Filmanmeldelse: Når vinden rejser sig – Miyazaki slutter med en utrolig smuk tegnefilm for voksne

Der er Disney/Pixar og så er der japanske Hayao Miyazaki. Ingen har som han udfordret Disneys overherredømme inden for tegnefilm og skabt sin helt egen, overdådige form for magisk/poetisk animation.

Hans nyeste film ”Når vinden rejser sig” samler nogle af de gennemgående temaer fra klassiske Miyazaki-film som ”Chihiro og heksene”, ”Det levende slot”, ”Kikki den lille heks”, Porco Rosso” m.fl. Men samtidig adskiller filmen, som Miyazaki har erklæret er hans sidste, sig også markant fra hans tidligere film.

Hvis vi begynder med lighederne, kan det ikke undre, at Miyazakis kunstneriske testamente er endnu en hyldest til luften og til flyvemaskiner. Af alle elementer er luften og det at få luft unger vingerne det, som har ligget den japanske instruktørs hjerte nærmest.

Historien er en biografisk fortælling bygget over den japanske flybygger Jiro Horikoshis liv – manden der konstruerede de berygtede japanske Zero-jagerfly, der blev brugt under 2. verdeskrig til kamikaze-angreb mod amerikanske krigsskibe.

Og her ligger så forskellen på ”Når vinden rejser sig” og Miyazakis øvrige film. Dels bygger den på en virkelig person, dels er den beregnet på et langt mere voksent publikum. Det understreges også af, at den modsat Miyazakis tidligere film ikke kan ses med danske stemmer, men kun med de oprindelige japanske og danske undertekster.

Det skal dog ikke skræmme nogen fra at se den, hverken voksne eller de lidt yngre. For Miyasaki har skabt en bjergtagende film om at følge sine drømme – også selv om de ikke indfries på den made, man havde håbet.

Filmen følger Jiro Horikoshi fra han som ung oplever det store jordskælv I 1923, der lagde Tokyo i ruiner, og hans passion for flyvemaskiner. Han er meget inspireret af den italienske flykonstruktør Caproni, som han aldrig har mødt, men som han fører lange, filosofiske samtaler med I sine drømme. Disse drømmesekvenser er også der, hvor ”Når vinden rejser sig” kommer tættest på den overnaturlige verden, som har kendetegnet Miyasakis tidligere film.

Sideløbende med han karriere som flykonstruktør, følger man den rørende kærlighedshistorie mellem Jiro og hans kone Naoko, som han allerede møder, da hun er barn, hvor han redder hende fra jordskælvet. Scenerne mellem de to hører blandt de mest ømme og smukke, der nogen sinde er set i en animeret film.

Som nævnt indfries Jiro Horikoshis drømme kun delvist. Hans succesfulde flyvemaskiner bliver et dommedagsvåben i en krig, som han lige fra starten anser for at være nyttesløs, og kærligheden til Naoko trues dels af hans arbejde, dels af hendes fremadskridende tuberkulose. 

På den måde er ”Når vinden rejser sig” en meget kompleks film, men også en utrolig smuk film. Ja, den glider ubesværet ind på top 10 listen over de smukkeste tegnefilm, der nogensinde er lavet – hvor flere af de øvrige pladser allerede er besat af Miyazakis tidligere film.

I en verden, der mere og mere hælder mod 3D-annimation, er det således en fornøjelse at opleve en kunster, der stadig sværger til gammeldags 2D-annimation og viser, at den gamle måde stadig godt kan stå distancen.

Miyazakis vidunderlige klare linier og vandfarver skaber en visuel helhed, hvor jordens grønne og himlens blå står i strålende kontrast til hvide skyer og flyenes metalfarver.

På det fortællemæssige plan er ”Når vinden rejser sig” en historie om en mand og hans proces, og hvordan han uden de store armbevægelser finder ud af, hvordan man kan få en flyvemaskine til at flyve højere, hurtigere, sikrere og mere manøvredygtigt end nogen anden. På den måde bliver det også historien om en ildsjæl og den kreative proces, der driver denne type mennesker – med klare paralleller til Miyazakis eget liv og skaberværk.

Og skulle ”Når vinden rejser sig” virkelig blive hans filmiske svanesang, skal der herfra lyde et kæmpe tak til Miyazaki for den gave han har givet verden med sine mesterlige film.

Når vinden rejser sig – Japan – 126 minutter – Instruktør: Hayao Miyazaki