Filmanmeldelse: Kraften er ikke helt med The Last Jedi

The Last Jedi

4 popcorn

Optakten til den nye Star Wars film ”The Last Jedi” har været omgæret af et hemmelighedskræmmeri af nærmest galaktiske proportioner. Ved presseforestillingen var der således lang kø foran biografsalen, fordi alle anmelderne pænt skulle aflevere deres mobiltelefoner og underskrive en skriftlig erklæring på, at de ikke vil offentliggøre deres anmeldelse før premieredagen. På samme måde blev de opfordret til ikke at røbe filmens plot og andre spoilere på forhånd – ifølge Disneys officielle begrundelse fordi publikum skal have den bedst mulige oplevelse.

Efter at have set den ottende Star Wars film er der imidlertid begyndt at snige sig en anden tanke ind: At Disney måske gerne vil skjule, at ”The Last Jedi” trods sin imponerende spilletid på 152 minutter føles en anelse flad. At kraften ikke helt er med denne film, som den var det med forgængeren ”Star Wars: The Force Awakens”.

”The Last Jedi” starter lige der, hvor forgængeren slap. Efter at Han Solo (Harrison Ford) blev dræbt af sin egen søn Kylo Ren (Adam Driver), der var gået over til den mørke side, er oprørshæren hårdt trængt. The First Order og dens onde leder Snoke (Andy Serkis) hersker nu i galaksen. De har fundet ud af, hvor oprørernes base er og er tilmed blevet i stand til at spore dem selv ved lyshastighed gennem hyperspace.

Det er nu op til den frafaldne Stormtrooper-soldat Finn (John Boyega), mekanikeren Rose (Kelly Marie Tran) og oprørspiloten Poe (Oscar Isaac) at redde resterne af oprørshæren fra at blive udslettet godt hjulpet af robotten BB-8.

I mellemtiden er den unge oprørerkvinde Rey (Daisy Ridley) fundet frem til Luke Skywalker (Mark Hamill), der har gemt sig i mange år på jedi-riddernes hemmelige ø et afsides sted i universet, efter at han mistede Kylo Ren til mørkets side. Rey skal derfor både få Luke til at vende tilbage og hjælpe oprørerne og få ham til at være læremester for hendes egne spirende jedi-kræfter.

Mere af historien skal ikke røbes her. ”The Force Awakens” mindede på mange måder om den første Star Wars film fra 1977. Derfor havde mange forventet, at midterfilmen i den nye triologi ville være mere mørk som den oprindelige to’er ”The Empire Strikes Back”. ”The Last Jedi” er dog langt lysere en ventet. Manuskriptforfatterne har tilføjet så mange morsomme øjeblikke, at det nogle steder næsten nærmer sig det pjankede.

Handlingen indeholder også adskillige overraskende drejninger, men underligt nok virker de snarere som antiklimakser end som motorer, der driver fortællingen frem. Det er som om, at beretningen om galaksens mest dysfunktionelle familie, der foreløbig har leveret to superskurke, ikke længere tager sig selv alvorligt nok. Selvfølgelig er Star Wars ren rum-eskapisme, men hele præmissen fungerer kun, så længe rammefortællingen har en bundklang af ægthed.

Mens det trak gevaldigt op i ”The Force Awakens”, at Han Solo var med en sidste gang, hviler meget i denne film på Luke. Her må man bare konstatere, at Marc Hamill ganske enkelt ikke er en lige så stærk skuespiller som Harrison Ford, hverken dengang eller nu. Filmens største problem på mandesiden er imidlertid Kylo Ren-figuren, der fremstilles som den nye Darth Wader, men mest af alt minder om et fortabt barn, der forsøger at lege superskurk. Kylo Ren får igen og igen chancen for at vende sig mod den lyse side, men er så splittet imellem mørke og lys, at han ikke kommer ud af stedet og slet ikke virker farlig nok.

”The Last Jedi” er derfor først og fremmest kvindernes film. Carrie Fisher nåede heldigvis at gøre alle sine scener færdige inden sin alt for tidlige død sidste år og er tilbage i topform som oprørernes leder Prinsesse Leia. Daisy Ridley er lige så forfriskende kraftfuld som Rey, som hun var i ”The Force Awakens”, og svinger både stav og lyssværd overbevisende. Og skuespillerveteranen Laura Dern har en stærk birolle som oprørshærens viceadmiral. På den måde har Star Wras udviklet sig til at blive et kærkommet opgør med den hvide, mandlige helterolle.

Visuelt leverer ”The Last Jedi” varen. Måske ikke så originalt som i ”The Force Awakens”, men man bliver stadig lidt åndeløs af at se store stjernekrydsere dukke ud af hyperrummet og små oprørsjets lege luftakrobatik.

“The Last Jedi” er stadig rumramasjang af høj og meget underholdende klasse. Overordnet må man dog sige, at den genoplivning af Star Wars universet, som det lykkedes instruktøren JJ Abrams at sætte i værk med ”The Force Awakens” har mistet noget af pusten og måske også retningen. Måske kan der rettes op på det, når JJ Abrams sætter sig i instruktørstolen igen for at lede indspilningen af den 9. og sidste Star Wars film, der ifølge planen får premiere i 2019. May the force be stronger in that one.

Star Wars: The Last Jedi – 152 minutter – USA – Instruktør: Rian Johnson – Medvirkende: Daisy Ridley, Marc Hamill, Carrie Fisher, Adam Driver, John Boyega, Oscar Isaac, Laura Dern, Kelly Marie Tran, Andy Serkis m.fl.