Filmanmeldelse: Underverden – Flot dansk selvtægtsfilm, men præmissen holder ikke

Da jeg var teenager i slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne samledes vi unge nogle gange til en videoaften. Det var altid hos én, hvis forældre ikke var hjemme, og det var ikke Far til Fire, der stod på menuen de aftener, men derimod primitive voldsfilm som ”The Exterminator” (1980) og ”En mand ser rødt” serien med Charles Bronson.

Fælles for disse film, er at de hylder selvtægtens udsigtsløse moral. Myten om, at hvis bare man føler sig forurettet og hævngerrig og trådt nok på, så har man et moralsk mandat til at tage loven i sine egne blodige hænder og gengælde vold med ultravold og død. At enhver er sin egen retfærdighed nærmest.

Allerede dengang havde jeg en stærk fornemmelse af, at regnestykket ikke holdt, hverken moralsk eller konsekvensmæssigt. Og Fenar Ahmads danske svar på selvtægtsgenren anno 2016 bekræfter bare min antagelse.

”Underverden” starter mesterligt, med en ung mand, der tvinges til at begå bankrøveri og derefter flygter med politiet i hælene – alt sammen fotograferet i én lang, flydende kamerabevægelse, der bringer tankerne frem om den tyske instruktør Sebastian Schippers overlegne mesterværk Victoria (2015).

Den unge mand er bror til den succesfulde kirurg Zaid (Dar Salim), der nyder freddagsmiddagene med sine lige så succesfulde venner og gravide kone i deres luksuslejlighed i toppen af siloen på Islands Brygge. Det eneste skår i dette pletfri liv er, da den nu desperate bror banker på døren for at låne 100.000 kroner.

Zaid afviser ham, og kort efter bliver broderen bragt ind på hospitalet, banket til hjernedød. Zaid er knust. Hans ellers velordnede verden bryder sammen, og hos politiet er der ikke meget hjælp at hente. ”Du skal jo huske på, at de her folk ikke er Guds bedst børn” messer politiefterforskeren, inden han smider den frustrerede Zaid på porten.

Det ender selvfølgelig med, at Zaid selv må tage affære. Den succesfulde læge, hvis hænder heler sår og redder liv, maler ansigtet sort og trækker i lædertøj og styrthjelm for at få hævn. Men snart må han sande, at vold kun fører til modvold, og at den ikke bare er rettet mod ham, men andre, som står ham nær.

Som actionfilm er ”Underverden” effektiv underholdning. Visuelt flot med en neonblinkende by som baggrund for volden og med lækkert dunkende 80’er synthiziser rytmer.

Man er såmænd heller ikke i tvivl om, at den kriminelle gangsterverden, som den skildrer, findes derude – også i København.

Men som nævnt går regnestykket ikke op. For det første er hele præmissen, med den succesfulde indvandrer, der slider sig løs fra ghettoen, men alligevel ender med at blive suget ned på gadeplan igen, lidt for letkøbt – og i hvert fald ikke specielt opbyggelig i en tid, hvor vi netop trænger til at tro på vellykket integration.

For det andet er det meget svært at se, hvad det egentlig er, der driver Zaid så langt ud, at han ikke blot sætter hele sit liv over styr, men tilmed er villig til at udsætte både sin højgravide kæreste og gamle venner for livsfare. Her ryger troværdigheden sig en tur, for uanset om det skyldes hævnfølelse, skyldfølelse over for broderen eller krænket ære, så giver det ingen mening at udligne tabet af et liv med så meget død og ødelæggelse som her. Handler det hele i virkeligheden bare om testosteron og macholir, fristes man til at spørge?

Dar Salim fylder ellers rollen som den hævnende læge forbilledligt ud. De indestængte frustrationer, der til sidst eksploderer i blodig vrede, er som sagt effektivt forløst. Det gælder ikke mindst i en scene på en restaurant, hvor Zaid møder den ene af hovedskurkerne, som brovtende ydmyger ham med ordene ”Du har glemt, hvor du kommer fra”, mens Zaid indestængt holder en grillkniv klar under bordet. Denne scene er selvfølgelig kun en forløbet for det endelige opgør mellem de to, hvor der til til gengæld til forskel fra de andre voldsscener går for meget Rocky i den. Der bør trods alt være grænser for, hvor mange slag man kan få og stadig have kræfter til at slå tilbage – i hvert fald i en dansk film, der forsøger at være realistisk.

Stine Fischer Christensen har ikke meget at arbejde med som den gravide kone, og det samme gælder Roland Møller som politiefterforsker. Tilsammen efterlader det indtrykket af en film, der nok er dygtigt lavet, men som ikke lever op til de indledende minutters mesterklasse.

Underverden – 112 minutter – Danmark – Instruktør: Fenar Ahmad – Medvirkende: Dar Salim, Stine Fischer Christensen, Roland Møller, Ali Sivandi, Dulfi Al-Jabouri m.fl.