Filmanmeldelse: Brick Mansions – Klichéfyldt actionfilm med politisk budskab
Forestil dig Detroit i 2018. Forestil dig, hvordan byens nedslidte boligblokke nu er fyldt med kriminelle. Hvordan en hel bydel er blevet til et fredløst område, opgivet af myndighederne, frataget skoler og hospitaler og omgivet af en 13 meter høj betonmur og bevæbnet politi, der tjekker al trafik ud og ind.
Lyder det bekendt? Det er det også. ”Brick Mansion” bygger på samme grundidé som John Carpenters ikoniske 80’er actionbrag ”Flugtaktion New York” (1981), hvor man på tilsvarende måde havde afskåret Manhattan og gjort øen til et stort, åbent fængsel.
Carpenters selvbestaltede forbryder-ghetto virker dog nærmest glamourøs i forhold til Brick Mansions nedslidte gader og desillusionerede beboere.
Bydelen styres med hård hånd af Tremaine Alexander – en desillusioneret eks-soldat, som i stedet har kastet sig over narkohandel for at lette smerten hos resten af indbyggerne i Brick Mansions.
Hans overherredømme trues imidlertid afto mænd: Under cover politimanden Damien Collier, der vil have ram på Tremaine som hævn for mordet på hans far, og eks-fangen Lino, der selv bor i Brick Mansions og som ønsker at føre området tilbage til normale tilstande.
Da Tremaine kidnapper Linos ekskæreste for at presse ham frem, beslutter Damien og Lino sig tvunget af omstændighederne til at samarbejde. Lino vil befri sin kæreste, mens Damien har fået til opgave at finde og desarmere en neutronbombe, som Tremaines bande har fået fingre i.
Og udenfor venter Detroits borgmester og hans folk, der helst ønsker Brick Mansions jævnet med jorden, så de attraktive byggegrunde kan sælges og byen udvikles.
Et langt stykke ad vejen er ”Brick Mansions” et kulørt sammenrend af actionklichéer: Testosteron-pumpede mænd, der grynter, skærer ansigter og spænder muskler eller trækker deres pistoler. Barske ball buster kvinder (der er to i filmen) iklædt stramt læder og kortskørtet servitriceuniform, så de ligner enhver teenagedrengs våde drømme – og selvfølgelig skal de slås mod hinanden. Korrupte politifolk, biljagter og masser af øretæver spundet op om en minimal handling.
Manuskriptet er i øvrigt lavet af Luc Besson, som dermed endnu engang understreger, at hans bedste værker ligger et godt stykke tilbage i tiden.
Og så netop når man tror, at filmen ikke kan overraske en, gør den lige det. Det sidste man venter af ”Brick Mansions” er således en politisk dagsorden. Men under det tykke lag af underholdning gemmer sig et skarpt budskab om gentrificering – det der sker, når fattige byområder overtages af mere købestærk middelklasse, så de oprindelige beboere fortrænges. Det handler om klassekamp og racisme, og som filmen skrider frem, byttes der om på rollefordelingen mellem ond og god.
I det hele taget er det tankevækkende, hvor mange film der findes om USA, hvor både politikere og politifolk fremstilles som korrupte og villige til at gøre alt for at nå deres mål.
”Brick Mansions” andet trumfkort er duoen Damien og Lino, som spilles af henholdsvis Paul Walker og David Belle.
Sidstnævnte er en af de otte oprindelige opfindere af den imponerende hopsport parkour, og ”Brick Mansion” er derfor stoppet til bristepunktet med noget af det mest imponerende parkour, der er set på et lærred.
Med hensyn til Paul Walker, blev ”Brick Mansion” hans sidste film, inden hans tragiske død ved et trafikuheld i november 2013. Et faktum man har svært ved at glemme under filmens hektiske biljagter.
Dermed mangler vi kun at se Walkers sidste film ”Fast & Furious 7”, som han var midt i at indspille, da han døde. Filmen får ifølge planen premiere næste forår.
Brick Mansions – 90 minutter – Frankrig og Canada – Instruktør: Luc Besson – Medvirkende: Paul Walker, David Belle, RZA, Catalina Denis, Ayisha Issa, Robert Maillet, Gouchy Boy m.fl.
