Filmanmeldelse: Kidnapning – Harmløs og humorløs genfortælling af Bjarne Reuters bog
Et af de kæreste minder, jeg har fra min barndom, var, når jeg læste Bjarne Reuters bøger op for min mindste lillebror og vi begge to lå og skraldgrinede i sengen over lille frække Bertram og Reuters anarkistiske univers.
Målt ud fra den målestok er den nye filmatisering af den første af Betram-bøgerne ”Kindnapning” en skuffelse. Man skraldgriner ikke undervejs, smiler højst lidt.
Det er endnu engang Regnar Graasten, der prøver kræfter med den populære børnebogsserie, og med lige så magert resultat som ellers.
Fortælleren Anders, hans hårdslående storesøster Winni, storebroren Oscar og deres frække, ustoppelige lillebror Bertram har det ikke let: Faderen sidder i spjældet efter af have taget skraldet for Onkel Georgs seneste plan – at sejle en båd fyldt med smuglercigaretter fra Polen til Danmark. Moderen er ved at gå ned med stress, og de fire børn må kæmpe om de sidste havregryn og stjæle madpakker i skolen.
Da faderen bliver løsladt, tegner alt godt i nogle få sekunder, inden kongens foged dukker op for at smide familien på gaden, fordi moderen har glemt at betale husleje de seneste otte måneder. Hun går nu – meget belejligt – helt ned med stress og ender på hospitalet, mens faderen og børnene må flytte ind hos Onkel Georg i Sydhavnen.
Her bliver børnene straks involveret i Onkel Georgs nye plan: At kidnappe den forkælede rigmandsdreng Bernhard og forlange løsepenge for ham. De indvilger modstræbende, og snart begynder tingene da også at gå skævt.
Handlingen starter med en scene, hvor børnene forfølges af politiet, hvorefter den hopper tilbage i tiden for at fortælle, hvordan de endte i den situation: Et fikst fortællertrick, der dog kun sikrer filmens fremdrift i få minutter.
Problemet er, at man måske nok har forsøgt at filmatisere Bjarne Reuters bog, men ikke har evnet at få bogens stemning og ånd med.
Instruktøren Frederik Meldal Nørgaard kalder selv ”Kidnapning” for en blanding af ”Olsen Banden” og ”Blinkende lygter”, og gid det var så vel. Bjarne Reuters bog er ikke bare morsom, men drevet af en oprigtig social indignation. Og bag løjerne gemmer der sig en spirende desperation og et indædt ønske og håb om at bryde ud af det miljø, der holder dem fast. De fire søskende i bogen holder sammen i et ”os-mod-dem” forsvar, hvor der ikke knyttes nogen bånd på tværs af klasseskellene, og hvor man kun har sig selv og til dels hinanden at stole på.
Præcis lige som Olsen Banden faktisk, hvor der også bag Egon Olsen vilde planer, gemmer sig en historie om klassekamp og social deroute.
Den nye film er imidlertid ren familieunderholdning, uden det bid, der for alvor kunne gøre den vedkommende. Ja ja familien må sove på gulvet og sofaen hos Onkel Georg, men alt glemmes i en pudekamp næste morgen. Og filmens rige dreng, hvis far altid er bortrejst på grund af sit arbejde, ender selvfølgelig med at synes, at familien og dens sammenhold er langt sjovere, end hans eget liv. Rendyrket socialromantik, der ligger langt fra Bjarne Reuters intentioner.
At filmen både mangler spænding og fremdrift, og at hverken manuskriptet eller skuespillerne byder på de store præstationer, hjælper ikke på det. Og hvad i alverden skal Brian Lykke i rollen som Onkel Georg? Her ville Erik Clausen have været et langt mere passende bud eller Jesper Christensen.
I stedet for at bruge tid på filmen, bør man hellere som forældre læse Bjarne Reuters bog op for sine børn. Det er både mere opbyggeligt og langt sjovere.
Kidnapning – 81 minutter – Danmark – Instruktør: Frederik Meldal – Medvirkende: Luca Reichardt Ben Coker, Alfred Larsen, Samuel Hallas, Mette Pedersen, Brian Lykke, Anders Brink Madsen, Therese Damsgaard m.fl.
