Filmanmeldelse: Hvad vil folk sige – Fængslende norsk film om pakistansk teenagepige mellem to kulturer
Den 16-årige Nisha løber gennem byen en kold vinteraften. Hun er sminket og klædt i dynejakke og bevæger sig med en fart, som om det gjaldt hendes liv. Og hun når lige præcis at klartre ind af vinduet på sit værelse i lejlighedsblokken, hvor hun bor med sin familie, og lægge sig under dynen, inden hendes far kommer ind for at sige godnat.
Sådan starter pakistanske Iram Haq’s seneste film ”Hvad vil folk sige”. Bortset fra den ildevarslende musik, er der ikke noget i scenen, som ikke kunne passe på et normalt teenageliv. At være sent ude og måtte snige sig hjem, er ikke noget unikt, der er knyttet til den pakistanske æreskultur.
Det er det til gengæld, når en datter straffes for at være alene på sit værelse med sin kæreste ved at blive sendt ud af landet på ubestemt tid til genopdragelse i Pakistan. Her bliver ”Hvad vil folk sige” pludselig tung og ond at se på, fordi man ved, at dette er realiteterne for nogen både i filmens hjemland Norge og her i Danmark.
Det er ikke alle filmskabere, der ligger inde med erfaringer, der egner sig som materiale til en spillefilm. Det er heller ikke alle filmskabere, som kan håndtere deres egne og andres – historier med samme stærke manuskript og skarpe blik som Iram Haq.
”Hvad vil folk sige” er således inspireret af Haq’s egne oplevelser af ufrivilligt at blive sendt til Pakistan i sine teenageår.
Filmen er opdelt i tre akter. I første akt lever Nisha et dobbeltliv, hvor hun uden for sit hjem lever at helt normalt, vestligt tilpasset gymnasieliv. Hjemme er hun derimod den pligtopfyldende pakistanske datter, som taler urdu med familiens slægtninge og byder kager rundt ved familiekomsammener.
Og så en dag bryder det hele sammen, da hun lader sin kæreste Daniel snige sig ind på hendes værelse. De opdages af hendes far, der går amok og fejlagtigt tror, at hun har mistet sin mødom og ødelagt familiens ære. Mens Nisha ender i de sociale myndigheders varetægt, råder faderens pakistanske venner i nabolaget ham til at straffe hende så hårdt, at ingen andre (piger) gør samme fejl.
I stedet for at køre hende hjem, bortfører faderen hende derfor til Nishas tante og onkels hjem 200 kilometer uden for Pakistans hovedstad Islamabad, hvor hun efterlades mod sin vilje.
Hendes tante tvinger Nisha til at arbejde i huset og i køkkenet. Og hun slår hårdt ned, da Nisha prøver at kontakte sine venner via en internet café. Til sidst resignerer Nisha og prøver at få det bedste ud af opholdet i Pakistan, men igen lurer skandalen lige om hjørnet.
”Hvad vil folk sige” håndterer sin historie med både modenhed og selvtillid, og at fortællingen er inspireret af virkelige oplevelser, giver den ekstra kraft.
Takket være Maria Mozhdahs fængslende og nedtonede spil i rollen som Nisha, undgår ”Hvad vil folk sige” at blive sentimental trods sit alvorlige tema. Hun tackler sin komplekse figur med stor troværdighed og får skabt en ung kvinde, som aldrig bliver offer, men hele tiden opretholder en gnist af beslutsomhed, uanset hvad hun udsættes for.
En anden af filmens styrker er, at den – uanset hvor dramatisk den er – forsøger at forstå begge sider af den kulturelle og generationsmæssige konflikt. Nishas far er ikke blot en streng, fordømmende faderfigur. Hans trang til at få hende til at adlyde sig er hele tiden blandet med hans kærlighed, der gør, at han aldrig helt kan udstøde hende.
”Hvad vil folk sige” er en medrivende og tankevækkende film, der rejser spørgsmålet om, hvorfor man lader sit barn vokse op i et vesteuropæisk land, hvis man ikke er parat til at give det den frihed og valgfrihed over sit eget liv, som er en del af den kultur?
Hvad vil folk sige – 106 minutter – Norge, Tyskland og Sverige – Instruktør: Iram Haq – Medvirkende: Maria Mozhdah, Ekavali Khanna, Adil Hussain m.fl.
