Filmanmeldelse: Ghostbusters – Ikke nær så sjov som ventet

Fakta nummer ét: Instruktøren Paul Feig kan sagtens lave sjove mainstream-komedier, så man klasker sig på lårene af grin. Det har han vist med både ”Bridesmaids” (2011), ”The Heat” (2013) og ”Spy” (2015).

Fakta nummer to: Melissa McCarthy kan sagtens være hylende morsom. Det har hun blandt andet vist i de tre ovennævnte film.

Fakta nummer tre: Kristen Wiig kan også sagtens være morsom. Hendes et-minuts trip i ”Paul” (2011) er således legendarisk lige som hendes rolle i ”Bridesmaids”.

Så når man laver en ny Ghostbuster-film med Paul Feig som instruktør og de to morsomme skuespillerinder i hovedrollerne, så burde der virkelig være noget at glæde sig til.

Men som bekendt er forventningens glæde ofte den største. Mens undertegnede anmelder elskede den oprindelige Ghostbuster-film fra 1984 sidder jeg tilbage med en underlig flad fornemmelse i maven efter at have set den nye film, og jeg er bestemt ikke den eneste.

Fysikeren Erin Gilbert (Kristen Wiig) er lige ved at blive fastansat på et meget prestigefyldt universitet. Der er bare ét lille problem. Universitetet ved ikke, at hun har en fortid som forsker af det paranormale.

Det er imidlertid svært at holde hemmeligt, når Erins gamle partner Abby Yates (Melissa McCarthy) får genoptrykt deres bog om det okulte – og endda sætter den til salg via nettet.

Erin opsøger Abby, der har slået sig sammen med den bramfri og meget dygtige tekniker Holtzmann (Kat McKinnon) for at studere spøgelser, og inden længe er Erin også indblandet i jagten.

Trekløveret opdager, at nogen arbejder på at slippe spøgelser og gespenster løs i hele byen. Gruppen bliver snart udvidet endnu engang med metroarbejderen Patty (Leslie Jones), og de fire kvinder ansætter den flotte, men hjerneforladte Kevin (Chris Hemsworth) som receptionist.

Nu gælder det om at finde ud af, hvem der slipper spøgelser løs i byen, inden det for alvor går galt – hvad det selvfølgelig gør.

Manuskriptet til den nye Ghostbuster er skåret nøje over det oprindelige manuskript, og adskillige af de gamle spøgelser fra originalen går igen. Men netop her ligger også filmens største svaghed. Både Paul Feig og skuespillerne er nemlig alt for fanget af fortiden til for alvor at slippe humoren og ikke mindst selv løs. Her ville det have hjulpet gevaldigt at vaske tavlen helt ren og starte forfra fra en ny vinkel.

Billederne er de computeranimerede effekter fungerer upåklageligt. Det er også stadig lige så sjældent som dengang i midtfirserne at se topkomikere på mere eller mindre slap line i en højbudget Hollywood-produktion, men rigtig morsomt bliver det aldrig. Det siger faktisk lidt om manuskriptets mangler, at Chris Hemsworth er den sjoveste i Ghosbuster-ensemplet.

Om det så de tre oprindelige Ghostbusters, som medvirker i små cameoroller (den fjerde Harold Ramis døde i 2014) i filmen, så virker de også underligt påklistrede og helt uden deres sædvanlige karisma. Igen en ting, der måske kan have virket som en flot cadeaux, da manuskriptet blev udfærdiget, men som slet ikke fungerer i den færdige film.

Og så et sidste lille hjertesuk. Det er al ære værd, at Paul Feig har villet ryste op i Hollywood forstokkede kønsfordeling, og ideen om kvindelige Ghostbusters er fremragende. Men men men, behøvede han så virkelig at lave en film, der er så omvendt sexistisk som denne, hvor enhver mand uden undtagelse fremstilles som idiot? Og hvor humoren er helt nede under bæltestedet på pruttelydsniveau, så hver eneste skylle slimet elektroplasma, der rammer hovedpersonerne, virker som et overdimensioneret cum shot.

Mens man godt kan undvære mere af de nye Ghostbustetrs, giver filmen i det mindste en lyst til at gense originalen.

Ghostbusters – 116 minutter – USA – Instruktør: Paul Feig – Medvirkende: Melissa McCarthy, Kristen Wiig, Kat McKinnon, Leslie Jones, Chris Hemswortg, Bill Murray, Dan Aykroyd, Ernie Hudson m.fl