Filmanmeldelse: Find Dory – Hyggeligt gensyn med Nemo-land

– Jeg lider af korttidshukommelsestab…

Sådan lærer den lille baby-kirurgfisk Dory’s forældre hende at sige i starten af ”Find Dory”. Med alle de to’ere og tre’ere som Pixar har leveret de seneste år, måtte turen naturligvis også komme til en af deres mest elskede film ”Find Nemo (2003). Og lige så selvindlysende var det at gøre den populære bifigur Dory til hovedperson.

Dermed vender Pixar tingene på hovedet allerede fra starten. Fra at være en fisk udstyret med en morsom 10-sekunders hukommelse får vi i stedet præsenteret Dory som én, der lige som Nemo med hans deforme finne, er født med sit handicap.

Dorry kan selvfølgelig ikke huske sætningen og bliver også hurtigt væk fra sine forældre. Hun er ikke blot faret vild, men kan knap huske, at hun overhovedet har forældre.

Herefter springer handlingen til et år efter historien i ”Find Nemo”, hvor Dory efter et slag i hovedet, begynder at huske glimt af det, hun altid har glemt. Hun begiver sig derfor afsted for at finde sine forældre sammen med Nemo og hans far Marlin, som denne gang er reduceret til bifigurer.

Rejsen fører dem til den anden side af jorden til et stort Marinebiologisk Institut i Californien, der mest af alt minder om Sea World. Her møder hun blandt andet den syvarmede blæksprutte Hank, den nærsynede hvalhaj Hope og Baily, en hypokondrisk hvidhval.

Titlen ”Find Dory” kan måske umiddelbart virke misvisende, da filmen jo handler om Dorys jagt på sine forældre Charlie og Jenny, men selvfølgelig handler den endnu mere om, at Dory skal finde ud af, hvem hun selv er.

Til trods for, at hun husker mindre ting er Dorys store styrke dog fortsat hendes svigtende hukommelse. Befriet for alle tyngende minder er hun nemlig i sjælden grad i stand til at møde livets mange udfordringer med fuldstændigt åbent sind, hvilket gør hende særdels handlekraftig.

Hendes evne til at løse problemerne bliver både et motto for de andre ”Hvad ville Dory have gjort” og i sidste ende også for hende selv. For Dory er fortiden således ikke fortid, men i stedet evnen til at huske livet, som vi i virkeligheden lever det – eller burde leve det – et øjeblik af gangen.

Dette er filmens poetiske og smukke pointe, som til dels borger for, at ”Find Dory” savner den originalitet, der kendetegnede ”Find Nemo”, og også lidt af forgængerens spænding. Der er ingen, der er rigtig onde i ”Find Dory”, og heller ikke mange hæsblæsende øjeblikke, og man føler hele tiden, at man lige som har været der før. På den måde virker filmen lidt som en gentagelse, hvilket jo er paradoksalt, når den netop handler om en hovedperson, for hvem alt er en evig gentagelse.

Når det er sagt, så er ”Find Dory” både sød, sjov og hyggelig. Især er den traumatiserede, syvarmede blæksprutte Hank leveringsdygtig i mange gode grin. For en gangs skyld er 3D-animationen velanbragt og skaber den nødvendige rumfornemmelse under vandet med aldeles betagende, storslåede undervandslandskaber og et væld af detaljer.

Pixar bryder således ikke nogle nye grænser denne gang. Det kommer forhåbentligt inden længe, men i mellemtiden kan man nyde denne retur til Nemo-land.

Find Dory – 97 minutter – USA – Instruktør: Alan Barillaro – Medvirkende (stemmer): Mette Lisby, Troels Lyby, Vitus Magnussen, Hans Henrik Clemensen, Karoline Munksnæs, Brian Lykke m.fl.

– Jeg lider af korttidshukommelsestab…

Sådan lærer den lille baby-kirurgfisk Dory’s forældre hende at sige i starten af ”Find Dory”. Med alle de to’ere og tre’ere som Pixar har leveret de seneste år, måtte turen naturligvis også komme til en af deres mest elskede film ”Find Nemo (2003). Og lige så selvindlysende var det at gøre den populære bifigur Dory til hovedperson.

Dermed vender Pixar tingene på hovedet allerede fra starten. Fra at være en fisk udstyret med en morsom 10-sekunders hukommelse får vi i stedet præsenteret Dory som én, der lige som Nemo med hans deforme finne, er født med sit handicap.

Dorry kan selvfølgelig ikke huske sætningen og bliver også hurtigt væk fra sine forældre. Hun er ikke blot faret vild, men kan knap huske, at hun overhovedet har forældre.

Herefter springer handlingen til et år efter historien i ”Find Nemo”, hvor Dory efter et slag i hovedet, begynder at huske glimt af det, hun altid har glemt. Hun begiver sig derfor afsted for at finde sine forældre sammen med Nemo og hans far Marlin, som denne gang er reduceret til bifigurer.

Rejsen fører dem til den anden side af jorden til et stort Marinebiologisk Institut i Californien, der mest af alt minder om Sea World. Her møder hun blandt andet den syvarmede blæksprutte Hank, den nærsynede hvalhaj Hope og Baily, en hypokondrisk hvidhval.

Titlen ”Find Dory” kan måske umiddelbart virke misvisende, da filmen jo handler om Dorys jagt på sine forældre Charlie og Jenny, men selvfølgelig handler den endnu mere om, at Dory skal finde ud af, hvem hun selv er.

Til trods for, at hun husker mindre ting er Dorys store styrke dog fortsat hendes svigtende hukommelse. Befriet for alle tyngende minder er hun nemlig i sjælden grad i stand til at møde livets mange udfordringer med fuldstændigt åbent sind, hvilket gør hende særdels handlekraftig.

Hendes evne til at løse problemerne bliver både et motto for de andre ”Hvad ville Dory have gjort” og i sidste ende også for hende selv. For Dory er fortiden således ikke fortid, men i stedet evnen til at huske livet, som vi i virkeligheden lever det – eller burde leve det – et øjeblik af gangen.

Dette er filmens poetiske og smukke pointe, som til dels borger for, at ”Find Dory” savner den originalitet, der kendetegnede ”Find Nemo”, og også lidt af forgængerens spænding. Der er ingen, der er rigtig onde i ”Find Dory”, og heller ikke mange hæsblæsende øjeblikke, og man føler hele tiden, at man lige som har været der før. På den måde virker filmen lidt som en gentagelse, hvilket jo er paradoksalt, når den netop handler om en hovedperson, for hvem alt er en evig gentagelse.

Når det er sagt, så er ”Find Dory” både sød, sjov og hyggelig. Især er den traumatiserede, syvarmede blæksprutte Hank leveringsdygtig i mange gode grin. For en gangs skyld er 3D-animationen velanbragt og skaber den nødvendige rumfornemmelse under vandet med aldeles betagende, storslåede undervandslandskaber og et væld af detaljer.

Pixar bryder således ikke nogle nye grænser denne gang. Det kommer forhåbentligt inden længe, men i mellemtiden kan man nyde denne retur til Nemo-land.

Find Dory – 97 minutter – USA – Instruktør: Alan Barillaro – Medvirkende (stemmer): Mette Lisby, Troels Lyby, Vitus Magnussen, Hans Henrik Clemensen, Karoline Munksnæs, Brian Lykke m.fl.