Filmanmeldelse: Angry Birds 2 – Fandennivoldsk fugleenergi der smitter

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke havde særlig store forventninger (læs: absolut ingen), da jeg sammen med min 12-årige datter entrede Big Bio i Herlev for at se snigpremieren på ”Angry Birds 2”.

Et populært computerspil omsat til det bredde lærred plejer ikke just at være stor filmkunst, men jeg burde nok alligevel have været klogere.

Da ”Angry Birds The Movie” (2016) havde premiere for tre år siden overraskede den nemlig mange. Dels ved at være langt bedre end forventet, dels ved at være forbavsende sjov.

Det samme gælder 2’eren, der møder sit publikum med et smittende overskud af energi og så rigelige doser kreativitet og humor, at det gør den til en af sommerens morsomste oplevelser.

Indledningsvis er vi tilbage i den evige krig mellem Griseøen og Fugleøen, der via kæmpe slangebøsser sender alskens drillerier ind over hinanden. Og fugleøen forsvares fortsat af Red og hans to venner – de hyperaktive, superhurtige Chuck og Bomb, der kan forårsagde eksplosioner med sin vrede og frygt.

Nu trues både grisene og fugle imidlertid af en helt ny fare. På den frosne Ørneø har ørnenes leder Zeta udviklet et supervåben – en vulkansk drevet kanon, der kan skyde iskugler fyldt med lava. Hun ønsker at ødelægge Griseøen og Fugleøen og i stedet omdanne dem til sit private, varme strandparadis.

Red, Chuck og Bomb må nu – nødtvunget – arbejde sammen med grisenes leder Lenoard og de andre grise for at snige sig ind på Ørneøen, infiltrere Zetas hovedkvarter, der er en James Bond superskurk værdig, og ødelægge hendes supervåben.

Med på holdet er også Chucks højt intelligente søster Silver til Reds store fortrydelse. De to har nemlig allerede været på speeddating og her konkluderet, at de absolut ikke har noget til fælles. Blandt andet fordi Red ikke ønsker at tale om sine følelser og angst for, at indbyggerne på Fugleøen ikke vil kunne lide ham mere, hvis han ikke egenhændigt redder dem endnu engang.

Sideløbende med redningsmissionen drager tre af Fugleeøens unger ud på deres egen mission for at redde tre æg, som er drevet til havs.

Der er kort sagt mange brikker, som bliver kastet op på lærredet og mange vittige indfald, men langt det meste lander, hvor det skal. Selv om nogle af vitserne er platte er de fleste det ikke, så både store og små griner lystigt undervejs. Det er faktisk svært at lade være, for filmens fandenivoldske energi smitter.

”Angry Birds The Movie” kæmpede bravt for at sætte sig ud over computerspillets slangebøsse-platformopbygning og puste ægte liv i universet, og film nummer to udvider franchisen yderligere. Der er glimt af både Pixars visuelle ambitioner og stemningen fra ”Det regner med frikadeller” (2009) og Zetas hovedkvarter bringer minder om både ”De utrolige” og ”Grusomme Mig” filmene.

Om det så er B-plottet med de tre fugleunger og æggene, der minder om egernets jagt efter nødden i ”Ice Age” filmene, så fungerer det som et friskt og afvekslende indslag fra hovedhistorien.

Underholdningsværdien er kort sagt i top, og når Zetas ikke specielt kvikke vagtørne bryder ud i breakdance eller når redningsholdet forsøger at dirigere en falsk ørn rundt, er man bare nødt til at overgive sig.

Angry Birds 2 – 97 minutter – USA og Finland – Instruktør: Thurop Van Orman – Medvirkende (Danske stemmer): Sigurd Holmen Les Dous, Mikkel Vadsholt, Ruben Søltoft, Peter Zhelder, Thomas Mørk, Stephania Potalivo, Iben Hjejle m.fl.