Catch up 04: Danmarks sønner – Effektivt dansk terrordrama med mesterlige momenter
Der gik kun tre dage, fra Ulaa Salims eksplosive terrordrama ”Danmarks sønner” havde premiere, til Nørrebro eksploderede i vold og hærværk, efter at hadprædikanten Rasmus Paludan havde været forbi og kastet med koranen og kaldt den en ludderbog.
Dermed vækker filmen en endnu mere ubehagelig genklang, fordi dens voldelig og hadefulde retorik om ”dem og os” ikke bare kan afvises som en dystopisk fremtidsvision uden hold i virkeligheden.
For i en verden med folk som Rasmus Paludan, der udelukkende har til formål at fremprovokere volden for at legitimere deres eget politiske projekt, og med en politisk dagsorden der taler om paradigmeskifter fra integration til hjemsendelse, er konflikten i ”Danmarks sønner” slet ikke så urealistisk endda.
I filmens spektakulære åbningsscene bliver en kærlig morgenafsked mellem et forelsket par forvandlet til blodigt kaos, da en bombe dræber 23 mennesker på Nørreport.
Det giver vind i sejlene for højrenationalisten Martin Nordahl (Rasmus Bjerg) og hans parti National Bevægelse. Et år efter attentatet i står de til en jordskredssejr ved det kommende valg. De rider på en bølge af xenofobi, og i ghettoerne står Nordahls budskab skrevet med svinebod på murene: ”Skrid hjem”.
Den dybt polariserede stemning trækker den unge, andengenerations indvandrer Zakaria væk fra kærligheden hjemme i lejligheden hos hans mor og lillebror til en brutal underverden.
Her møder han den ældre Hassan, der i løbet af kort tid får ham omvendt med sine fortællinger om, hvordan muslimerne udsættes for had og racistiske overgreb. Han overbeviser Zakaria om, at den eneste rigtige løsning vil være, hvis han likviderer Nordahl og dermed sender verden et budskab om, at ”de fremmede står sammen”.
Det tredje ben i filmens trekant udgøres af politimanden Malik, der kæmper med paranoia efter at have været undercover i en længere periode.
Ulaa Salim skruer op for dramatikken i sin debutfilm, som DF’eren Alex Ahrendtsen straks har stemplet som ”en livsfarlig propagandafilm for skatteydernes penge”.
Kampen mellem højrenationalisme og islamisk fundamentalisme er imidlertid værd at fokusere på. Og det lykkes for Salim at skildre, hvordan banalt simple argumenter som ”dem mod os” og ”den globale kamp mod muslimer” alligevel er i stand til at radikalisere unge. Samtidig formår han via politimanden Malik at vise kompleksiteten i konflikten, når han spændes ud mellem sine forskellige identiteter.
Filmen er ikke uden problemer. Blandt andet kan man undre sig over, at Hassan overlader mordforsøget på Nordahl til teenage-amatøren Zakaria i stedet for til sin barske højre hånd Ali, der lærer Zakaria, hvordan han skal gøre. Kombinationen af utroværdighed og forudsigelighed og en stedvis trang til sensationalisme pletter på den måde den ellers nødvendige fortælling.
Samtidig kommer Rasmus Bjergs højrenationalistiske bannerfører lidt til at fremstå som en enmandshær snarere end som repræsentant for en bred, folkelig bevægelse. Alligevel lykkes det for Bjerg trods sin begrænsede spilletid at skabe en troværdig figur ud af Martin Nordahl. Hans folkelige, lige-ud-af-landevejen retorik er et klassisk eksempel på en folkeforfører, der gemmer sin brutale jernnæve i en fløjlshandske.
Ulaa Salim har skabt en tankevækkende film, der føles alt for realistisk. ”Danmarks sønner” er ikke perfekt eller noget mesterværk, men flere steder, er den faktisk ret mesterlig.
Danmarks Sønner – 120 minutter – Danmark – Instruktør: Ulaa Salim – Medvirkende: Mohammed Ismail Mohammed, Imad Abul-Foul, Zaki Youssef, Rasmus Bjerg m.fl.
