Filmanmeldelse: Hende – Ægte kærlighed mellem mand og operativsystem
Normalt bliver der kun anmeldt film på denne blog, som har biografpremiere samme uge. Men en sjælden gang oplever man en film, der er så smuk og så provokerende, at oplevelsen bare må gives videre.
En sådan film er Spike Jonze’s “Hende” om en mand, der bliver forelsket i et operativsystem.
Joaquin Phoenix spiller Theodore Twombly, der lever af at skrive andres breve lige fra takkekort til dybfølte, poetisk dampende kærlighedserklæringer. Privat et hans tilværelse dog ikke noget at råbe hurra for. Theodore er blevet forladt af sin kone, og hans sociale liv indskrænker sig til mere eller mindre vellykkede chatmøder over nettet med andre ensomme eksistenser.
Men så en dag beslutter han sig for at investere i et nyt superintelligent og meget tilpasningsdygtigt operativsystem OS1, der på to hundrededele af et sekund gennemtrawler alle kvindenavne i verden og beslutter sig for navnet Samantha.
Og det forunderlige sker. Fra at være praktisk hjælper avancerer Samantha snart til at være kvinden i Theodores liv – og omvendt. Men den umage alliance er ikke problemløs. For hvordan elsker man nogen, der hverken har krop eller ansigt? Og hvordan kan nogen med Samanthas ubegrænsede muligheder i længden elske et menneske med alle dets begrænsninger?
Det er vanvittig vovet at introducere en hovedperson kun ved hendes stemme. Nogle anmeldere har da også ment, at instruktøren burde have forsynet Samantha med en kunstig avatar, men intet kunne være mere forkert. For netop det totale fravær af en krop skaber på forunderlig vis maksimal kropslighed mellem Theodore og Samantha samtidig med, at det stiller spørgsmålet, hvad det egentlig vil sige at elske og føle sig forbundet til et andet menneske.
Scarlet Johanssons let hæse, sexede stemme er mere end nok i sig selv til at gøre Samantha til enhver mands drømmekvinde. Samtidig er det fascinerende, hvordan Theodore, der jo via sit arbejde er sine klienters usynlige kærlighedspartner, spejles i Samantha – og hvor utrolig troværdig kærlighedshistorien mellem de to føles.
Det er langt fra første gang, at Jonzes har udforsket ensomheden og skrøbeligheden i menneskelige relationer på en grænseoverskridende måde. Det har han gjort i både ”Being John Malkovich”, Orkidé-tyven og ”Where the Wild Things Are”.
Her har man med små, men væsentlige afvigelser skabt et nær-fremtidsunivers, der føles foruroligende tæt på. Og har med øvet hånd mikset det Los Angeles vi allerede kender med dele af Shanghai til en overbevisende fremtidsby.
Men først og fremmest er ”Hende” en voldsomt provokerende film. For hvis et operativsystem er svaret på vores kærligheds- og sexdrømme – lige som sæd- og ægdonorer opfylder flere og fleres barnedrømme – hvad skal vi mennesker så egentlig bruge hinanden til sådan ansigt til ansigt?
Det smukke svar på det er – måske – at vi mennesker trods alle vores fejl og begrænsninger, eller måske netop på grund af dem, stadig har noget at sige hinanden under fire menneskeøjne, som et omnipotent operativsystem, trods al sin indlevelse ikke formår.
Hende – 126 minutter – USA – Instruktør: Spike Jonze – Medvirkende: Joaquin Phoenix, Scarlett Johansson, Chris Pratt, Rooney Mara, Amy Adams, Mats Letscher m.fl.
