Ternet Ninja – Anders Matthesens nye film går rent ind
Sidder du træt og måske også lidt forædt efter juleaften? Og orker du egentlig ikke at gå ud i vinterkulden, selv om du ved, at burde? Pjat med dig. Smut straks i overtøjet og sæt kursen mod den nærmeste biograf for at se Andens nye film, der går klokkerent ind.
Der findes film, som får en til at føle sig godt tilpas lige fra start til slut. En sådan film er Anders Matthesens skamløst morsomme ”Ternet Ninja”. Og jeg kan med fuldstændig overbevisning sige, at ingen anden film har fået mig til at smile og grine i år som denne.
Filmatiseringen af Andens egen børnebog af samme navn, som samtidig er en løs opfølger til ”Terkel i knibe”, evner at kombinere komik og samfundskritik med en knivskarp timing og præcision, som kun en øvet og hærdet standupper kan gøre det.
Filmen starter grumt på en børnefabrik i Thailand, hvor en stakkels dreng bliver tæsket ihjel af fabrikkens skruppelløse danske direktør, da han ved et uheld kommer til at sy direktørens ternede tørklæde fast på en ninjadukke. Men lynet slår ned og dukken vækkes til live.
Besat af en gammel ninjaånd og fuld af hævntørst sætter den nu kurs mod Danmark for at gøre regnskabet og vælger tilfældigvis det skib, hvor onkel Stewart har hyre, til at være blind passager. Den opportunistiske Stewart øjner straks chancen for en billig julegave til sin nevø Aske, og så er historien i gang.
Aske har sine egne problemer at slås med. Han underkues både hjemme af sin stedbror og i skolen af bøllen Glenn, og samtidig er han hemmeligt forelsket i skolens hotte pige Jessica.
Ingen af delene tør han dog gøre noget ved, før den hævngerrige, ternede ninjadukke træder ind i hans liv. De to indgår – lidt modvilligt fra Askes side – en pagt om at hjælpe hinanden. Resultatet er lige så hæsblæsende, som det er hylende sjovt.
På den ene side er historien og moralen i ”Ternet Ninja” en klassisk coming of age fortælling om en dreng, der skal lære at turde tage kampen op. Men samtidig er den noget så sjældent som en meningsfuld annimationsfilm, der langer adskillige politiske stikpiller ud undervejs mod alt fra global økonomisk udbytning til helsefanatisme, MeToo og mobning i skolen.
”Ternet Ninja” er bestemt hverken Miyasaki-poetisk eller Disney-poleret – tværtimod og heldigivis. Når Onkel Stewart på drævende Matthesen-vis udbryder ”Jeg skulle lige til at synge pik”, er det så tordnende politisk ukorrekt, at det føles som et befriende sus gennem biografsalen.
Filmens store styrke er, at den er skabt af Danmarks måske mest stilsikre standupper. Anders Matthesen ved bedre end nogen, at komik skal blandes med alvor for at virke optimalt, og hans servere sine punchlines på samme legende lette måde, som var man til et Anden-show.
Mens ”Terkel i knibe” (2004) på mange måder var en lidt ond film også i forhold til sine hovedpersoner, så ligger ”Ternet Ninja” langt bedre i maven. Og hvor har man dog savnet Stewart Stardust – ikke mindst i disse forkrænkede tider, hvor alle står på spring til at blive krænket over hvad som helst inklusive andres krænkede følelser.
Med ”Ternet Ninja” beviser Anders Matthesen, at Danmark også er leveringsdygtig i animation af international verdensklasse.
Ternet Ninja – 81 minutter – Danmark – Instruktør: Anders Matthesen – Medvirkende (danske stemmer): Alfred Bjerre Larsen, Emma Sehested Høeg, Anders Matthesen
