Filmanmeldelse: The Post – Effektiv Spielberg-drama om Vietnam-skandalen

Som jeg skrev for nylig, findes der to udgaver af Steven Spielberg: Det eskapistisk legebarn og den alvorlige Spielberg, der laver seriøse dramaer.

Denne uge er det den sidste, der er på banen med fortællingen om en af de største whistleblower-historier i USA: CIA-analytikeren Daniel Ellsbergs læk af den såkaldte McNamara-rapport – senere kendt som Pentagon-dokumenterne – i 1971. Rapporten afslørede, hvordan skiftende regeringer og præsidenter i årevis havde løjet om Vietnamkrigen.

Allerede i 1966 vidste man således, at krigen ikke kunne vindes, men fortsatte alligevel med at sende amerikanske soldater i døden og brænde vietnamesiske landsbyer af. I perioden fra 1966-71 blev næsten 55.000 amerikanere dræbt i krigen, hvilket var langt hovedparten af de amerikanske tab i den 20 år lange krig.

Spielberg koncentrerer sin film omkring to personer: Ejeren af Washington Post, Kay Graham, og avisens karismatiske redaktør Benjamin Bradlee.

Avisen er på det tidspunkt en lokal, familieejet avis i økonomiske vanskeligheder. En børsnotering skal vende krisen, men få dage inden børsnoteringen, bryder skandalen om Pentagon-dokumenterne løs i den langt større avis New York Times.

Avisens offentliggørelse bliver midlertidigt stoppet af retten, men samtidig kommer en journalist fra Washington Post på sporet af McNamara-rapporten. Han opsøger den hemmelige kilde og får kasserne med dokumenter transporteret hjem til Washington.

I Bradlees hjem arbejder journalisterne nu i døgndrift for at gennemgå papirerne, mens hans datter serverer limonade. Historien vil give Washington Post et landsdækkende gennembrud, men det store spørgsmål er, om Kay vil tillade, at den bliver trykt: Det kan nemlig både true den planlagte børsnotering og hendes venskab med nogen af sagens hovedpersoner.

På den ene side er ”The Post” en fortælling om en spændende journalistisk historie, der ændrede historiens gang. Både i forhold til den politiske virkelighed, som USA stod i på det tidspunkt, men også i forholdet mellem politikerne og medierne.

Før Pentagon-dokumenterne var det ikke ualmindeligt, at journalister og politikere omgikkes privat. Benjamin Bradlee og hans kone var således gode venner med blandt andre John F. Kennedy og hans kone Jacqueline Onasis, mens Kay Graham i kraft af, at hun var en del af Washingtons overklasse, var ven med både Kennedyerne, Lyndon B. Johnson, Robert McNamara, Henry Kissinger og den senere præsident Ronald Reagan og hans kone.

Sagen med Pentagon-dokumenterne slog imidlertid fast, at journalistikken og hensynet til offentligheden måtte gå foran disse venskaber, hvis troværdigheden skule bevares.

På den anden side er ”The Post” fortællingen om, hvordan en succesfuld lokal avis blev forvandlet til noget andet og større.

Men frem for disse to spor er ”The Post” dog en kønsfortælling. Kay Graham, der arvede kontrollen med Washington Post, efter at hendes mand begik selvmord, må nemlig kæmpe benhårdt mod både nedarvede traditioner om mænd og kvinders stilling i samfundet og en god portion patronisering og mansplaining. Filmen viser med al tydelighed, hvordan de fleste kvinder på den tid, passede hjem og børn og blev sendt ind i de tilstødende stuer, når mændene efter middagsselskabet skulle tale politik og forretning.

Steven Spielberg fletter elegant de tre spor sammen, lige som han indkapsler filmen i et næsten forelsket tidsbillede fra de tidlige 70’ere og datidens teknik: Telefonkonferencer, hvor flere lytter med på hver deres telefonapparat, møntelefoner, rørpost på redaktionen, aviser det sættes med blyforme og store trykmaskiner, der spyer rækker af aviser ud som bugtende tentakler. Det er forløsende nostalgisk og visuel forkælelse.

Samtidig nyder han – og tilskuerne – godt af Meryl Streep og Tom Hanks i de centrale roller. To skuespillere med indiskutabel gennemslagskraft, der skaber filmens bankende motor, mens de navigerer suverænt gennem deres figurer.

Sidst men ikke mindst viser ”The Post”, at uanset hvilken udgave af Steven Spielberg, der styrer, er resultatet både effektiv underholdning og håndværk.

The Post – 116 minutter – USA og England – instruktør: Steven Spielberg – Medvirkende: Meryl Streep, Tom Hanks, Bob Odenkirk, Bruce Greenwood, Alison Brie, Tracy Letts m.fl.