FILM: Et sekunds lykke – Kinesisk film minder om, hvorfor vi ser film

FDer findes film, som er godt teknisk håndværk, eller som med deres brølende, effektive action tager pusten fra én. Og så findes der film, som den kinesiske mester-auteur Zhang Yimous seneste film ”Et sekunds lykke”. Film der er som en rendestilleret livseliksir, der fuldstændig minder én om, hvilket formidabelt magisk medie, som film er, når de er bedst.

Vi er i 1975 under kulturrevolutionens Kina. En mand flygter fra en arbejdslejr. Hans mål en landsby og biograf langt ude på landet. Her håber han at se en propagandistisk ugerevy, hvor hans datter optræder i et kort glimt.

Ugerevyen vises af den omrejsende, partitro Mr. Movie, men flygtningen er oppe imod stærke kræfter i form af en fattig pige, der stjæler filmruller for at lave lampeskærme af celluloiden.

Da hun stjæler nogle tilsyneladende beskadigede ruller vil både han og Mr. Movie, der involverer den halve landsby, gøre alt for at få dem tilbage og reparere dem.

Man kan anskue ”Et sekunds lykke på mange måder. En af dem er at kigge på dynamikken og motiverne hos de tre hovedpersoner, der har hver deres grund til at ville have fat i filmrullerne. Grunde der også kan tolkes symbolsk som aspekter af, hvad film betød i det kinesiske samfund på det tidspunkt.

Den pragmatiske, fattige Liu er ligeglad med selve filmen, men ønsker det materiale, den er lavet af, til sine egne formål. Mr. Movie, der praler af sin egen professionalisme og engagement både over for kunsten og dens muligheder for at tjene et politisk formål, ønsker at vise den komplette film i alt sin stolte, propagandistiske gloværdighed. Og endelig har flygtningen den mest romantiske, men samtidig også mest desillusionerede grund til at ville have filmrullerne: Fordi de måske indeholder billeder af hans teenagedatter.

En anden måde at anskue “Et sekunds lykke” er som en hyldest til selve filmmediet i dets oprindelige, håndgribelige form. Der er således noget stumfilmsagtigt over det hele, da flygtningen fanger Liu efter hun har stjålet rulle nummer seks af propagandafilmen ”Herodiske sønner og døtre”. Fotografen Zhao Xiading fanger på superp vis de enorme vidder i det barske terræn, der ikke blot er malerisk, men også har potentiale som baggrund for absurd komedie. Her udspiller Liu og flygtningen deres Buster Keaton-agtige jagt-efter-hinanden scener. Og i deres bestræbelser på at få rullerne tilbage til Mr. Moon, spindes der et bånd mellem dem, der minder om båndet mellem Ryan og Tatum O’neal i klassikeren ”Paper Moon” (1973).

Endelig kan man tolke den som en politisk kommentar til kulturrevolutionen, der jo hadede kunst og kunstnere. Folket som drivkraften i restaureringen af de ødelagte filmruller.

Men uanset hvilken måde, man anskuer filmen på, er ”Et sekunds lykke” både en dybt fascinerende og meget smuk oplevelse, der rammer lige ind i kernen af, hvorfor man skal gå i biografen og se film. Så gør det.

Et sekunds lykke – 104 minutter – Kina – Instruktør: Zhang Yimou – Medvirkende: Yi Zhang, Haocun Liu, Wei Fang m.fl.