Filmanmeldelse: Sælgeren – En perfekt slebet juvel af en film

Der er noget 1001 nats eventyr over den iranske mesterinstruktør Asghar Farhadis film. Ikke fordi de er fyldt med eksotiske prinsesser og lampeånder, men fordi man som tilskuer suges ind i hans fortællinger, og slet ikke vil have, at de stopper.

Samtidig har Farhadis også en evne til at skabe spænding, som både trækker på traditionerne fra Alfred Hitchcock og samtidig er helt modsatte. Farhadis dramaer handler således ikke om skjulte mordere, men om ægteskabelige og menneskelige konflikter, der umiddelbart ikke rummer andet, end øjet ser – og så alligevel gør det.

Som tilskuer indfanges man således af noget, der kun kan betegnes som krystalliseret spænding, men som udelukkende udspringer af, hvad der sker følelses- og tankemæssigt inde i personerne.

På den måde er Fahardis nyeste film ”Sælgeren” endnu en perfekt slebet juvel af neorealistisk suspense, som lægger sig smukt i slipstrømmen på både ”En skilsmisse” og ”Fortiden”.

Filmens starter mere dramatisk, end man er vant til fra Fahardi: En boligejendom i Teheran er i fare for at kollapse. Vinduer og vægge slår revner, og beboerne evakueres – herunder også ægteparret Emad og Rana, der nu er tvunget til at finde en ny lejlighed.

Via en bekendt på et teaterprojekt, de begge er involveret i, får de lov at leje en rummelig taglejlighed, men også her er der problemer. En tidligere kvindelig lejer har efterladt alle sine ting opmagasineret i et rum i lejligheden og nægter at hente dem. Da Emad og Rana spørger ind til hende, finder de ud af at hun er ”en kvinde med mange herrebekendtskaber” (læs: prostitueret). Kort efter et Rama alene hjemme en aften, da dørtelefonen ringer. Hun tror, det er Emad, trykker personen ind og efterlader døren åben.

Da Emad kommer hjem, opdager han blodige fodspor på trappen og blod i deres badeværelse, mens Rana er forsvundet. Det viser sig, at hun er blevet overfaldet, mens hun var i bad, og slået i hovedet. Overfaldet vender op og ned på parrets idylliske ægteskab. Da Rana kommer hjem fra hospitalet er hun både bange og defensiv. Hun kræver, at Emad, der underviser i litteratur, bliver hjemme fra sin skole, men samtidig ønsker hun bare at blive ladt i fred og skubber ham fra sig. Hun er et nervebundt, men også et bundt af modsætninger, der slider på Emad’s egne nerver og tålmodighed.

Emads indebrændte frustrationer får ham til at handle. Selv om Rana ikke ønsker at melde episoden til politiet, begynder han sin egen efterforskning og finder nærmest ved et tilfælde frem til overfaldsmanden. Hvem, der gjorde det, er imidlertid ikke pointen. Spørgsmålet er i stedet, hvad han skal stille op med sin viden?

I traditionelle hævn-dramaer er det enkelt: Nogen gør noget grimt ved én eller ens nærmeste, og man slår dem ihjel. I ”sælgeren” er de psykologiske aspekter bag Emads hævn imidlertid næsten metafysiske i deres kompleksitet. Han vil have hævn for overfaldet, men endnu mere vil han have hævn for, at hans kone har trukket sig væk fra ham. Dybt inde i den underbevidsthed, som han ikke kan gennemskue, er det i virkeligheden Rana, han slår tilbage på.

Resten skal ikke afsløres her, kun at filmens sidste del er blændende udført af de to hovedpersoner, der spilles med stor indlevelse af henholdsvis Shahab Hosseini og Taraneh Alidootsi. De overgås kun af Babak Karimi i gerningsmanden, der er skyld i det hele. Til at begynde med trækker man lidt på skuldrene over denne sølle eksistens, men efter kort tid erstattes foragten af tårer.

Det er dejligt at se Asghar vende tilbage til sit hjemland efter en fransk afstikker I “Fortiden”. ”Sælgeren” mangler den sociale kompleksitet, man oplevede i ”En skilsmisse”, og dens fortællemæssige virkemidler er mere åbenlyse. Man glemmer dog totalt disse små indvendinger, når Asghar sætter de afgørende stød ind i finalen og man sidder åndeløs tilbage.

Filmens titel hentyder i øvrigt til, at Emad og Rana arbejder på at opføre Arthur Millers berømte stykke ”En sælgers død”. Der er masser af paralleller mellem handlingen i stykket, og de begivenheder, som Emad og Rana oplever. Willy Loman’s impotens og frustration matcher perfekt den afmagt, som Emad føler efter overfaldet på Rana, og sprækkerne i den lejlighed, de må forlade spejles i de ægteskabelige sprækker på teaterscenen.

”Sælgeren” vandt en Oscar for bedste udenlandske film. Farhadi boykottede Oscar-ceremonien i protest mod Trump-regeringens indrejseforbud mod indbyggere fra syv muslimske lande, og det kan derfor ikke afvises, at der også har ligget politiske motiver bag at kåre ”Sælgeren” til vinder. Det rykker dog ikke ved, at der er tale om en mesterlig film, og en instruktør, der som få evner at indfange almindelige menneskers reaktioner, når deres liv løber af sporet.

Sælgeren – 125 minutter – Iran og Frankrig – Instruktør: Asghar Farhadi – Medvirkende: Shahab Hosseini, Taraneh Alidootsi, Babak Karimi m.fl