Filmanmeldelse: Yesterday – Sjov idé falder til jorden i sjusket komedie
Vi kender det alle sammen. Man sidder i hyggeligt lag, snakken bugter sig hid og did, og pludselig er der en, som udbryder: ”Hvad nu hvis man vågnede op og var i en verden, hvor alle andre end en selv havde glemt, at The Beatles eksisterer?”
Man kan sagtens forestille sig, at det er nogenlunde sådan, at den romantiske komedie ”Yesterday” er kommet til verden.
Jack Malik er 27 og forsøger uden held at slå igennem som musiker med barndomsvennen Ellie som utrættelig manager og en lille gruppe af trofaste venner som fast stampublikum.
Så en dag sker miraklet. Under en uforklarlig, verdensomspændende strømafbrydelse bliver Jack påkørt af en bus. Da han vågner op igen, er det til en verden, hvor Beatles aldrig har eksisteret, og hvor han er den eneste, der kan huske deres sange.
Nu sidder Jack med en fantastisk mulighed for at udgive deres sange som sine egne og pludselig bliver han en kæmpe, international succes. Først som opvarmningsband for selveste Ed Sheeran, men siden som sin generations største sangskriver.
Jack får dog mere og mere dårlig samvittighed ved at smykke sig med lånte fjer. Og samtidig får han hjertekvaler i forholdet til Ellie.
Ideen bag ”Yesterday” er ikke dårlig. Faktisk er den ret god, og med Oscar-vinderen Danny Boyle (”Slumdog Millionaire” og ”Trainspotting”) i instruktørstolen og Richard Curtis (”Love Actually” og ”Fire Bryllupper og en begravelse”) til at skrive manuskriptet, burde succesen være hjemme.
Det er den så bare ikke. Faktisk virker ”Yesterday” som et venstrehåndarbejde fra begge de herrer: En sjusket historie med mange løse ender, en masse oplagte dramatiske og følelsesmæssige scener og konflikter, der aldrig rigtig bliver forløst, og nogle skuespillere, der virker som om, at man har ladet dem i stikken.
Tag nu for eksempel den morsomme kendsgerning, at Jack ikke bare opdager, at Beatles ikke eksisterer, men at det samme også gælder Coca Cola (Pepsi har til gengæld overlevet), cigaretter og musikbandet Oasis. Det bliver imidlertid ikke brugt til noget som helst.
Eller scenerne, hvor Ellie og Jack snakker om deres følelser, der virker lige så akavede som dilettantiske.
Eller det faktum, at Jack faktisk ikke synger Beatles sange i nærheden af lige så smukt som de fire Liverpool-drenge. Og at vore dages unge alligevel i filmen falder med et brag for nogle sange og en sound, som ellers må virke uendelig gammeldags på dem.
Eller Jacks nye amerikanske manager Debra Hammer, der er så gennemført nedladende og ondskabsfuld i sine bemærkninger over for ham, at det tangerer racisme. Sjovt er det i hvert fald ikke.
Og sådan kunne man blive ved. Den britiske TV-komedie stjerne Himesh Patel gør sit bedste for at finde en grimasse, der kan passe, men ser det meste af tiden fortabt ud. Og Lily James cementerer sit allerede velfortjente ry som en kvinde, alle burde forelske sig i, men efterlades med kliché-replikker som ”Mirakler sker” og ”Jeg har ventet et halvt liv på at du ville elske mig. Men jeg er en skolelærer, og du er verdens sanger og sangskriver.”
Det kunne have været så smukt med en film, der virkelig gjorde Beatles ære og hyldede dem som det legendeband, de var, men ”Yesterday” er desværre ikke den film.
Yesterday – 116 minutter – England og USA – Instruktør: Danny Boyle – Medvirkende: Himesh Patel, Lily James, Ed Sheeran, Joel Fry, Kate McKinnon m.fl.
