Filmanmeldelse: The Meg – Kun en tåbe frygter ikke tandløse hajfilm
Danske filmjournalister plejer normalt at have en god portion pli. Men til presseforestillingen til denne sommers store haj-blockbuster ”The Meg” glemte mange deres gode opdragelse og fyldte biografsalen med buh-råb.
”Kun en tåbe frygter ikke havet” lyder det fængende slogan på filmplakaten, som marketingfolkene skamløst har stjålet fra Søsportens Sikkerhedsråd. I virkeligheden burde der nok have stået ”Kun en tåbe frygter ikke tandløse hajfilm”.
Man skulle ellers tro, at den ideelle opskrift på en sommer-action blockbuster er at få fat i Jason Stratham og noget, som han kan banke løs på. ”The Meg” har begge dele. Både Stratham selv og en 25 meter lang forhistorisk haj – en såkaldt Megalodon. Alene at høre Stratham sige ordet første gang, er hele billetprisen værd. Det er resten af filmen desværre ikke.
Stratham spiller dybhavsredderen Jonas, der har trukket sig tilbage efter en mislykket mission. Her måtte han efterlade en del af sit hold på bunden af Marianergraven, da noget ukendt begyndte at banke den sunkne ubåd, som han var ved at evakuere.
Da hans ekskone strander samme sted, må han imidlertid ned på bunden igen for at redde hende. Han opdager, at den ukendte trussel er en gigantisk haj, der burde være uddød, men som har overlevet under et lag af koldt vand på bunden af havet.
Nu slipper den imidlertid fri, og så en helvede løs. Det bliver, som Stratham siger ikke en jagt, men et slagtehus, hvor hajen kommer tættere og tættere på de overfyldte turiststrande.
Man kan måske tilgive manuskriptforfatterne, at meget af dialogen virker som om, den er hentet ud af kliché-leksikonnet for den slags film. Alene de første 10 minutter fyger det således rundt på lærredet med sprogblomster som ”Der er noget derude”, ”Åh Gud” og ”Hvad har du gjort”.
Man kan også tilgive den manglende kemi mellem Jason Stratham og filmens kvindelige hovedrolleindehaver Li BingBing. De to skal formodes at have en spirrende romance, men virker nærmest som om, at de medvirker i hver sin film.
Man kan med lidt ekstra god vilje tilgive det bevidstløse personmenageri, der selvfølgelig rummer både en egenrådig millionær, et gammelklogt barn og en sædvandlige blanding af forsker-nørder, der kun tjener som mulig hajføde. Alt sammen fordelt efter politisk korrekte standarder for etnicitet. Om det så er politisk korrekt, at den mørkhudede computerfyr ikke kan svømme, er en anden sag.
Og man kan endda tilgive filmens manglende respekt for de mest basale naturkræfter og logik. Ubåde smutter rask ned på bunden af den 11 kilometer dybe kløft i havbunden, som var det den letteste sag i verden, og kæmpehajen smutter den anden vej lige så hurtigt uden at eksplodere under det kraftige trykskifte.
Hvad der derimod er svært at tilgive, er at ”The Meg” hverken er god eller dårlig nok. Den er ikke nogen gyser-komedie som for eksempel ”Piranha 3D” og ”Shaun of the Dead”, men tager tværtimod sig selv (alt for) alvorligt et langt stykke af vejen. Når ”Dødens gab” (1975), drev millioner i biografen i midten af 70’erne og markerede starten på Spielbergs- og Lucas’ blockbustewr-akse, var det fordi, den i sit inderste var en selvforherligende exploitation-film – blodig og skræmmende nok til at få folk til at vride sig af angst. Men ”The Meg” har slet ikke denne skamløshed over for sin historie. I stedet forsøger den at efterligne en anden af 70’ernes store genrer: Katastrofefilmen.
Resultatet er om ikke katastrofalt, så i hvert fald heller ikke specielt fremragende. Men ”The Meg” er heller ikke uden sine øjeblikke. Når Jason Stratham trækkes efter en båd som en hoppende fisk med fortidshajens enorme snappende gab lige i hælene, eller når Megalodonen spreder rædsel på en totalt overfyldt strand, hvor hundredevis af badegæster flyder rundt på hver sin farverige badering i et farveorgie, som en pose M&M’s strøget ud over bordet. I disse øjeblikke lever filmen, men ellers vil den hurtigt være glemt.
The Meg – 113 minutter – Kina og USA – Instruktør: Jon Turteltaub – Medvirkende: Jason Stratham, Li BingBing, Rainn Wilson, Cligg Curtis, Winston Chao m.fl.
