Filmanmeldelse: The Bookshop – Små engelske byer og deres grusomheder

Lad mig komme med en advarsel: Flyt aldrig til en af disse små idylliske byer, som England er overdrysset med. De er nemlig altid fyld til randen med excentriske og intrigerende personer og streng klasseopdeling.

Vi ved det allerede fra talrige engelske krimiserier, og det bliver bekræftet igen i den spanske instruktør Isabel Coixets fine filmatisering af Penelope Fitzgeralds roman ”The Bookshop” (1959).

I slutningen af 50’erne flytter den unge krigsenke Florence (Emily Mortimer) til den lille østengelske kystby Harborough i Suffolk. Her køber hun ejendommen ”The Old House”, der har stået tom i adskillige år. Emily elsker bøger, og hendes drøm er at starte en boghandel i det lille samfund.

Emilys planer kommer dog på tværs af byens rige dame Violet Gamart (Patricia Clarkson), der i stedet ønsker at indrette The Old House som et lokalt kunstcenter. Hun begynder derfor på alle tænkelige måder at spolere Emilys planer.

Emily har kun to allierede i byen: Den unge skolepige Christine (Honor Kneafsey), som hun hyrer som deltidsassistent i boghandlen, og den bibliofile eneboer Mr. Brundish (Bill Nighy), der har for vane at sætte ild til smudsbindet på sine bøger, fordi han ikke bryder sig om billeder af forfattere.

Spørgsmålet er dog, om dette er nok til forhindre Mrs. Gamart i at jage Emily ud af byen.

”The Bookshop” havde verdenspremiere i Berlinale Special sektionen på filmfestivalen i Berlin sidste år, hvor Isabel Coixet har været nomineret adskillige gange. Senest med filmen ”Elisa y Marcela” (2019) om to lesbiske kvinders kamp for deres kærlighed omkring år 1900.

Her er Coixet på mere fremmed grund, men faktisk er hun måske det bedste, der kunne være sket for Fitzgeralds roman. En mere konventionel instruktør ville uden tvivl have drejet romanens angreb på klasseskel i retning af den romantiske komedie, som man aner konturerne af i filmens indledende scener.

Men ikkes Coixet. Hun sætter i stedet fokus på den undertone af simpel ondskabsfuldhed og grusomhed, der gennemsyrer det hele, og kaster dermed et langt mere dystert og kynisk lys over den på overfladen så idyllisk udseende by og dens beboere.

Det er en knivskarp balance, fordi Coixet netop ikke er englænder og derfor fremmed over for de dybere sociale nuancer og omgangsmåder i provinsen i England. Derfor føles filmen en del steder ”skæv” på en måde, det er svært at sætte fingeren på, men som får en til at tænke over, om man mon er midt i en Wes Anderson film.

Her hjælper det gevaldigt med Emily Mortimer i hovedrollen som den, stille, høflige heltinde, hvis største akilleshæl netop er, at hun er for flink og naiv til at fatte – eller forudse – dybden af sin modstanders skruppelløshed.

Hun sekunderes på strålende vis af Bill Nighy. Få skuespillere evner som han at dække hele spektret af følelsesmæssig smerte. Hans ordknappe møder med Emily er nogle af filmens fineste stunder. Oaser af lange, velkoreograferede øjeblikke, der rammer tilskuerne lige i hjertet.

”The Bookshop” handler mindre om bøger og kunst end om magt. Florence og Violet kamp om The Old House, er i virkeligheden en kamp om byens sjæl, hvor de to kvinder står for hver sin retning: Konservativ, klassefikseret nostalgi mod liberal fremskridtsiver. På den måde bliver filmen også på sin egen måde et billede på hele Brexit-æraen i England.

The Bookshop – 113 minutter – England, Spanien og Tyskland – Instruktør: Isabel Coixet – Medvirkende: Emily Mortimer, Patricia Clarkson, Bill Nighy, Honor Kneafsey, Milo North m.fl.