Filmanmeldelse: Kubo den modige samurai – Overdådig stop-motion film

– Hvis du må blinke, så gør det nu!

Sådan siger den enøjede dreng Kubo i Laika-studiernes mesterligt fortalte og visuelt overdådige stop-motion film ”Kubo den modige samurai”.

Det er et råd, man bør tage til sig. For hvis man bare lukker øjnene i wet nanosekund risikerer man at gå glip af en fantastisk scene eller indstilling.
Tag bare åbningsscenen, hvor en asiatisk kvinde i en båd bliver slynget rundt i de voldsomme bølger. En gigantisk tsunami rejser sig foran hende og skjuler fuldmånen, da hun pludselig løfter hånden og lader fingrene glide hen over strengene på sin shamisen (en japansk banjo). Lyden får havet til at skille sig lige som Moses. Da kvinden bliver skyllet op på stranden dukker en enøjet baby ud af hendes rygsæk. Der er gået mindre en fem minutter, og man har allerede tabt pusten.

Babyen vokser op og bliver den foretagsomme dreng Kubo. Han bor i en klippehule med sin mor og drager hver dag ned til den nærliggende landsby, hvor han tjener penge ved at spille på shamisen’en og få sine origami-figurer til at udkæmpe drabelige kampe, mens han fortæller historier.

Men en dyster hemmelighed lurer i hans fortid. Det var Kubos onde morfar Månekongen, der tog hans ene øje og slog hans legendariske samuraifar Hansu ihjel. Månekongen er ude efter drengens øje, så hans mor formaner ham, at han aldrig må være ude efter skumring. En dag overtræder Kubo (selvfølgelig) forbudet, og bliver straks jagtet af sine to onde mostre.

Kubo må nu flygte for at finde tre magiske genstande – et sværd, en rustning og en hjelm – der er det eneste, der kan beskytte ham mod månekongen. Hans eneste hjælpere er hans legetøjs sneabe, der pludselig vækkes til live i naturlig størrelse, samt en stor, ikke særlig klog samurai-bille.

Det er sjældent at opleve en amerikansk film, der læner sig så kraftigt op af asiatisk fortællestil.  Det er som om, man har blandet Star Wars med Akira Kurosawa og Hayao Miyazaki til en arketypisk heltehistorie, der ikke er bangre for at binde an med tunge emner som død, savn og sorg.

”Kubo den modige samurai” er en mørkere film end Laika-studiernes andre  stop motion værker såsom ”Coraline” (2009), ”Paranorman” (2012) og ”Æsketroldene” (2014).

Men samtidig er det en visuel perle, der nemt kunne få klassiker-status. Hvis man endelig skal indvende noget, så er det, at Laika-studierne er blevet så teknisk dygtige, at man fuldstændig glemmer, at dette ikke er computereffekter, men virkelige ting, der hele tiden flyttes en millimeter. Og når man endelig husker det, så kigger man ærefrygtigt på lærredet, fordi det hele foregår så flydende og fejlfrit.

– Magi er aldrig nemt, siger en af filmens personer til Kubo – en replik der hurtigt får en dobbelt mening. Der er således mange film, der har brugt betegnelsen ”magisk” på må og få, mens ”Kubo den modige samurai” er en af de få, der virkelig fortjener den.

Efter en sommer fyldt med superhelte, superskurke, sequels og forsøg på at revitalisere gamle film kaster “Kubo den modige samurai” sin fortryllelse over biograflærredet og publikum, så man føler sig Ganske forkælet.

Kubo den modige samurai – 101 minut – USA – Instruktør: Travis Knight – Medvirkende (danske stemmer): Carl-Emil Lohmann, Alexandre Villaume, Trine Appel, Vigga Bro, Stig Hoffmeyer m.fl.

Hvis du må blinke, så gør det nu!

Sådan siger den enøjede dreng Kubo i Laika-studiernes mesterligt fortalte og visuelt overdådige stop-motion film ”Kubo den modige samurai”.

Det er et råd, man bør tage til sig. For hvis man bare lukker øjnene i wet nanosekund risikerer man at gå glip af en fantastisk scene eller indstilling.
Tag bare åbningsscenen, hvor en asiatisk kvinde i en båd bliver slynget rundt i de voldsomme bølger. En gigantisk tsunami rejser sig foran hende og skjuler fuldmånen, da hun pludselig løfter hånden og lader fingrene glide hen over strengene på sin shamisen (en japansk banjo). Lyden får havet til at skille sig lige som Moses. Da kvinden bliver skyllet op på stranden dukker en enøjet baby ud af hendes rygsæk. Der er gået mindre en fem minutter, og man har allerede tabt pusten.

Babyen vokser op og bliver den foretagsomme dreng Kubo. Han bor i en klippehule med sin mor og drager hver dag ned til den nærliggende landsby, hvor han tjener penge ved at spille på shamisen’en og få sine origami-figurer til at udkæmpe drabelige kampe, mens han fortæller historier.

Men en dyster hemmelighed lurer i hans fortid. Det var Kubos onde morfar Månekongen, der tog hans ene øje og slog hans legendariske samuraifar Hansu ihjel. Månekongen er ude efter drengens øje, så hans mor formaner ham, at han aldrig må være ude efter skumring. En dag overtræder Kubo (selvfølgelig) forbudet, og bliver straks jagtet af sine to onde mostre.

Kubo må nu flygte for at finde tre magiske genstande – et sværd, en rustning og en hjelm – der er det eneste, der kan beskytte ham mod månekongen. Hans eneste hjælpere er hans legetøjs sneabe, der pludselig vækkes til live i naturlig størrelse, samt en stor, ikke særlig klog samurai-bille.

Det er sjældent at opleve en amerikansk film, der læner sig så kraftigt op af asiatisk fortællestil.  Det er som om, man har blandet Star Wars med Akira Kurosawa og Hayao Miyazaki til en arketypisk heltehistorie, der ikke er bangre for at binde an med tunge emner som død, savn og sorg.

”Kubo den modige samurai” er en mørkere film end Laika-studiernes andre  stop motion værker såsom ”Coraline” (2009), ”Paranorman” (2012) og ”Æsketroldene” (2014).

Men samtidig er det en visuel perle, der nemt kunne få klassiker-status. Hvis man endelig skal indvende noget, så er det, at Laika-studierne er blevet så teknisk dygtige, at man fuldstændig glemmer, at dette ikke er computereffekter, men virkelige ting, der hele tiden flyttes en millimeter. Og når man endelig husker det, så kigger man ærefrygtigt på lærredet, fordi det hele foregår så flydende og fejlfrit.

– Magi er aldrig nemt, siger en af filmens personer til Kubo – en replik der hurtigt får en dobbelt mening. Der er således mange film, der har brugt betegnelsen ”magisk” på må og få, mens ”Kubo den modige samurai” er en af de få, der virkelig fortjener den.

Efter en sommer fyldt med superhelte, superskurke, sequels og forsøg på at revitalisere gamle film kaster “Kubo den modige samurai” sin fortryllelse over biograflærredet og publikum, så man føler sig Ganske forkælet.

Kubo den modige samurai – 101 minut – USA – Instruktør: Travis Knight – Medvirkende (danske stemmer): Carl-Emil Lohmann, Alexandre Villaume, Trine Appel, Vigga Bro, Stig Hoffmeyer m.fl.