Filmanmeldelse: Bad Moms – Oprør mod spelt-diktaturet

Har du nogen sinde været ved at brække dig over hende speltmoderen i dit barns klasse? Hende der arrangerer fantastiske børnefødselsdage med sund mad, står for forældresamarbejdet og altid virker overskudsagtig? Hvis ja vil du elske ”Bad Moms”. Det vil du for resten alligevel, for ud over at være vidunderligt politisk ukorrekt, er den fyldt med rappe replikker og humor og faktisk også en hel del resonans.

Det er manuskriptforfatterne John Lucas og Scott Moore, der har skiftet testosterondunsten fra ”The Hangover” ud og kastet sig over supermødrene i stedet – eller rettere over alle dem som kæmper en forgæves kamp for at leve op til tidens krav om at være en supermor.

Men bortset fra det er deres opskrift fuldstændig den samme: Drik hjernen ud, nyd livet og vær ligeglad med, hvad andre tænker.

Hovedpersonen Amy Mitchell (Mila Kunis) lever i en forstad til Chicago med to krævende sønner, en mand der ikke er til nogen hjælp og et udmattende job i en kaffebutik. Hendes dage er en uendelig række af madpakker, transport af børnene til og fra skole og fodbold og rengøring hjemme.

Resultatet af dette overpakkede skema er, at Amy konstant kommer for sent, og at hun mod sine bedste intentioner forkæler sine børn og har forvandlet sit liv til et utaknemmeligt slid. Hun er på den måde prototypen på alt det, der er gået galt for moderskabet for en hel generation af kvinder.

På skolen regerer den selvbestaltede speltdronning Gwendolyn (Christina Applegate), og ve den arme mor, der kommer med butiksindkøbte boller med masser af E-numre i.

En dag bliver det for meget for Amy, som bryder sammen til et forældremøde. Heldigvis finder hun bagefter to ligesindede på en bar: Den usikre mor til fire Kiki (Kristen Bell) og den på alle måder bramfri singlemor Carla (Kathryn Hahn).

Trekløveret beslutter sig for at gøre oprør mod spelt-diktaturet og sætter nu alle kræfter ind på, at få Amy valgt ind i skolebestyrelsen. Her kæmper hun selvfølgelig mod den snobbede og kontrollerede Gwendolyn.

Bag sin humoristiske overflade har ”Bad Moms” klart et både socialt og politisk budskab. Den viser, at kvindefrigørelsen ikke nødvendigvis gjorde moderrollen lettere – snarere tværtimod – fordi kvinderne nu forventes at gøre alt både på jobmarkedet og som mødre.

Den pointe er blevet understreget mange gange før, men ”Bad Moms” rammer mor-krigens ensomme kamp på kornet. Der hvor de sidste 40 års progressive tanker er blevet forvandlet til perfektionistiske krav, og hvor hvert eneste aspekt af børneopdragelse (og graviditet) bliver udstillet under et socialt medie-mikroskop. Der hvor hver eneste beslutning man tager som mor/forældre samtidig afspejler en ideologi, og hvor man ud over den konstante stress hele tiden føler sig vurderet. Og der hvor det er blevet stort set umuligt at være en ”god mor”.

Det er filmens store plus, at alle disse sandheder serveres med højbelagt humor, hvor ikke mindst Kathryn Hahn stjæler billedet. Med en vrængen rammer hendes replikker som et piskesmæld. Hun styrer filmen som en født filmkomedie-stjerne, men trekløverets øvrige medlemmer gør også deres del. Bell er så høflig, at man blot venter på at se, hvilke dæmoner hun bærer rundt på indeni, og Kunis forvandler Amy til filmens hengivne, stolte, forvirrede og trængte sjæl.

I et af de mange morsomme øjeblikke i ”Bad Moms” fantaserer de tre kvinder om, hvordan de kan undslippe den daglige heksekedel. Amy drømmer om at nyde en stille morgenmad – helt alene – mens Kiki taler om at komme ud for et biluheld, så hun kunne tilbringe to uger på hospitalet med at spise usund mad og se dårlige Tv-serier.

Så und dig selv at se en af sommerens absolut morsomste film, hvis eneste problem er, at dens målgruppe er kendt for notorisk at have så travlt med børn og familie, at de aldrig har tid til at gå i biografen.

Bad Moms – 101 minutter – USA – Instruktør: Jon Lucas & Scott Moore – Medvirkende: Mila Kunis, Kathryn Hahn, Kristen Bell, Christina Applegate, Jada Pinkett Smith m.fl.