TV-anmeldelse: Doggystyle – Nyskabende og vedkommende dansk ungdoms-TV

De seneste år har Norge siddet med førertrøjen, når det gjaldt om at lave nyskabende og vedkommende ungdoms-TV.

TV-serien ”Skam” (2015-2017) satte helt nye standarder for, hvordan man laver en TV-serie om og for unge. Blandt andet ved sin overlegne brug af sociale medier til at lancere seriens enkelte afsnit scene for scene på udvalgte tidspunkter.

”Skams” største styrke var ikke dog ikke formatet, men selve historien, som lå milevidt fra konceptet bag amerikanske ungdomsserier. Frem for at dyrke de evigt opskruede intriger var målet i ”Skam” altid at forsøge at løse konflikterne på en anstændig måde frem for at optrappe dem. Og dens persongalleri var umiddelbart genkendeligt for målgruppen.

Trods ihærdige forsøg har Danmark ikke kunnet præstere noget lignende, før debutanten Anna Amma Haudal i efteråret lancerede TV-serien ”Doggystyle”, der i øjeblikket kører hver søndag på DR3.

Hovedpersonen Asta (Rosemarie Mosbæk) er lige så forfriskende som tidstypisk: En ung pige fra provinsen, der har skemalagt sin fremtid som var den taget ud af en ugebladsartikel. Hun ønsker at slå igennem som skuespiller i København, hvor hun bollevenne-kærester med filminstruktøren Aske (spillet af den virkelige filminstruktør Aske Bang), mens hun tæppebomber omgivelserne med selfies af sit selviscenesatte liv.

Filmen knækker imidlertid, da Asta løber ind i boligproblemer og bliver nødt til at flytte hjem til sine forældre i Havneby på Sjællands Odde for sommeren og til hele sit gamle miljø.

I barndomshjemmet må hun indordne sig under forældrenes regler og tage sig af sin kørestolsramte lillesøster Ida (Sarah Juel Werner), der lider af cerebral parese.

Og i den ikke specielt livlige provinsby, hvor de fleste fester foregår hjemme hos en eller anden, fornyer hun forholdet til bedsteveninden Jose (Josephine Park), der er blevet i Havneby og er ved at uddanne sig som negle-stylist.

Til at begynde med stritter Asta voldsomt imod og surmuler på værelset, mens hun sender frække beskeder til Aske i København. Men så møder hun den unge, lokale skraldemand Bjarke (Jeppe Ellegaard Marling), som overhovedet ikke lever op til hendes kunstnerdrømme og politiske idealer, men som hælder det sorterede skrald sammen igen, og som hun alligevel bliver mere og mere tiltrukket af.

Anna Amma Haudahl har på samme tid formået at indfange sødmen og charmen fra ”Skam” og skabt en TV-serie, der på ingen måde ligner den norske, men er helt sin egen i skildringen af Københavner-snobberi versus udkantsdansk hverdagsrealisme.

Det er selvfølgelig en balance, som meget nemt kunne tippe over, fordi det selvfølgelig er en kliché, at alt er bedre og tryggere i provinsen. Alligevel minder ”Doggystyle” mig om den en af de erfaringer, jeg selv har gjort mig her i livet: At man ikke behøver at rejse om på den anden side af jorden for at opleve verden, men faktisk kan finde den lige uden for sin egen gadedør, hvis bare man er åben over for det og kigger godt efter.

Samtidig maner den lige så sympatisk til eftertænksomhed over for den indholdsløse og overfladiske verden og måde at omgås hinanden, som de sociale medier og mange realityshows er udtryk for.

Rosemarie Mosbæk kaster sig uforfærdet ind i rollen som Asta, som konstant skifter mellem snobbet, waanabee-storbypige, forkælet, surmulende ”teenager”, sprudlende ven og storesøster og sårbar ung kvinde. Der sker så meget for hende hele tiden, og hun løber jævnligt panden mod en mur, men hun prøver igen og igen, og lærer faktisk også lidt

Hendes modstykke er Josephine Parks som Jose, der med sit afblegede hår og perfekt lakerede lyserøde negle lever op til alle fordomme om en prollet provinspige. Det er hun måske også, men i modsætning til Asta har hun tilpasset sine drømme til den dagligdagsverden, hun begår sig i, og kan derfor være det solide drivanker, der holder Asta fra at blive for fritsvævende.

Den samme funktion har Jeppe Ellegaard Marling som Bjarke. En bundrobust, sød Havnebyboer med glimt i øjet. At se de to langsomt vikle sig ind i hinanden følelsesmæssigt virker nærmest som at være flue på væggen i et rigtigt forhold.

Det er også mellem de to, at en del af seriens morsomste og sødeste øjeblikke udspiller sig. Som da Bjarke første gang skal give Asta oralsex, men ”distraheres af alt det hår”. Så lærte man det: I provinsen er pigerne glatte forneden.

”Doggystyle” er i 10 afsnit af varierende længde på 11-15 minutter – let at overskue og let at gå til for seriens kernemålgruppe. Anna Amma Haudal har på den måde skabt en ny form for ungdoms-TV, der rammer tidsånden og hvordan det er at være ung lige nu knivskarpt. Og samtidig får hun fyret en masse pointer af om se mig generation og vigtigheden af at holde fast i sig selv og sine rødder.

Doggystyle – Danmark – Instruktør: Anna Amma Haudal – Medvirkende: Rosemarie Mosbæk, Josephine Parks, Sarah Juel Werner, Jeppe Ellegaard Marling m.fl.