på bjerget bag huset.

Haemi overtaler Jongsu til at passe sin kat, mens hun rejser til Afrika, en kat som aldrig viser sig, selv om han kommer og fodrer den hver dag.

Da Haemi omsider vender tilbage og Jongsu henter hende i lufthavnen, følges hun med en meget karismatisk mand med det amerikanske navn Ben (Steven Yeun) – en velhavende, fremmed som Haemi hurtigt tiltrækkes af til Jongsus store fortrydelse.

Han kan hverken lure trekantsdynamikken mellem dem eller Ben, der viser sig at være en sociopat, som en dag efter et par joints betror ham, at han med jævne mellemrum ynder at finde et forladt drivhus og brænde det ned.

Tingene bliver endnu mere mystiske, da Haemi pludselig forsvinder. Der er ingen forbindelse med hendes telefon og hendes værelse ser forladt ud. Jongsu begynder at stalke Ben som han mener har noget at gøre med hendes forsvinden, og han bliver besat af tanken om det drivhus, som Ben siger, han vil brænde ned.

Mens Jongsus virkelighedsfornemmelse smuldrer yderligere driver historien uafvendeligt mod sin skæbnesvangrer slutning.

Som Murakamis historie har Lee Chang-dongs film det med at begynde ét sted for derefter at kaste tilskuerne i en helt anden retning. Det gælder også ”Burning”, der udvikler sig til en fascinerende, psykologisk thriller, hvor man aldrig ved, hvor man har hovedpersonerne.

Kort efter deres første møde øver Haemi sig i pantominekunst og forklarer Jongsu, at hemmeligheden er at få publikum til at glemme, at den mandarin, som hun alder som om, hun piller, ikke er der i virkeligheden – et billede der bliver en metafor for hele filmen.

Sandhed og mening driver åbent omkring i en fortælling, hvor meget af det, der siges, hverken kan bekræftes af publikum eller af filmens personer, så man efterlades i en stemning af mystificeret spænding, der er lige så fascinerende som frustrerende.

”Burning” roterer om historiens centrale gåde – Haemis forsvinden – men løsningen på den træder i baggrunden for Jongsus sårede følelser og sjæl og hans voksende vrede og jalouzi mod Ben.

Da han ved filmens start er i seng med Haemi for første og eneste gang, afspejler hans ansigt ikke glæde, men snarere vantro over situationen. Og selv om hvis Ben ikke har noget at gøre med Haemis forsvinden, har han alligevel ødelagt enhver chance for, at Jongsu kan date hende igen.

Sådan glider tingene sammen på deres særegne måde i denne hverdagsthriller drevet af en instruktør og en forfatter, som hver er mestre på deres felt.

Og selvfølgelig måtte der være en kat – selv en måske-fiktiv kat – i historien. For det er der altid hos Murakami.

Burning – 148 minutter – Sydkorea – Instruktør: Lee Chang-dong – Medvirkende:  Ah-in Yoo, Steven Yeun, Jong-seo Jun m.fl.